Ole Sarvig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
m småret, årstal
Linje 39:
 
=== Sarvigs digtning ===
Sarvig debuterede i 19441943 med samlingen ''Grønne Digte'', og fulgte året efter op med ''Jeghuset''. De billedtætte og visuelle digte koncentrer sig ofte om byen, der bliver et [[symbol]] på det moderne menneskes krisetilstand: "Saa blege var gaderne, / som en lunge i sprit"<ref>Sarvig, Ole (1943), ''Grønne digte'', København: Povl Branner.</ref> Sammen med samlingerne ''Mangfoldighed'' (1945)'', Legende'' (1946) ''og Menneske'' (1948), kan de opfattes som en fælles digtkreds.<ref>Schou, Søren, Lasse Horne Kjældgaard, m.fl. 2006. ''Dansk litteraturs historie. Bd. 4: 1920 - 1960''. København: Gyldendal. s. 487</ref> Digtet ''[[Regnmåleren|Regnmaaleren]]'' fra debuten indgik i den tidligere [[Kulturkanonen|Kulturkanon.]]
 
Særligt kendetegnende hans lyrik, er den hyppige brug af billeder, samt [[Symbol|symbolet]] som en foretrukken type af [[metafor]]. Derudover er Sarvigs digte ofte visionære. For eksempel i digtet 'Vindmaane', hvor jeget udbryder: "Ved I, vi er forliste?" Visionen retter sig ofte mod [[Kultur|kulturen]] og menneskets krisetilstand, men kan også slå om i sin modsætning. I hans forfatterskab er forestillingen om kristelig [[Opstandelse|genfødsel]] og frelse således genkommende. Ligeledes [[Natur|naturen]] som modbilledet på byen og den moderne livsverden. Et sprogligt særkende hos Sarvig er [[Genitiv|genetiv-konstruktioner]] som fx: "sommerens sø", "løgets tanke" eller "solens flammende gade". Det er blandt andet sprogbrug af denne type, der hos senere generationer af forfattere og kritikere har ledt til latterliggørelse af Sarvigs patosfyldte stil.