Wikipedia

Zenbuddhisme: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Fjerner version 10349010 af 94.252.102.63 (diskussion) Hærværk
Tag: Omgjort
Linje 1:
[[Fil:BodhidharmaYoshitoshi1887.jpg|thumb|[[Bodhidharma]]. [[Træsnit]] af [[Yoshitoshi]], [[1887]].]]
 
'''Zenbuddhisme''' ([[kanji]]: 禅教<ref name=kanji>[http://you-sho.com/items/detail/131.html Japanese kanji symbols. Hentet den 19.06.2016]</ref>) er en skole inden for [[Mahayana]]buddhismen.<ref>Dumoulin, Heinrich (2005-A) ''Zen Buddhism: A History.'' Volume 1. India and China: World Wisdom Books.Side xvii. ISBN 978-0-941532-89-1</ref> Zenbuddhismen blevhavde udvikletsin oprindelse i [[Kina]] i det 6. århundede under [[Tang-dynastiet]], hvorfraog institutionaliseret som en skole under Song-dynastiet. Efterfølgende spredte den spredtessig til [[Vietnam]], [[Korea]] og [[Japan]].<ref>Harvey, Peter (1995) ''An introduction to Buddhism. Teachings, history and practices''. Cambrige: Cambridge University Press. Side 159-169. ISBN 978-0-521-67674-8</ref> Zen hedder i Kina ''Chan'', i Vietnam ''Thien'', i Korea ''Son'' og i Japan ''Zen''.
 
''Zen'' ([[kanji]]: 禪<ref name=kanji />) er navnet på den [[meditation]]sform, der bliver praktiseret af tilhængere af zenbuddhisme.<ref name="Hall_Page_568">Hall, David A. (2012) ''Encyclopedia of Japanese Martial Arts''. New York: Kodansha USA, Inc. Side 568. ISBN 978-1-56836-410-0</ref><ref>Conners, Shawn. Zen Buddhism - The Path to Enlightenment. Page viii. ISBN 1-934255-97-1</ref>
 
== Om Zenbuddhisme<ref>Borup, Jørn 1998. ''Zen - levende japansk buddhisme''. Gyldendal.</ref>==
Zenbuddhismen opstod muligvis i Kina i 500700-tallet e.Kr., men er nu mest udbredt i Japan. ZenbuddhismenI følge legenden kom Zenbuddhismen til Kina med BoddhidarmaBodhidarma, den femte patriark. HanBodhidharma varblev sendtportrætteret udsom fraen Indienbarsk formester, atder spredesad standhaftigt i meditation i Buddhas9 læreår, ogindtil denhans grenben faldt af. BuddhismenHan hansiges herogså spredte,at harhave seneregrundlagt udvikletShaolin-klostret sigog tilshaolin Zenbuddhismenkongfu.
 
Zenbuddhismen er inspireret af både kinesisk daoisme og konfucianisme, og har en del til fælles med både theravada- og andre former for mahayana-buddhisme. I Japan er den en af de mange former for buddhisme.<ref>Andreasen, Esben og Jørn Borup 2012. ''Japansk religion''. Forlaget Univers.</ref> Men Zen-buddhismen er også ganske unik, ikke mindst dens meditationsformer. Meget kendt er den japanske koan-praksis, hvor munkene af mesteren får en paradoksal fortælling eller sætning, som vedkommende skal 'forstå' via meditativ erkendelse. Et eksempel kan være 'Lyden af kun en hånd, der klapper' eller 'hvad er sindet'. Formålet er for munken at erkende sin egen buddha-natur og den indsigt, at man ikke har et essentielt 'jeg' og at alt er tomt. Samme ideal kan tilskrives den anden udbredte zen meditationsform, hvor man sidder i lotus-stilling og kigger med halvt åbne øjne ind i en væg. I dag er koan-meditation primært anvendt indenfor Rinzai-skolen, mens Soto-skolen primært bruger 'vægmeditation'. Især sidstnævnte er inspireret af de klassiske meditationsformer indenfor buddhismen, hvor ''samatha'' optræner fokuseret bevidsthed og ''vipassana'' træner indsigt.
Zenbuddhismen er ikke væsentligt forskellig fra de andre retninger (fx under Theravada-buddhismen, som er meget udbredt i fx Thailand) når det gælder indholdet, men den bruger flere og andre metoder.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Meget kendt er den japanske koan-praksis, hvor en elev får et umuligt tanke-eksperiment, som har til formål at bryde den lineære tænkning og åbne for ren erkendelse. Et eksempel kan være 'Lyden af kun en hånd, der klapper' eller 'hvad er sindet'. Essensen er, at man tvinger hjernen til at tænke over egen-eksistensen, som i sidste erkendelsestrin er helt tom. Denne tanke er central for Zenbuddhismen, og er kendt som 'tomheds-doktrinen' eller 'doktrinen om ikke-sind'.
 
