Wikipedia

Ole Sarvig: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
gennemtjekket hele artiklen, tilføjet hyperlinks, rettet til og omskrevet.
Linje 25:
| signatur =
}}
'''Ole Sarvig''' ([[27. november]] [[1921]] i [[København]] – [[4. december]] [[1981]] sammesteds) var en dansk [[forfatter]]. Han er mest kendt for sin [[Lyrik|lyriske]] produktion, indledt med [[Debut|debuten]] ''Grønne Digte (''[[1943|1943)]], men skrev også [[Roman|romaner]], [[Essay|essays]] og [[Salme|salmer]] mm. HanKendetegnende varfor tilknyttethans kredsenforfatterskab omkringer deten toneangivendeofte lyrisk, billedbåren stil, hvor en [[TidsskriftKristendom|litteraturtidsskriftkristen]] [[Heretica]]motivverden og frelsertanke kombineres med en fremmedgjort og dyster opfattelse af den moderne verden.<ref name=":2">httphttps://denstoredanskeforfatterweb.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifteroversigt/Hereticazsarvig00</ref> (1948-53), og detHan er ogsåen imarkant, dennemodernistisk sammenhæng han oftest placeresdigter i dansk[[Efterkrigstiden|efterkrigstidens]] [[litteraturhistorieDanmark]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Svenmodtog Møllerblandt Kristensen.andet 1966.[[Kritikerprisen]] ''Danmarks([[1960]]) litteratur''.og 1.[[Det udg.Danske København:Akademis Gyldendal.Store s.Pris]] 306-307</ref><ref>Borum,i Poul[[1967]]. 1981.Udover “Olesit Sarvig”.skønlitterære I[[forfatterskab]] ''Danskevar digterehan iskribent, detkunstkritiker 20.samt århundrede 1-5. Bind 3.''[[oversætter]], red.primært Mettefra Winge[[engelsk m.fllitteratur]]. 3.Nok udgave,mest sidecentralt 409-25.står København:hans G.oversættelse E.af C.[[José GadsOrtega Forlag.y s.Gasset|Ortega 410</ref>Y PeriodensGassets]] kulturkrise''Menneskets ogfordrivelse civilisationskritikfra spores tydeligt i Sarvigs digtningkunsten'', også isamt hans efterfølgendeoversættelser romaner,af hvor[[William fremmedgørelse og modernitet er centrale temaerShakespeare|Shakespeare]].<ref Hanname=":3">Sven varRossel: enOle markantSarvig modernistiski digter''Dansk iBiografisk efterkrigstidenLeksikon'', og3. modtogudg., blandtGyldendal andet1979-84. KritikerprisenHentet (1960)25. ogapril Det2020 Danskefra Akademis Store Pris i 1967<nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref>
 
I efterkrigstiden tilknyttet kredsen omkring det toneangivende [[Tidsskrift|litteraturtidsskrift]] ''[[Heretica]]''<ref>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Tidsskrifter/Heretica</ref>, og det er også i denne sammenhæng han oftest placeres i dansk [[litteraturhistorie]].<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 306-307</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Periodens kulturkrise og civilisationskritik spores tydeligt i Sarvigs digtning, også i de efterfølgende romaner, hvor [[fremmedgørelse]] og [[modernitet]] er centrale tema
Udover sit [[forfatterskab]] var Sarvig desuden skribent, kunstkritiker samt [[oversætter]], primært fra [[engelsk litteratur]]. Nok mest centralt står hans oversættelse af [[José Ortega y Gasset|Ortega Y Gassets]] ''Menneskets fordrivelse fra kunsten'', samt hans oversættelser af [[William Shakespeare|Shakespeare]].<ref>Sven Rossel: Ole Sarvig i ''Dansk Biografisk Leksikon'', 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 25. april 2020 fra <nowiki>http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296896</nowiki></ref>
 
Sarvig var stærkt optaget af moderne, europæisk [[billedkunst]], hvilket hans ofte visuelt bårne [[Digt|digte]] bærer præg af.<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han deltog desuden i kredsen omkring [[Helhesten (blad)|Helhesten]], og var en formidler af deres moderne-abstrakte kunstsyn. Han var far til [[Kunstmaler|maleren]] [[Christian Sarvig]] og nevø til maleren [[Edvard Sarvig]].
 
