Frederik 3.: Forskelle mellem versioner

I 1630-erne havde der været forhandlinger om et ægteskab mellem Frederik og dronning [[Kristina af Sverige]], men de førte ikke til noget, og i 1640 forlovede han sig med den 15-årige [[Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg|Sofie Amalie]], datter af [[hertug]] [[Georg af Braunschweig-Lüneburg]].<ref name="salm829"/> Den [[18. oktober]] [[1643]] stod deres bryllup. To stærke, vidt forskellige personligheder stod fra nu af ved hinandens side. Sofie Amalies indflydelse på Frederik blev af indgribende betydning for ham. Frederik skildredes allerede i 1632 af en engelske gesandt som mørk og indesluttet. Han havde ringe sans for ydre adspredelser og forlystelser; stille studier var hans glæde og kunne vække hans livlige interesse. Stærke lidenskaber besad han, men vandt i årenes løb stor evne til selvbeherskelse. Han afholdt sig fra stærke drikke, og af uægte børn kendes kun [[Ulrik Frederik Gyldenløve]], der var født før hans ægteskab.<ref name="salm829"/> Nu fik han til hustru en 20 år yngre kvinde, livsglad og levelysten, med stærke lidenskaber, frem for alt en brændende ærgerrighed, og med krav på festligheder og støjende fornøjelser. Dybere indbyrdes sympati skabtes vanskelig her, men de mødtes i fælles ærgerrighed og krav om magt. Sofie Amalie var søster til fyrster med bestemt udprægede enevældige tendenser, hun havde evne som vilje til at lade sit kraftige initiativ indvirke på sin husbond, og under dennes lange overvejelser, der ingenlunde altid skabte en fast beslutsomhed, var der god plads for en energisk påvirkning. Frederiks kampe i ungdomsårene lagde ham det nær at håbe på en tid, da alle skranker for hans magt kunne ryddes til side; han havde udpræget dynastiske interesser, minder om sammenstød med tyske stænder og mægtige danske adelsmænd sad fast, tyske rådgivere, for hvem en stærk fyrstemagt var det ideelle modstykke til en dansk valgkonges beklippede myndighed, stod ham nær. Således førte karakter og livsvilkår allerede tidlig prins Frederik og hans hustru frem mod de samme enevældige idealer, der brød så stærkt frem i det samtidige [[Vesteuropa]].<ref name="salm829"/>

 

[[Fil:Frederik den 3.jpg|left|thumb|upright|Frederik 3. til hest. Maleri af [[Wolfgang Heimbach]].]]

Få år efter ægteskabets indgåelse fremkaldte [[Torstenson-krigen]] mellem Danmark og [[Sverige]] en afgørende forandring. Alt, hvad der var vundet syd for [[Elben]], gik tabt. Direkte forhandlinger med Sverige efter [[Freden i Brømsebro]] skaffede ham ikke landene tilbage, og 1647 gav han definitivt afkald på sine bispedømmer.<ref name="salm829"/> Under svenskekrigen var han ikke heldig. Tidlig i 1644 blev han udnævnt til [[generalissimus]] og præsident for krigsrådet i [[Glückstadt]], men hverken mens han stod i [[Hertugdømmerne]], eller da han i december samme år fulgte efter [[Carl Gustaf Wrangel|Wrangel]] mod nord og forenede sig med [[Anders Bille (rigsmarsk)|Anders Bille]], lykkedes det ham at gøre fjenden væsentligt afbræk. Forholdenes store vanskelighed og hensynet til på een gang at beskytte marsklandene og forebygge, at svenskerne tog Bremen, hvilket sidste dog alligevel skete, anføres som undskyldning for, at han fik udrettet så lidt.<ref name="salm829"/> Men samtidig var det kommet til et sammenstød mellem Frederik og den danske [[rigsmarsk]] Anders Bille. Under fællesoperationerne i Jylland ved nytårstid 1645 var de blevne uenige om krigsplanen. Der forblev en brod i begges sind; for første gang var prinsens virksomhed for alvor blevet forflyttet fra tysk grund til Danmark, og straks var han tørnet sammen med den mægtige danske adel, repræsenteret i rigsmarskens person.<ref name="salm829"/>