Sivas: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
No edit summary
Linje 483:
 
 
== Økonomi ==
Historisk var Sivas kendt for at producere korn. Fra 1913 producerede Sivas 79.000 tons korn, hvilket gør det til en stor og vellykket industri. Sivas havde også frugtplantager, der eksporterede varer til Istanbul. Alfalfa og kobber blev også produceret i området. Silkeavl blev også set i Sivas før 1914.
 
Landbrugs- og industrisektoren er for det første der har haft sin effekt i byens økonomi. Sektorerne følges derefter af handelstransport- og kommunikationssektoren. Især jern- og stålindustrien baseret på lokomotiv sektor er meget vigtig for byens industrielle område. Derudover er der Kangal Termiske kraftværk, som er en af de vigtigste energiressourceområder i Tyrkiet og helt klart også i Sivas. Derudover er der Sızır vandkraftværket lidt udenfor byen i subprovinsen Gemerek. I provinsen finder man også Tyrkiets største brunkulsminer.
 
==== Landbrug ====
Sivas er primært en landbrugsby. I landbrugsproduktionen er hvede, byg, bønner, linser, rug, fuglefrø, kartoffel og sukkerroer de produkter, der får den største andel i regionens produktion. Sivas har en betydelig andel af antallet af får, kvæg, kvæg og biavl. Med hensyn til areal, er Sivas provinsen den næststørste i Tyrkiet, men alligevel er ca. 97% af alt det dyrkbare landbrugsjord ikke udviklet nok. Områderne der er afsat til planteproduktion nærmer sig en million hektar.
 
Korn, bælgfrugter og industriafgrøder findes hovedsageligt i landbrugsprodukter. Kornet kommer først. Mængden af landbrugsafgrøde varierer hvert år afhængigt af sæsonbetingelserne.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html</ref>
 
==== Husdyrhold ====
Sivas er stort set dækket af plateauer som er meget velegnet til husdyrhold. Der er rigtig mange enge og græsarealer. Sivas har et af Tyrkiets største landbrug og husdyrhold. Der er flest får, kvæg, geder og fjerkræ. I provinsens mange floder og især i Gökpinarsøen er der etableret fiskeproduktion i ørredbedrifterne. De verdensberømte Kangal-hunde bliver også avlet i Sivas i storemængder. De bliver især brugt som politihunde i Tyrkiet, men generelt også som kæledyr. Derudover er biavl i Sivas også meget veludviklet.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html<br /></ref>
 
==== Skovbrug ====
Skovområdet i Sivas-provinsen er meget få sammenlignet med området. Hele 11% af den provinsen er dækket af skove, 200 tusind hektar er skove og 100 tusinde hektar er heder. Om året produceres. 50.000 kubikmeter naturligt træ til industriel brug og 30 tusind kubikmeter træ til at brænde. I skovene er der for det meste nåletræer, calabrisk fyr, enebærtræer og egetræskove. Skove i provinserne Susehri og Koyulhisar er kendt for deres træer der aldrig fælder bladene, selvom vinteren kan være hård. På trods af den hurtige plantning i Sivas er den både utilstrækkelig og forsømt. <ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html</ref>
 
==== Minedrift ====
Hele provinsen er rig på mineraler. Jern, kul, bly, krom, kobber, salt, sølv, asbest, mangan, nikkel, balite og marmor udvindes i provinsen. I byen Divrigi i Sivas-provinsen opnås næsten 1500 tons jern pr. år. Derudover findes der olie, som ikke udvindes endnu. Man har også fundet enorme mængder gipsaflejringer nær som langsomt udvindes
 