<br />
== Virke ==
Ole Sarvig blev student fra [[HF-Centret Efterslægten|Efterslægtselskabets Skole]] i [[1940]]. Tog [[filosofikum]] samme år, og læste derefter [[Kunsthistorie|kunsthistoriske studier]] på [[Københavns Universitet]]. Han boede i udlandet af flere omgange, heriblandt [[Frankrig]], [[Norge]], og [[Skotland]] og [[Irland]]. I en længere årrække boede han i [[Spanien]] ([[1954]]-[[1962|1962)]], og det var også i den periode, han udgav størstedelen af sine romaner.<ref>(red.) Mette Winge m.fl. i: ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. 3. udgave, København: G. E. C. Gads Forlag. s. 585.
 
[[Speciel:Kategorier|Kategorier]]</ref> Han var gift fem gange. Første gang i 1941, og senest med Helen Aileen Dewell (ægteskab 1962-1980).
 
Sarvig har modtaget en række af priser og legater i forbindelse med sit forfatterskab, hvoraf nogle nævnes her: I 1944, året efter sin debut, modtog han [[Emma Bærentzens Legat]]. I 1960 modtog han [[Kritikerprisen]], I [[1963]] [[Herman Bangs Mindelegat]], i [[1965]] [[Aarestrup-medaljen|Emil Aarestrup Medaillen]], og i [[1967]] [[Det Danske Akademis Store Pris]]. I 1969 modtog han [[Statens Kunstfond|Statens Kunstfonds]] livsvarige ydelse.<ref>http://litteraturpriser.dk/aut/SOleSarvig.htm</ref> I [[1972]] blev han medlem af [[Det Danske Akademi]], hvor han sad indtil sin død.
 
=== DigterenSarvigs Sarvigdigtning ===
Sarvig debuterede i 1944 med samlingen ''Grønne Digte'', og fulgte året efter op med ''Jeghuset''. De billedtætte og visuelle digte koncentrer sig ofte om byen, der bliver et [[symbol]] på det moderne menneskes krisetilstand: "Saa blege var gaderne, / som en lunge i sprit"<ref>Sarvig, Ole (1943), ''Grønne digte'', København: Povl Branner.</ref> Sammen med samlingerne ''Mangfoldighed'' (1945)'', Legende'' (1946) ''og Menneske'' (1948), kan de opfattes som en fælles digtkreds.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 487</ref> Digtet ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
 
KendetegnendeSærligt kendetegnende hans lyriske stillyrik, er den hyppige brug af billeder, samt [[Symbol|symbolet]] som en foretrukken type af [[metafor]]. Derudover er Sarvigs digte ofte visionære. For eksempel i digtet 'Vindmaane', hvor jeget udbryder: "Ved I, vi er forliste?" Visionen retter sig ofte mod [[Kultur|kulturen]] og menneskets krisetilstand, men kan også slå om i sin modsætning. I hans forfatterskab er forestillingen om kristelig [[Opstandelse|genfødsel]] og frelse således genkommende. Ligeledes [[Natur|naturen]] som modbilledet på byen og den moderne livsverden. Et sprogligt særkende hos Sarvig er [[Genitiv|genetiv-konstruktioner]] som fx: "sommerens sø", "løgets tanke" eller "solens flammende gade". Det er blandt andet sprogbrug af denne type, der hos senere generationer af forfattere og kritikere har ledt til latterliggørelse af Sarvigs patosfyldte stil. Holdningen til Heretica, og derfor også Sarvig har været blandet i eftertiden, men Sarvig har blandt andet inspireret digtere som [[Klaus Høeck]], [[Søren Ulrik Thomsen]]<ref>https://www.information.dk/2007/07/underlig-sang-iskolde-gade</ref>, [[Michael Strunge]], [[Niels Frank]]<ref>https://litteratursiden.dk/forfattere/ole-sarvig</ref><ref>https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/jeghuset-og-regnmaaleren</ref> og [[Signe Gjessing]].<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/boganmeldelse/med-rimbaud-sarvig-og-grotrian-i-bagagen</ref>
 
