Sivas: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 55:
=== Den tidlige antik ===
Der er ved udgravninger i de senere år, bestemt at bosættelsen af Sivas går helt tilbage til ca. 8000 f.Kr. Byen har fungeret som et skæringspunktet mellem de vigtigste karavaneveje, der forbandt de vigtige byer i Iran og Mesopotamien med Sortehavskysten og Middelhavskysten
Der er ikke meget information om Sivas i den [[Hittitter|hittitiske]] dominans periode. Sivas var en vigtig bosættelse i den hittiske periode. I det 7. århundrede f.Kr. led Sivas af invasioner fra [[Kimmerne]] og [[Skyter|Skyterne]].
I begyndelsen af det 6. århundrede f.Kr. blev området overtaget af [[Det persiske rige|den persiske]] herredømme. Efter [[Perserriget|Perserrigets]] sammenbrud, efter de 3 forsøg fra [[Alexander den Store]], blev Sivas beslaglagt af selvsamme person i den anden halvdel af det 4. århundrede f.Kr, og blev senere knyttet til [[Kappadokien|kongeriget af Kappadokien]]. Kongeriget blev aldrig en mægtig kongerige og eksisterede ofte kun på de omkringliggende stormagters nåde. Derfor gik de Kappadokiske konger tit alliancer med de omkringliggende naboer. I år 17 e.Kr indgår de alliance med [[Romerriget|Romerne]] og dermed kommer Sivas under Romersk herredømme. Sivas fungerede som en en vigtig storby i den romerske periode og var omgivet af en kæmpe bymur. I det 3. århundrede begyndte kristendommen at sprede sig hurtigt. Ifølge rygtene havde St. Blaise, en helgen fra Sivas, vigtige bidrag til udbredelsen af kristendommen i regionen med de mirakler, han fremviste. I 64 f.Kr. under den tredje krig mod [[Mithridates 6. af Pontos]] grundlagde [[Pompejus]] en by på stedet kaldet "Megalopolis".<ref>A.H.M. Jones:, ''The Cities of the Eastern Roman Provinces'', 2. udgave, Oxford University Press, 1971, s. 159.</ref>
Sivas fortsatte sin udvikling i den byzantinske periode. Navnet på Sivas under det byzantinske imperium, Sebasteia betyder "ærverdig, øverste" på græsk, og på latin er det ækvivalent med Augustus, og det hævdes, at dette navn blev givet byen, ved at dedikere byen, til kejser [[Augustus]]. Selvom der ikke er spor efter bygninger, fra det byzantinske imperium i Sivas i dag, vidner forskellige fund fra de arkæologer, data fra historiske kilder og det lille antal bygningsrester og keramiske fund, der blev udført i regionen, beviset på betydningen af Sivas i den [[Det Byzantinske Rige|Byzantinske imperium.]] Sivas blev et civilt og religiøst centrum i begyndelsen af det 5. århundrede i henhold til det byzantinske administrative system. Byen var en by af en vis betydning i den kristne kirkes tidlige historie; i det 4. århundrede var det hjemsted for Sankt Blaise og Sankt Peter af Sebaste, biskopper i byen, og Eustathius, en af de tidlige grundlæggere af [[monasticisme]]n i Anatolien.
Byens blev forstærket med en ny og stærk bymur, der fik betydning på grund af byens placering ved Kızılırmak (Halys) og hovedvejene i det nordøstlige Kappadokien, blev repareret under kejseren [[Justinian 1.|Justinian d. 1]]'s regeringstid, blev de ødelagt i persiske angreb i 575. Byen blev udsat for arabiske angreb i slutningen af det 7. århundrede. Her opstod der en religionskamp, da muslimerne nu var ankommet i nærområdet. Det opstod i den anden halvdel af det 7. århundrede og blev betragtet som modstrid med den officielle religionsforståelse. Araberne sendte forskellige flagbærer til Anatolien og den mest kendte blev Abdulvahap Gazi. Han er en berømt hærreleder, der ankom til Anatolien under Umayyad-perioden og tiltrådte de Anatoliske kampagner med islamiske styrker. Abdulvahap Gazi, var profeten [[Muhammed|Muhammeds]] flagbærer og er blevet en vigtig religiøs figur i byen. Han blev dræbt i år 731 i Sivas, hvor han også ligger begravet i dag.
