Wikipedia

Uggerslev Kirke: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Tilføjer meget kort brødtekst, så den ikke er helt tom
Tilføjet et indhold til siden. Med udgangspunkt i Nationalmuseets udgivelse om kirken i bogværket Danmarks Kirker
Linje 1:
{{Infoboks kirke
| navn =
| billede = Uggerslev kirke = Uggerslev_kirke(Nordfyns).jpg
| billedtekst = Uggerslev kirke
| billede_størrelse = 300px
| billede alt =
| land =
| sted =
| bygget = 1100-tallet
| ændringer =
| viettil =
| kirkegård =
| indviet =
| trosretning =
| menighed =
| adresse = Uggerslevvej 51, Uggerslev, 5450 Otterup
| sogn = [[Uggerslev Sogn]]
| pastorat = [[Nørre Næraa-Bederslev-Uggerslev-Nørre Højrup Pastorat]]
| provsti = [[Bogense Provsti]]
| stift = [[Fyens Stift]]
| kommune1970 =
| kommune = [[Nordfyns Kommune]]
| websted = www.de4sogne.dk
| commons =
| periode =
| arkitekt =
| teknik =
| materiale =
| mål =
| mål tårn =
| tårn stabel =
| stabel tagrytter =
| tagrytter portal =
| portal kor =
| kor skib =
| skib prædikestol =
| prædikestol døbefont =
| døbefont alter =
| alter siddepladser =
| siddepladser diverse =
| diverse =
| commonscat-navn =
| dato = <!-- Oversigtskort = -->
| landkort =
<!-- Oversigtskort -->
| landkort label =
| label position =
| position korttekst =
| korttekst bredde_grad =
| bredde_grad bredde_min =
| bredde_min bredde_sek =
| bredde_sek bredde_ret =
| bredde_ret længde_grad =
| længde_grad længde_min =
| længde_min længde_sek =
| længde_sek længde_ret =
| længde_ret landiso =
| landiso =
}}
'''Uggerslev Kirke''' er en kirke i landsbyen [[Uggerslev]], nær [[Otterup]] på [[Fyn]]. Den er kirke for [[Uggerslev Sogn]]. Kirken er grundlagt i [[1100-tallet]], men nævnt første gang i kilderne (implicit) 1447, da dens sognepræst "Mattes i Wgersløff" vidnede på Skam [[Herredsting]].<ref name=":0">Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5333.</ref> Under landehjælpe 1524-26 bidrog kirken med den lave takst på 10 mark.<ref name=":0" />
 
Fra tiden efter [[Reformationen i Danmark|reformationen]] 1536 er kirken bedst belyst i kilderne til de uoverensstemmelser, den havde med naboerne på [[Uggerslevgård|Uggeslevgård]], Hans Norby og Anne Oldeland. 1561 måtte kancelliet beordre Hans Norby, der også var kirkeværge, til at genåbne kirken, som han havde forment sognepræsten adgang til.<ref name=":0" /> 1566 befalede kancelliet, at Anne Oldeland skulle fratages nøglen til kirken, fordi også hun havde låst sognepræsten ude og flere gange forstyrret gudstjenesten, så menigheden havde været nødt til at forlade kirken.<ref name=":0" /> 1590 noterede biskop [[Jacob Madsen Vejle|Jacob Madsen]], at der var 18 tiendeydere i sognet, der derved var blandt de mest beskedne i Skam Herred.<ref name=":0" />
 
Kirken var ejet af Kronen fra reformationen og indtil 1698, da den blev tilskødet amtmand Erik Steensen. 1699 solgte han den til Odenses borgmester, Jens Christensen Schouboe til [[Margård]]. Uggerslev Kirke lå til Margård frem til 1783, da [[Joachim Godske Moltke]] til [[Egebjerggård]] og [[Kørup (Krogsbølle Sogn)|Kørup]] erhvervede den sammen med [[Bederslev Kirke]], men allerede året efter solgte Moltke den til grevskabet Gyldensteen, der ejede kirken frem til overgangen til selveje 1. august 1909.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5333-34.</ref>
 
Kirken havde Bederslev som annekskirke indtil Joachim Godske Moltke erhvervede begge og 1784 fik tilladelse til at lade Uggerslev have [[Nørre Højrup Kirke]] som annekskirke.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5334.</ref> Dette blev realiseret 1789.
 
