Forskel mellem versioner af "Ole Sarvig"

2.515 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
Har opdelt afsnittet /Virke/ i underafsnit, der er tematisk-kronologiske. + skrevet videre på afsnittene.
(skrevet videre)
(Har opdelt afsnittet /Virke/ i underafsnit, der er tematisk-kronologiske. + skrevet videre på afsnittene.)
Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].<br />
== Virke ==
Ole Sarvig blev student fra [[HF-Centret Efterslægten|Efterslægtselskabets Skole]] i [[1940]]. Tog [[filosofikum]] samme år, og læste derefter [[Kunsthistorie|kunsthistoriske studier]] på [[Københavns Universitet]]. Han boede i udlandet af flere omgange, heriblandt [[Frankrig]], [[Norge]], og [[Skotland]] og [[Irland]]. I en længere årrække boede han i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i den periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.
 
[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref> Han var gift fem gange. Første gang 1941, og senest med Helen Aileen Dewell (ægteskab 1962-1980).
Ole Sarvigs tidlige digte, navnlig ''Jeghuset'' fra [[1944]], har været en vigtig inspiration for en hel generation af danske lyrikere.
 
Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævntnævnes her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] [[Aarestrup-medaljen|Emil Aarestrup Medaillen]], og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.
Hans digt, ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten ''Grønne Digte'' indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
 
=== Digteren Sarvig ===
Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borum s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].
Sarvig debuterede i 1944 med samlingen ''Grønne Digte'', og fulgte året efter op med ''Jeghuset''. De billedtætte og visuelle digte koncentrer sig ofte om byen, der bliver et [[symbol]] på det moderne menneskes krisetilstand: "Saa blege var gaderne, / som en lunge i sprit"<ref>Sarvig, Ole (1943), ''Grønne digte'', København: Povl Branner.</ref> Sammen med samlingerne ''Mangfoldighed'' (1945)'', Legende'' (1946) ''og Menneske'' (1948), kan de opfattes som en fælles digtkreds.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 487</ref> Digtet ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
 
Kendetegnende hans lyriske stil, er den hyppige brug af billeder, samt [[Symbol|symbolet]] som en foretrukken type af [[metafor]]. Derudover er Sarvigs digte ofte visionære. For eksempel i digtet 'Vindmaane', hvor jeget udbryder: "Ved I, vi er forliste?" Visionen retter sig ofte mod kulturen og menneskets krisetilstand, men kan også slå om i sin modsætning. I hans forfatterskab er forestillingen om genfødsel og kristelig frelse således genkommende. Ligeledes naturen som modbilledet på byen og den moderne livsverden. Et sprogligt særkende hos Sarvig er genetiv-konstruktioner som fx: "sommerens sø", "løgets tanke" eller "solens flammende gade". Det er blandt andet sprogbrug af denne type, der hos senere forfattere og kritikere har ledt til latterliggørelse af Sarvigs patosfyldte stil.
Han boede i udlandet i flere omgange, blandt andet [[Norge]], [[Frankrig]] og [[Skotland]] og [[Irland]]. Han boede i en længere årrække i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i samme periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.
 
Med sin forestilling om, at den moderne, vestlige kultur var kriseramt, forudgik Sarvig bevægelsen omkring tidsskriftet Heretica.<ref name=":1">Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 463</ref> Hos Heretica, der udkom første gang i 1948, anskues den moderne kultur som værende i en krisetilstand. Der synes ingen fremtid eller håb i en verden, der er overtaget af tom rationalisme og systemtænkning. De menneskelige ideologier har fejlet, og sociale og psykologiske teorier synes udtømt.<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 307</ref> Her havde Sarvig en central position som bidragsyder.<ref name=":1" />
[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref>
 
=== Billedkunst og kunstkritik ===
Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen. Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om krise, fremmedgørelse og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk i digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane". I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af kriminalromanen og den internationale spændingsroman.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det episke for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et radiospil, handler om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]], og den ventende, tomme position Jo Hall er i. Disse fire romaner - ''Stenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>.
Sarvig beskæftigede sig livet igennem med billedkunst. Fra 1944-45 var han oversætter og forlagskonsulent ved Weilbachs Kunstnerleksikon.<ref>https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/forfattere/ole-sarvig</ref> Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigede han sig i bredt omfang med billedkunsten, både som kunstkritiker og som kunsthistoriker. Han var tilknyttet kredsen omkring kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]] under [[2. verdenskrig]], der blandt andet talte navne som [[Asger Jorn]] og [[Richard Mortensen]].<ref>borumBorum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han formidlede den abstrakte kreds af malere omkring Helhesten blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' (1945)''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I perioden 1950-53 var han kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]].
 
=== Romanforfatter ===
''De rejsende'' ([[1978]]) var Sarvigs sidste roman, som han året efter blev nomineret til [[Nordisk Råds litteraturpris]] for.<ref>https://da.linkfang.org/wiki/Nomineringer_til_Nordisk_R%C3%A5ds_litteraturpris_fra_Danmark</ref>
Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen. Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om krise, fremmedgørelse og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk i digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane". I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af kriminalromanen og den internationale spændingsroman.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det episke for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et radiospil, handler den om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]], og ligeledes den ventende, tomme position Jo Hall erbefinder sig i . Disse fire romaner - ''Stenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>.
 
''De rejsende'' ([[1978]]) var Sarvigs sidste roman, som han året efter blev nomineret til [[Nordisk Råds litteraturpris]] for.<ref>https://da.linkfang.org/wiki/Nomineringer_til_Nordisk_R%C3%A5ds_litteraturpris_fra_Danmark</ref>
[[metafysik|Metafysiske]], [[etik|etiske]] og det moderne intellektuelle menneskes eksistentielle problemer er det, Sarvig vil fortælle om.
 
Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle er nævnt her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] [[Aarestrup-medaljen|Emil Aarestrup Medaillen]], og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.
 
=== Salmedigtning ===
Sarvig skrev en del salmer, og særligt hen mod slutningen af 70'erne intensiveredes produktionen i det som han selv har kaldt en "salmestorm".<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Den lyriske produktion skyldtes i høj grad konen, Helen Aileen Dewels sygdom og efterfølgende død.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 424</ref> Mange af salmerne blev samlet i bogen, ''Salmer og begyndelser til 1980'erne,'' udgivet i januar 1981. Inspireret af [[Barokken|barokkens]] kontrastfyldte stil, digter Sarvig om forløsningen gennem kærligheden til et andet menneske, nogle steder i et erotisk sprog.<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref> Professor i [[Litterat|litteratur]], Sven Hakon Rossel har bemærket, at: "Samlingen bekræfter Ole Sarvigs position som den største religiøse danske digter i nyere tid og den betydeligste repræsentant for et livssyn der hverken søger psykologiske eller sociale forklaringer på det moderne menneskes fremmedgørelse og identitetskrise, men konsekvent peger på en metafysisk løsning."<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 29. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref>
== Udgivelser (uddrag) ==
* ''Sejlads'' (tv-dramatik, [[1974]])
* ''De rejsende. En undergangsroman'' (1978)
*''Salmer og begyndelser til 1980'erne.'' (1981, et udvalg ved Erik C. Lindgren)<br />
 
<br />
 
== Litteratur om Ole Sarvig ==
167

redigeringer