I det 10. århundrede begyndte den armensk migration og bosættelser til byen, der blev kaldt Kleisoura under Leon VI's periode. I denne periode dominerede den armenske gregorianske kirke regionen, og byen blev en armensk bispedømme i 986. I 1019 overtog den armenske konge Senekerim administrationen af Sivas. Surp Nshan (Saint Cross) klosteret, som antages at have dele af korset, som Jesus blev korsfæstet på, blev bygget af ham.
Sivas var også det sted for [[martyriet]] for de [[40 martyrer i Sebaste]], i det 4. århundrede. De store præster og religiøse ledere, der havde deres store festdag d. 9. marts, blev dømt til døden for at tro på kristendommen. De blev smidt nøgne i en iskold sø midt om natten, og døde af kulden. Derefter blev deres kroppe brændt og deres aske kastet i vandet.
=== Sivas efter tyrkernes indtagen af Anatolien og Danishmend dynastiet ===
Sultan Alparslan udnævnte Danişmend Gazi og Kutalmışoğlu Süleyman Şah, en af de fornemme befalingsmænd, til at erobre de indre dele af Anatolien. Den endelige overgang af Sivas-regionen til hænderne på tyrkerne fandt sted kort efter 1071-[[slaget ved Manzikert]], der åbnede portene til Anatolien for tyrkerne. Tyrkerne, der ankom til Sivas-regionen i 1080'erne, købte små bygder i nærheden, men de kunne ikke erobre Sivas. Fem år efter belejrede Danişmend Gazi, Sivas med sine styrker og erobrede byen på kort tid. Derefter blev Sivas fra 1085 en tyrkisk. Sivas eller Sebasteia var en af de første vigtige byer i Anatolien, der blev erobret af de tyrkiske stammer. Det sker efter [[slaget ved Manzikert]] i 1071. Byen kom under domænet for Danishmend dynastiet (1071-1174). Danişmend Gazi tog derefter kursen mod [[Kappadokien]] efter at have overtaget Sivas. På vej mod Kappadokien overtog han også Kayseri og etablerede Sivas som Danişmends dynastiet hovedstad. I senere år blev denne nye Beyliks grænser udvidet, efter at Tokat, Amasya, Çorum, Çankırı, Malatya og Kastamonu blev overtaget. Da Danişmend Gazi døde i 1105, blev hans søn Melik Gazi hersker. Melik Gazis regeringsperiode gennemgik med krige imod romerne og korsfarerne. Hans søn Muhammed blev overtog tronen fra Melik Gazi, da han døde i 1134 og ligesom hans, far kæmpede Muhammed bey mange krige med romerne.
Da Muhammed Gazi døde i 1142, brød der en kamp om tronen i 1143 mellem hans søn Zünnun og hans onkel Nizamettin Yağıbasan. Derfor blev Danishmend dynastiet opdelt i to; henholdsvis i Sivas og Malatya. Melik Gazis søn, Nizamettin Yağıbasan, var lederen af Sivas området. Hans periode var fuld af krige med romerne og de [[Seldsjukker|Seldsjukkerne]]. Efter Yağıbasans død oplevede Danishmend dynastiet en periode med uro, også selvom Muhammed Gazis søn Zünnun, kom til Sivas og overtog Danishmends trone, kunne han ikke sætte en stopper for Danishmend dynastien kollaps i 1175.<ref>http://www.sivasder.org/index.php?Page=IcerikDetay&No=52</ref>
| |||