Frederik 3.: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 34:
== den tid hvor man bliver mærkelig ==
[[Fil:Young Frederik the third of denmark.jpg|thumb|upright|left|Kobberstik med ungdomsportræt af Hertug Frederik.]]
Han fik en god opdragelse, tilegnede sig alsidige og solide kundskaber, og tidligt viste han interesse for læsning og videnskabelig syssel, der var et særsyn hos mænd af hans slægt, men som han udviklede og bevarede hele livet igennem. 1624—26 opholdt han sig ved [[det Ridderlige Akademi|Sorø Akademi]], 1629—30 var han i udlandet, i [[Frankrig]] og [[Frisland]].<ref name="Salm828">[http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0869.html ''Salmonsen'', s. 828]</ref> Der efter havde han nået en alder, der muliggjorde selvstændig handling, og gennem stillinger, der allerede i barneårene havde ophobet sig om ham, ventede der ham rig lejlighed til omfattende virksomhed. Tidlig havde faderen søgt at skaffe ham en anselig fremtid ved at sikre ham en betydningsfuld fyrstelig stilling ved rigets sydgrænse, således blev han 1621 [[koadjutor]] i [[Bremen Stift]], 1622 koadjutor og 1623 [[biskop]] i [[Verden (Aller)|Verden]], i 1624 koadjutor i [[Halberstadt]].<ref name="salm829">[http://runeberg.org/salmonsen/2/8/0870.html ''Salmonsen'', s. 829]</ref> Endnu i 1630-erne fulgte lykken hans og faderens planer om udvidelse af den vundne magt over nordtyske lande, og uagtet [[Freden i Lübeck]] også berørte Frederiks interesser stærkt, blev han dog i 1634 [[ærkebiskop]] i [[Bremen]], og året efter blev han [[fyrstbiskop]] i [[Verdens Stift]],<ref name="salm829"/> således hersker over [[Bremen-Verden]]. Disse år havde bragt ham rige erfaringer, der havde præget og modnet hans personlighed, men det var væsentlig gennem de alvorligste vanskeligheder og kampe, at han havde nået sin udvikling. I de forholdsvis lykkelige år havde styrelsen af de forskellige tyske lande ikke været let; den storpolitiske stilling var stadig utryg, og i de indre forhold forbitredes Frederik af stridigheder med stænderne, over for hvilke han optrådte med stor skarphed.<ref name="salm829"/> Fra [[1642]] til [[1646|46]] opholdt Frederik sig i [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]].
 
røvhulet
== Ægteskabet ==
 
I 1630-erne havde der været forhandlinger om et ægteskab mellem Frederik og dronning [[Kristina af Sverige]], men de førte ikke til noget, og i 1640 forlovede han sig med den 15-årige [[Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg|Sofie Amalie]], datter af [[hertug]] [[Georg af Braunschweig-Lüneburg]].<ref name="salm829"/> Den [[18. oktober]] [[1643]] stod deres bryllup. To stærke, vidt forskellige personligheder stod fra nu af ved hinandens side. Sofie Amalies indflydelse på Frederik blev af indgribende betydning for ham. Frederik skildredes allerede i 1632 af en engelske gesandt som mørk og indesluttet. Han havde ringe sans for ydre adspredelser og forlystelser; stille studier var hans glæde og kunne vække hans livlige interesse. Stærke lidenskaber besad han, men vandt i årenes løb stor evne til selvbeherskelse. Han afholdt sig fra stærke drikke, og af uægte børn kendes kun [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], der var født før hans ægteskab.<ref name="salm829"/> Nu fik han til hustru en 20 år yngre kvinde, livsglad og levelysten, med stærke lidenskaber, frem for alt en brændende ærgerrighed, og med krav på festligheder og støjende fornøjelser. Dybere indbyrdes sympati skabtes vanskelig her, men de mødtes i fælles ærgerrighed og krav om magt. Sofie Amalie var søster til fyrster med bestemt udprægede enevældige tendenser, hun havde evne som vilje til at lade sit kraftige initiativ indvirke på sin husbond, og under dennes lange overvejelser, der ingenlunde altid skabte en fast beslutsomhed, var der god plads for en energisk påvirkning. Frederiks kampe i ungdomsårene lagde ham det nær at håbe på en tid, da alle skranker for hans magt kunne ryddes til side; han havde udpræget dynastiske interesser, minder om sammenstød med tyske stænder og mægtige danske adelsmænd sad fast, tyske rådgivere, for hvem en stærk fyrstemagt var det ideelle modstykke til en dansk valgkonges beklippede myndighed, stod ham nær. Således førte karakter og livsvilkår allerede tidlig prins Frederik og hans hustru frem mod de samme enevældige idealer, der brød så stærkt frem i det samtidige [[Vesteuropa]].<ref name="salm829"/>