Flere af zen-buddhismens mange skrifter understreger relevansen af praksis frem for skriftstudier. Især kinesisk Chan har mange eksempler på munke og mestre, der overskrider normerne med underlig eller ligefem grotesk opførsel; Linji råber og slår sine disciple, Huineng river helligskrifter itu, Danxia brænder en buddha-statue, Pahua skryder som et æsel, Hanshan og Side opfører sig enfoldigt som to tosser. Zen-stilen understreger den hellige visdom ved at bryde de konventionelle tabuer og normer.<ref>Borup, Jørn 2019. "Galskab og hellighed – overskridelsens logik og retorik i chan/zen-buddhismen". Religionsvidenskabeligt Tidsskrift 69
Zenbuddhisme er en skriftreligion, men oplever sindet, som det virkelig er. Eftersom virkeligheden hverken er logisk eller lineær kan man alligevel ikke læse sig til denne erkendelse, så det led kan man lige så godt springe over og i stedet gå i gang med at opleve (meditere). Selvom meditationen ofte forbindes direkte med at sidde med krydslagte ben og være helt rolig, lægger Zenbuddhismen vægt på, at meditation er en sindstilstand, og altså ikke betinget af en fysisk sidde-position.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
 
Der er to former for meditation; shamatha og vipassana (indsigt).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Shamatha har til formål at gøre den mediterende 'one-pointed', eller sagt på en anden måde simpelthen at opøve evnen til at fokusere 100% klart på et objekt – fx åndedrættet. Vipassana meditationen derimod fokuserer på at erkende virkeligheden/sindet som det er. Tanken er, at det er umuligt at erkende virkeligheden som den er, hvis man ikke har et minimum af one-pointedness. Derfor følges de to typer meditationer oftest ad – med størst fokus på shamatha-delen. Ganske kort fortalt handler det simpelthen om at fokusere på åndedrættet.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} Her opfattes alle distraktioner som noget, der skal undgås, og man henleder derfor løbende sin opmærksomhed på åndedrættet, når det glider væk.
 
Zenbuddhismen eksisterer over hele vereden. Zenbuddhismen afviser ikke idéen om genfødsel, men ser den som irrelevant – det er nuet, der er i fokus,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} hvorfor det næste liv er uvedkommende for nuet.
 
''148-163.'' </ref> Denne zen-diskurs skal især forstås som en måde at adskille sig fra andre skoler, der havde andre idealer og lære og praksis. Samtidig er den med til at pointere det væsentlige ved konstant praksis. Indenfor klosterlivet bruger man stadig i dag stillesiddende meditation som afgrænset praksis, men også andre aktiviteter som havearbejde og de mange ritualer bruges ideelt som en form for udvidet meditation.
== Satori – oplysning ==
Oplevelsen af den den frelsende indsigt hedder på japansk ''satori'', der kan oversættes med oplysning eller opvågen.<ref name=edsman88 />
Line 25 ⟶ 22:
== Ord, logik og fornuft ==
Zenbuddhisterne har vendt sig mod den forvrængede, forfalskede og ikke personligt oplevede virkelighed, som brugen af ord, logik og fornuft fører til. Deres vej er paradoksets og erfaringens. ligesom [[Tertullian]]s og [[Søren Kierkegaard|Kierkegaards]]. De har derfor vægret sig mod at beskrive ''satori''. Der findes dog alligevel sådanne beskrivelser fra de klassiske "zenmestre" i [[Japans kejsere|1100]]- og [[Japans kejsere|1200]]-tallet og frem til vores dage.<ref>Edsman, side 90.</ref>
 
== Kegonfilosofi ==
Kegonfilosofien (japansk: Kengongyô) var den femte af [[Naraskolerne]], der blev indført i Japan [[Japans kejsere|736]] af den kinesiske buddhistpræst [[Dosen]].
 
Kegonfilosofien betoner sin betydning for Zen, når det gælder læren om det firfoldige univers. Det firfoldige univers kategoriseres som:
 
1) fænomenverden
 
2) den sande virkelighed eller det absoluttes verden, der samtidig er verden uden forskel, den fuldstændige enheds eller tomheds verden
 
3) alting i denne verden, træer, klipper, støv og snavs, insekter, dyr og mennesker, udgør åbenbarings- og virksomhedsformer af det absolutte; dermed regnes alt dette som helligt, og kan betragtes som del af Buddhas eget væsen
 
4) alt i universet står i en gensidig permanent og harmonisk forbindelse med alle andre ting.<ref>Edsman, side 89.</ref>
 
== Om zen ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Zenbuddhisme"