==== Industri ====
I byen er der små industriområder og organiserede industriområder som kan betragtes som industriens infrastruktur. Byen er kendt for jernbaneindustrien. Tyrkiet Jernbane Maskiner Industri Inc. (TÜDEMSAŞ) blev sat i drift under navnet "Sivas Cer Atelyesi" i 1939 med det formål at reparere damplokomotiver og godsvogne, som TCDD (Tyrkiske statsbaner) bruger. Afstøbningen af motorblokke tilhørende den første tyrkiske bil Devrim blev lavet af TÜDEMSAS's tekniske personale. Med et samlet areal på 418.000 m<sup>2</sup>, et lukket areal på 100.000 m<sup>2</sup> og et personale på ca. 1500 specialister, er TUDEMSAŞ, en af de største industrielle virksomheder i Mellemøsten og i Balkan-området, samtidig med at den opfylder behovene i den nationale jernbanesektor og arbejder også med at eksportere godsvogne og reservedele til udlandet.<ref>http://www.tudemsas.gov.tr/</ref> Selvom de små industrielle områder stadig bruges, er man ved at samle industrien i større områder. Byen har en kæmpe industriområde indtil videre, nemlig 1.OSB. Nogle af de største industrielle virksomheder er: TÜDEMSAŞ (Türkiye Demiryolu Makinaları Sanâyii A.Ş.), Sivas Çimento Sanâyii A.Ş., Beton Travers Fabrikası, Sivas Demir Çelik Fabrikası, Et ve Balık Kombinası Müdürlüğü, Süt Endüstrisi Kurumu, Askerî Dikimevi, SİDAŞ (Sivas Dokuma Sanâyi A.Ş.), kiremit ve tuğla fabrikaları, yem ve un fabrikaları, amyant üreten Asbest Fabrikası, Ceylân Çivi Fabrikası, Döksat Döküm Fabrikası (Su borusu ve yapı malzemesi), Eksantrik Sanâyi ve Ticâret A.Ş. (Otomativ yedek parçaları), Mobilya Fabrikası, Pamuk İpliği Fabrikası ve halı dokuma atelyeleri.
 
Der er planer om at opføre en anden større industri område kaldt 2.OSB, der efter planen vil skaffe 40.000 nye arbejdspladser i byen og gøre byen til en rigtig industriby
 
== Demografi ==
Her under kan man se Sivas' indbygger tal mellem 2007-2017<ref>https://www.nufusu.com/ilce/merkez_sivas-nufusu</ref><ref>https://www.endeksa.com/analiz/sivas/merkez/demografi
 
</ref>
{| class="wikitable"
Line 569 ⟶ 545:
|}
<br />
== Økonomi ==
Historisk var Sivas kendt for at producere korn. Fra 1913 producerede Sivas 79.000 tons korn, hvilket gør det til en stor og vellykket industri. Sivas havde også frugtplantager, der eksporterede varer til Istanbul. Alfalfa og kobber blev også produceret i området. Silkeavl blev også set i Sivas før 1914.
 
Landbrugs- og industrisektoren er for det første der har haft sin effekt i byens økonomi. Sektorerne følges derefter af handelstransport- og kommunikationssektoren. Især jern- og stålindustrien baseret på lokomotiv sektor er meget vigtig for byens industrielle område. Derudover er der Kangal Termiske kraftværk, som er en af de vigtigste energiressourceområder i Tyrkiet og helt klart også i Sivas. Derudover er der Sızır vandkraftværket lidt udenfor byen i subprovinsen Gemerek. I provinsen finder man også Tyrkiets største brunkulsminer.
 
==== Landbrug ====
Sivas er primært en landbrugsby. I landbrugsproduktionen er hvede, byg, bønner, linser, rug, fuglefrø, kartoffel og sukkerroer de produkter, der får den største andel i regionens produktion. Sivas har en betydelig andel af antallet af får, kvæg, kvæg og biavl. Med hensyn til areal, er Sivas provinsen den næststørste i Tyrkiet, men alligevel er ca. 97% af alt det dyrkbare landbrugsjord ikke udviklet nok. Områderne der er afsat til planteproduktion nærmer sig en million hektar.
 
