Cheminova: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Undertekst mgl ord:fra?
m http er ændret til https i "http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7274"
Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering
Linje 47:
 
==Historie==
Virksomheden blev grundlagt i [[1938]] ved København af [[civilingeniør]] [[Gunnar Andreasen (ingeniør)|Gunnar Andreasen]]. I begyndelsen producerede Cheminova rustbeskyttelsesmidler på en fabrik i Sydmarken 10-12 i [[Mørkhøj]] nord for [[København]]. Under 2. Verdenskrig måtte produktionen imidlertid lægges om, da man ikke kunne få de fornødne råstoffer til den fortsatte fremstilling. I stedet gik man i gang med at fremstille erstatningsprodukter for forskellige varer, som på grund af krigen var svære at skaffe i Danmark. Det drejede sig om så forskellige ting som rågummierstatning, sukkererstatning og fortyndere til maling og lak <ref>[http://www.lemvigmuseum.dk/Nutidens%20Kulturarv.pdf Lemvig Museum februar 2004 Undersøgelsen ”Nutidens kulturarv” 2002-2003, p. 15 ]</ref>. Fabrikken blev saboteret af modstandsgruppen [[Holger Danske (modstandsgruppe)|Holger Danske]] den 2. januar 1945 og af [[BOPA]] den 14. februar 1945 <ref>[httphttps://www.dn.dk/Default.aspx?ID=7274 DN Gladsaxe]</ref>. I 1944-46 opførtes en ny fabrik på Måløv Byvej 229-233 i [[Måløv]], ligeledes ved København. Her koncentreredes produktionen sig om fremstillingen af insektgifte, da en række tyske patenter indenfor dette område var blevet frigivet med de allieredes sejr. Cheminova fik imidlertid problemer med naboerne og kommunen i Måløv, som mente at fabrikkens spildevand truede vandmiljøet, bl.a. derfor flyttedes virksomheden til [[Harboøre Tange]] i Vestjylland i [[1953]], hvor Cheminovas hovedsæde ligger i dag. En anden årsag til at flytte produktionen til [[Rønland]] var den [[salthorst|saltdiapir]], som ligger i undergrunden der. [[Klor]] udgjorde en vigtig bestanddel af virksomhedens produkter, og tanken var, at man ved at placere produktionsanlæggene på Rønland selv kunne udvinde kloren af den saltholdige undergrund. En af virksomhedens første investeringer var et saltudvindingsanlæg, som imidlertid hurtigt måtte skrottes, da det blev klart, at man ikke kunne få koncession på at sælge det overskydende salt, men kun måtte udvinde til eget forbrug.
 
I [[1943]] overdrog Gunnar Andreasen alle aktier til [[Aarhus Universitets Forskningsfond]].