Saga: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Eksterne henvisninger: rettelser og tilføjelser |
Tilføjelser og rettelser |
||
Linje 1:
{{harflertydig}}
[[Fil:Dividing a whale, from a manuscript from the 16th century.jpg|thumb|300x300px|Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller vellum. Nogle af håndskrifterne er dekoreret med tegninger.
'''Saga''' er betegnelsen for en gruppe af [[Norrøn|norrøne]] prosatekster fra [[middelalderen]]. De kaldes også de [[Island|islandske]] sagaer, da langt størstedelen stammer fra Island. Sagaerne er for det meste skrevet af anonyme forfattere i perioden fra slutningen af [[1100-tallet]] og frem til [[1400-tallet]], dvs. op til flere hundrede år efter den periode, sagaerne udspiller sig i. Ordet saga kommer af det norrøne ”segja”, at sige, og betyder derfor omtrent ”det sagte” eller ”det fortalte”, og er først senere benyttet som betegnelse for gruppen af tekster<ref name=":2">https://haandskrift.ku.dk/bogtyper/litteraere_haandskrifter/</ref>. Sagaerne inddeles traditionelt i forskellige typer efter [[emne]]<ref name=":3"><nowiki>http://denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Islandsk_litteratur/Oldislandsk_litteratur/sagalitteratur</nowiki></ref>, som [[Kongesaga|kongesagaer]], [[bispesagaer]], [[Islændingesagaerne|islændingesagaer]], [[Fornaldersaga|oldtidssagaer]], [[Samtidssaga|samtidssagaer]] og [[Riddersaga|riddersagaer]]<ref name=":4">Lassen, A. (red) (2016). ''Oldtidssagaerne, bind 1''. København: Gyldendal.</ref>. Den mest kendte gruppe er islændingesagaerne, der fortæller om bemærkelsesværdige islændinge i den såkaldte [[sagatid]].
==
De fleste af sagalitteraturens fortællinger foregår i perioden omkring år [[1000]], hvor [[Kristendom|kristendommen]] gradvist erstattede troen på de [[Nordisk mytologi|nordiske guder]] i de [[Norden|nordiske lande]]. Perioden var også kendetegnet af, at stormændenes herredømme blev overtaget af [[Monarki|kongemagten]], og at de deraf følgende konflikter ledte til bebyggelsen af Island ([[Landnam|landnammet]])<ref name=":0">Fischer Hansen, I. et al. (1981) Litteraturhåndbogen, København, Gyldendal</ref>. De ældste sagaer handler ofte om slægtsfejder og retslige opgør blandt [[Norge|norske]] og islandske stormænd, mens de senere sagaer er mere [[Eventyr|eventyrlige]] og fortæller om sagnskikkelser, fiktive personer og overnaturlige væsener som [[Trold|trolde]] og [[Drage (fabeldyr)|drager]]<ref name=":0" />.
Linje 221:
<br />
== Sagaernes tilblivelse ==
Sagaerne er som nævnt overleveret i [[Manuskript|håndskrifter]], der er kopier af andre håndskrifter, som siden er gået tabt. Der vides derfor meget lidt om sagaernes ophav, ligesom der for langt de fleste sagaers vedkommende ikke kendes til en [[forfatter]]. Denne uvished har foranlediget at forskellige hypoteser om sagaernes ophav er blevet fremsat gennem [[Forskning|forskningen]] de seneste århundreder. Overordnet kan tilblivelsesteorierne opdeles i to: [[bogprosateorien]] og [[friprosateorien]], hvoraf bogprosateorien er den mest fremherskende i nyere tid.
Linje 245:
Udgivelsen af oversatte sagaer og [[Tekstkritik|tekstkritiske]] udgaver af sagaer sker fortsat, og udgør en vigtig del af forskningen i og tilgængeliggørelsen af sagalitteraturen både i Norden og i udlandet.
== Sagaer som skønlitterær og æstetisk inspiration ==
Sagaerne og det øvrige norrøne materiale som for eksempel eddadigtene var ikke alene populært som historisk materiale, men blev siden også anvendt i [[Skønlitteratur|skønlitteraturen]]. Blandt andre forfatterne [[Adam Oehlenschläger]] og [[N.F.S. Grundtvig|N. F. S. Grundtvig]] brugte teksterne som inspiration til deres egne værker.
I nyere tid ses adskillige eksempler på sagamateriale som del af kunstneriske produkter, for eksempel [[Tv-serie|tv-serien]] [[Vikings (tv-serie)|Vikings]].
== Se også ==
| |||