Korn, bælgfrugter og industriafgrøder findes hovedsageligt i landbrugsprodukter. Kornet kommer først. Mængden af landbrugsafgrøde varierer hvert år afhængigt af sæsonbetingelserne.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html</ref>
 
==== Husdyrhold ====
Sivas er stort set dækket af plateauer som er meget velegnet til husdyrhold. Der er rigtig mange enge og græsarealer. Sivas har et af Tyrkiets største landbrug og husdyrhold. Der er flest får, kvæg, geder og fjerkræ. I provinsens mange floder og især i Gökpinarsøen er der etableret fiskeproduktion i ørredbedrifterne. De verdensberømte Kangal-hunde bliver også avlet i Sivas i storemængder. De bliver især brugt som politihunde i Tyrkiet, men generelt også som kæledyr. Derudover er biavl i Sivas også meget veludviklet.<ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html<br /></ref>
 
==== Skovbrug ====
Skovområdet i Sivas-provinsen er meget få sammenlignet med området. Hele 11% af den provinsen er dækket af skove, 200 tusind hektar er skove og 100 tusinde hektar er heder. Om året produceres. 50.000 kubikmeter naturligt træ til industriel brug og 30 tusind kubikmeter træ til at brænde. I skovene er der for det meste nåletræer, calabrisk fyr, enebærtræer og egetræskove. Skove i provinserne Susehri og Koyulhisar er kendt for deres træer der aldrig fælder bladene, selvom vinteren kan være hård. På trods af den hurtige plantning i Sivas er den både utilstrækkelig og forsømt. <ref>http://www.cografya.gen.tr/tr/sivas/ekonomi.html</ref>
 
==== Minedrift ====
Hele provinsen er rig på mineraler. Jern, kul, bly, krom, kobber, salt, sølv, asbest, mangan, nikkel, balite og marmor udvindes i provinsen. I byen Divrigi i Sivas-provinsen opnås næsten 1500 tons jern pr. år. Derudover findes der olie, som ikke udvindes endnu. Man har også fundet enorme mængder gipsaflejringer nær som langsomt udvindes
 
==== Industri ====
I byen er der små industriområder og organiserede industriområder som kan betragtes som industriens infrastruktur. Byen er kendt for jernbaneindustrien. Tyrkiet Jernbane Maskiner Industri Inc. (TÜDEMSAŞ) blev sat i drift under navnet "Sivas Cer Atelyesi" i 1939 med det formål at reparere damplokomotiver og godsvogne, som TCDD (Tyrkiske statsbaner) bruger. Afstøbningen af motorblokke tilhørende den første tyrkiske bil Devrim blev lavet af TÜDEMSAS's tekniske personale. Med et samlet areal på 418.000 m<sup>2</sup>, et lukket areal på 100.000 m<sup>2</sup> og et personale på ca. 1500 specialister, er TUDEMSAŞ, en af de største industrielle virksomheder i Mellemøsten og i Balkan-området, samtidig med at den opfylder behovene i den nationale jernbanesektor og arbejder også med at eksportere godsvogne og reservedele til udlandet.<ref>http://www.tudemsas.gov.tr/</ref> Selvom de små industrielle områder stadig bruges, er man ved at samle industrien i større områder. Byen har en kæmpe industriområde indtil videre, nemlig 1.OSB. Nogle af de største industrielle virksomheder er: TÜDEMSAŞ (Türkiye Demiryolu Makinaları Sanâyii A.Ş.), Sivas Çimento Sanâyii A.Ş., Beton Travers Fabrikası, Sivas Demir Çelik Fabrikası, Et ve Balık Kombinası Müdürlüğü, Süt Endüstrisi Kurumu, Askerî Dikimevi, SİDAŞ (Sivas Dokuma Sanâyi A.Ş.), kiremit ve tuğla fabrikaları, yem ve un fabrikaları, amyant üreten Asbest Fabrikası, Ceylân Çivi Fabrikası, Döksat Döküm Fabrikası (Su borusu ve yapı malzemesi), Eksantrik Sanâyi ve Ticâret A.Ş. (Otomativ yedek parçaları), Mobilya Fabrikası, Pamuk İpliği Fabrikası ve halı dokuma atelyeleri.
 
Der er planer om at opføre en anden større industri område kaldt 2.OSB, der efter planen vil skaffe 40.000 nye arbejdspladser i byen og gøre byen til en rigtig industriby<br />
== Infrastruktur ==