== Bygning ==
Kirken er en romansk kampestensbyning, der oprindelig har omfattet et 13 m langt skib og et 7 m langt kor.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5337-39.</ref> Af bygningen er langmurene og korets østgavl bevarede, mens den romanske vestgavl blev nedrevet, da skibet i 1400-tallet blev forlænget, fik hvælv og tilføjet et våbenhus på skibets nordside. Det er muligt, at de senmiddelalderlige byggearbejder også opfattede et tårn, men det blev aldrig bygget. I stedet fik kirken sit lille tårn 1754.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5341-44.</ref>
 
== Kalkmalerier ==
På skibets nordvæg er 1977 afdækket et kalkmaleri fra o. 1475.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5346-51.</ref> Det viser tre scener af Lidelseshistorien, der er komponeret som et forløb fra vest mod øst: Tilfangetagelsen, Jesus for Pilatus og Korsvandringen. Malerierne er typiske for 1400-tallets slutning, men kan ikke knyttes til noget specifikt kalkmalerværksted.
 
== Inventar ==
Kirkens ældste inventarstykke er døbefonten, en såkaldt Fabeldyrsfont af Gotlandsk sandsten fra 1300-tallets anden halvdel.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5359-60.</ref> Alterbordet rummer også middelalderlige rester, men dets østligste del er blevet borthugget, og resten skjules af renæssancepaneler.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5353.</ref> I det middelalderlige bord er bevaret et relikviegemme. Endelig er der bevaret et senmiddelalderligt krucifiks, der nu indgår i Ebbe Lehn Petersens alterprydelse fra 1977.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5355.</ref> Dåbsfadet blev skænket 1702 af kirkeejer Jens Christensen Schouboe, men er et Nürnbergfad fra 1500-tallet.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5360.</ref>
 
Omkring 1600 blev kirken nyindrettet med blandt andet alterstager skænket 1595 af kirkeværgerne og sognepræsten Niels Muus.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5359.</ref> Han var også involveret i anskaffelsen af den store renæssanceprædikestol 1603, der er en typisk arkadefont med planteornamenter i storfelterne, fremspringende hjørnefag med tredobbelte søjler og indskrifter på latin.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5360-62.</ref> De nævnte alterbordspaneler er omtrent samtidige med dette, ligesom de mange bevarede paneler, der indgår i stoleværket og er opsat langs væggene skal være kommet til på denne tid og nok stammer fra både skriftestole og herskabsstole. Ifølge ældre oplysninger var et af panelerne dateret 1605 eller 1609, mens Hans Norbys herskabsstol er dateret 1615.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5362-64.</ref>
 
Klokkerne er skænket af beboere på Uggerslevgård: Maren Norby gav en klokke støbt af Berent Bodemann, Lübeck, 1620, mens Hans Oldeland skænkede Lauritz Jensens klokke 1653.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5366-67.</ref> Alterkalken er tilskrevet guldsmed Simon Matthiesen, Odense; det er dog kun skaftet, der er originalt, da foden blev fornyet i 1700-tallet og bægret sidenhen er erstattet af et større.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5357-58.</ref>
 
Fra kirkens ældre altertavle er bevaret den produktive, fynske kirkekunstner Christoffer Fabers altermaleri forestillende Bønnen i Getsemane Have og malet 1863.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5356-57.</ref>
 
== Gravminder ==
Af ældre gravsten er blot bevaret to, den ene lagt omkring 1605(?) over barnet Karen Hansdatter, mens den anden er en rigt udsmykket gravsten lagt 1800 over Anna Møller.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5368.</ref> Desuden er der sat to mindekranse af sølv 1896 og 1911 over lærer Iver Johan Ryberg Wiibroe og over Jørgen og Anne Hansen, der skænkede kirken et orgel 1906.<ref>Burmeister og Wangsgaard Jürgensen, s. 5365, 5369.</ref>
 
== Referencer ==
<references group="" responsive="1"></references>
<br />
== Litteratur ==
 
* {{kilde bog|efternavn1=Burmeister|fornavn1=David|efternavn2=Wangsgaard Jürgensen|fornavn2=Martin|dato=2019|titel=Danmarks Kirker, vol. IX, Odense Amt. Uggerslev Kirke|url=http://danmarkskirker.natmus.dk/uploads/tx_tcchurchsearch/Odense_5333-5372.pdf|udgiver=[[Nationalmuseet]]}}
 
== Eksterne kilder og henvisninger ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Uggerslev_Kirke"