Sarvig har inspireret og påvirket digtere som [[Klaus Høeck]], [[Søren Ulrik Thomsen]]<ref>https://www.information.dk/2007/07/underlig-sang-iskolde-gade</ref>, [[Michael Strunge]], [[Niels Frank]]<ref>https://litteratursiden.dk/forfattere/ole-sarvig</ref><ref>https://www.berlingske.dk/boganmeldelser/jeghuset-og-regnmaaleren</ref> og [[Signe Gjessing]].<ref>https://www.kristeligt-dagblad.dk/boganmeldelse/med-rimbaud-sarvig-og-grotrian-i-bagagen</ref>
Med sin forestilling om, at den moderne, vestlige kultur var kriseramt, forudgik Sarvig bevægelsen omkring tidsskriftet [[Heretica]].<ref name=":1">Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 463</ref> Hos Heretica, der udkom første gang i 1948, anskues den moderne kultur som værende i en krisetilstand. Der synes ingen fremtid eller håb i en verden, der er overtaget af tom [[rationalisme]] og systemtænkning. De menneskelige [[Ideologi|ideologier]] har fejlet, og sociale og [[Psykologi|psykologiske]] teorier synes udtømt.<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 307</ref> Her havde Sarvig en central position som bidragsyder.<ref name=":1" />▼
 
{{Uddybende|Heretica}}
==== Heretica ====
▲{{Uddybende|Heretica}}Med sin forestilling om, at den moderne, vestlige kultur var kriseramt, forudgik Sarvig bevægelsen omkring tidsskriftet ''[[Heretica]]'' (1948-53).<ref name=":1">Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 463</ref> HosKredsen omkring ''Heretica, der udkom første gang i 1948,'' anskuesanskuede den moderne kultur som værende i en krisetilstand. DerVerden synes ingen fremtid eller håb i en verden, der ervar overtaget af tom [[rationalisme]] og systemtænkning. DeSærligt i lyset af 1. og 2. Verdenskrig, havde de menneskeligepolitiske [[Ideologi|ideologier]] har fejlet, og sociale og [[Psykologi|psykologiske]] teorier synesom mennesket var udtømtudtømte.<ref>Brøndsted, Mogens, og Sven Møller Kristensen. 1966. ''Danmarks litteratur''. 1. udg. København: Gyldendal. s. 307</ref> Her havde Sarvig en central position som bidragsyder.<ref name=":1" />
 
=== Billedkunst og kunstkritik ===
Sarvig beskæftigede sig livet igennem med billedkunst.moderne, Fraeuropæisk 1944-45 var han oversætterbilledkunst, og forlagskonsulent ved [[Weilbachs Kunstnerleksikon]].<ref>https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/forfattere/ole-sarvig</ref> Ole Sarvig har blandt andet skrevet ''Edvard Munchs Grafik'' ([[1948]]). I den og andre essaybøger beskæftigedeskrev han sig i bredt omfangom med billedkunstenbilledkunst, både som [[kunstkritiker]] og som kunsthistoriker. HanI sine egne værker var tilknyttethan kredsenstærkt omkringinspireret kunsttidskriftetaf moderne billedkunst, blandt andet [[HelhestenEdvard (blad)|HelhestenMunch]] underog [[Palle Nielsen]].<ref name=":2" /> Under [[2. verdenskrig]], dervar blandthan andetmed i kredsen om kunsttidskriftet [[Helhesten (blad)|Helhesten]], der talte navne som [[Asger Jorn]], [[Ejler Bille|Ejner Bille]] og [[Richard Mortensen]].<ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref> Han formidlede den abstraktedenne kreds af abstrakte malere omkringfor Helhestenen større offentlighed, blandt andet gennem bogen ''Et Foredrag om abstrakt Kunst'' ([[1945]])''.''<ref name=":0">Sarvig, Ole. Et foredrag om abstrakt kunst holdt i “Kunstforeningen” 14.4.1945. Kbh: N.p., 1945. Print.</ref><ref>Borum, Poul. 1981. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede 1-5. Bind 3.'', red. Mette Winge m.fl. 3. udgave, side 409-25. København: G. E. C. Gads Forlag. s. 410</ref>I periodenFra 19501944-5345 var han oversætter og forlagskonsulent ved [[Weilbachs Kunstnerleksikon]].<ref>https://www.folkekirken.dk/om-troen/salmer/forfattere/ole-sarvig</ref> I perioden [[1950]]-[[53]] kunstkritiker ved ''[[Dagbladet Information|Information]]''<ref>(red) Jon Helt Haarder m.fl. 2001. ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', 4. udgave, København: Gads Forlag. s. 585</ref> og senere [[Konsulent|kunstkonsulent]] ved [[DR|Danmarks Radio]] (1953-54).<ref name=":3" />
 
