Kinesiske borgerkrig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
Linje 143:
 
== Efter 1949/50 ==
De fleste observatører antog, at kommunisterne ville invadere Taiwan og styrte Chiangs regering. På fastlandet var der kun isolerede lommer af modstand tilbage, og de overgav sig snart. Et kommunistisk forsøg på at erobre den nationalistkontrollerede ø [[Quemoy]] blev slået tilbage i slaget ved Kuningtou, og det stansedestandsede de kommunistiske invasionsforsøg. I december 1949 udråbte Ching Kai-Shek [[Taipeh]] som midlertidig hovedstad for Republikken Kina; den officielle hovedstad forblev det nu kommunistisk styrede [[Nanjing]].
 
USA viste ingen iver i fortsat støtte til Kuomintang, men ændrede indstilling efter den [[nordkorea]]nske invasion af [[Sydkorea]] den [[25. juni]] [[1950]]. Præsident [[Harry S. Truman]] beordrede [[den amerikanske stillehavsflåde]] ind i [[Taiwanstrædet]], og dermed var mulighederne for en kommunistisk invasion blokeret. Amerikanerne havde imidlertid ingen lignende blokade af farvannenefarvandene ved øen [[Hainan]], og kommunisterne havde erobret øen i maj 1950.
De fleste observatører antog, at kommunisterne ville invadere Taiwan og styrte Chiangs regering. På fastlandet var der kun isolerede lommer af modstand tilbage, og de overgav sig snart. Et kommunistisk forsøg på at erobre den nationalistkontrollerede ø [[Quemoy]] blev slået tilbage i slaget ved Kuningtou, og det stansede de kommunistiske invasionsforsøg. I december 1949 udråbte Ching Kai-Shek [[Taipeh]] som midlertidig hovedstad for Republikken Kina; den officielle hovedstad forblev det nu kommunistisk styrede [[Nanjing]].
 
Periodiske træfninger mellem KMT og kommunisterne fandt sted i perifære områder af Fastlands-Kina og særligt langs fastlandskysten mod Taiwanstrædet i [[1950'erne|1950-]] og [[1960'erne]]. Det drejede sig blandt andet om kommandoangrepkommandoangreb, bombetogter og kystbombardering fra Kuomintang-siden.
USA viste ingen iver i fortsat støtte til Kuomintang, men ændrede indstilling efter den [[nordkorea]]nske invasion af [[Sydkorea]] den [[25. juni]] [[1950]]. Præsident [[Harry S. Truman]] beordrede den amerikanske stillehavsflåde ind i [[Taiwanstrædet]], og dermed var mulighederne for en kommunistisk invasion blokeret. Amerikanerne havde imidlertid ingen lignende blokade af farvannene ved øen [[Hainan]], og kommunisterne havde erobret øen i maj 1950.
 
En gruppe på omkring 1.200 KMT-soldater var kommet til [[Burma]] og fortsatte angrepangreb ind i den sydkinesiske provins [[Yunnan]] under ledelse af general [[Li Mi]]. Lis styrker voksede i antal til ca. 6.000, men i [[1954]] trak de sig ud af Burma og afdelingerne blev opløste.
Periodiske træfninger mellem KMT og kommunisterne fandt sted i perifære områder af Fastlands-Kina og særligt langs fastlandskysten mod Taiwanstrædet i [[1950'erne|1950-]] og [[1960'erne]]. Det drejede sig blandt andet om kommandoangrep, bombetogter og kystbombardering fra Kuomintang-siden.
 
En gruppe på omkring 1.200 KMT-soldater var kommet til [[Burma]] og fortsatte angrep ind i den sydkinesiske provins [[Yunnan]] under ledelse af general [[Li Mi]]. Lis styrker voksede i antal til ca. 6.000, men i [[1954]] trak de sig ud af Burma og afdelingerne blev opløste.
 
Den vedvarende kommunistiske beskydning af øerne [[Quemoy]] og [[Matsu-øerne|Matsu]], som først blev afsluttet i [[1979]], kan også betragtes som et efterslæb af den aldrig formelt afsluttede kinesiske borgerkrig.