=== Romanerne ===
Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen. Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om [[krise]], [[fremmedgørelse]] og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk fra digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane". I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af [[Kriminalroman|kriminalromanen]] og den internationale [[spændingsroman]].<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det episke for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et [[radiospil]], handler den om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]], og ligeledes den ventende position Jo Hall befinder sig i . Disse fire romaner - ''Stenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>. ▼
 
I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af [[Kriminalroman|kriminalromanen]] og den internationale [[spændingsroman]].<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det [[Epik|episke]] for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et [[radiospil]], handler den om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]]. Disse fire romaner S''tenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>.
=== Romanforfatter ===
▲Stenrosen (1955) var hans romandebut, og foregår på enkelt dag på Glazer Platz i efterkrigstidens [[Berlin]]. Den krigshærgede by sætter scenen for en række personer, der i et sanset og lyrisk sprog erindrer tiden før krigen. Samlende for hans romaner kan man sige, at de alle på forskellige måder handler om [[krise]], [[fremmedgørelse]] og identitetsproblemer i det moderne menneskes liv. De kan derfor også læses i klar forlængelse af hans lyriske forfatterskab. Set opsummerende er romanerne videre udviklinger af Sarvigs tanker og kunstneriske udtryk fra digtningen.<ref>Skyum-Nielsen, Erik. 2001. “Ole Sarvig”. I ''Danske digtere i det 20. århundrede. Bind II. Fra Morten Nielsen til Hans-Jørgen Nielsen.'', redigeret af Jon Helt Haarder m.fl. 4. udgave, side 40-54. København: Gads Forlag. s. 50</ref> Således karakteriser litteraturforsker, [[Søren Schou]] størsteparten af hans romaner som "en fuldblodslyriker på udebane". I sine to næste romaner ''De sovende'' ([[1958]]) og ''Havet under mit vindue'' ([[1960]]) bruger Sarvig træk fra genrelitteraturen i form af [[Kriminalroman|kriminalromanen]] og den internationale [[spændingsroman]].<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 490-91</ref> I romanen ''Limbo'' ([[1963]]) tilsidesættes det episke for en indre monolog i prosalyrisk stil.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 493</ref> Oprindeligt fremført som et [[radiospil]], handler den om kvinden Jo Hall, der erindrer sin afdøde mand, Charles. Titlen, Limbo alluderer til [[Limbo|helvedes forgård]], og ligeledes den ventende position Jo Hall befinder sig i . Disse fire romaner - ''Stenrosen,'' ''De sovende,'' ''Havet under mit vindue'' og ''Limbo'' opnåede en ny læserkreds, da de genudkom som [[Billigbog|billigbøger]] i [[Gyldendal|Gyldendals]] [[Gyldendals Tranebøger|Tranebogsserie]]<ref>Jakob Brønnum (u.å.): ”En truet sommermorgen – Ole Sarvigs digte, romaner og essays”. set 29.4.202: <nowiki>http://wayback-01.kb.dk/wayback/20100504120049/http://www2.kb.dk/elib/bio/ny-dk/sarvig/</nowiki></ref>.
 
''De rejsende'' ([[1978]]) var Sarvigs sidste roman, som han året efter blev nomineret til [[Nordisk Råds litteraturpris]] for.<ref>https://da.linkfang.org/wiki/Nomineringer_til_Nordisk_R%C3%A5ds_litteraturpris_fra_Danmark</ref>
 
=== Salmedigtning ===
Line 96 ⟶ 99:
*[https://forfatterweb.dk/oversigt/zsarvig00 Ole Sarvig] på forfatterweb.dk
*[https://litteratursiden.dk/forfattere/ole-sarvig Ole Sarvig] på [[litteratursiden.dk]]
 
 
== Litteratur om Ole Sarvig ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Ole_Sarvig"