Forskel mellem versioner af "Skabelsen (nordisk mytologi)"

3.119 bytes tilføjet ,  for 9 måneder siden
m
Gendannelse til seneste version ved Ebbedebbe, fjerner ændringer fra 188.176.109.14 (diskussion | bidrag)
(d)
m (Gendannelse til seneste version ved Ebbedebbe, fjerner ændringer fra 188.176.109.14 (diskussion | bidrag))
Tag: Tilbagerulning
<br />{{harflertydig4|For andre artikler med ''Skabelse'', se [[Skabelsen]]}}
'''Skabelsen i den [[nordisk mytologi|nordiske mytologi]]''' baseret på [[Snorri Sturluson]]'s [[Yngre Edda|Edda]]:
 
I urtidsdagene – før der endnu var nogen jord eller nogen himmel – fandtes et enormt svælg midt i verden, som hed [[ginnungagap]]. Mod nord var det kolde [[Niflheim]] og mod syd det brændende varme [[Muspelheim]] med [[Surt]] som hersker – Surt som til [[Ragnarok (nordisk mytologi)|Ragnarok]] skal få [[Bifrost (nordisk mytologi)|Bifrost]] til at bryde sammen og sætte verden i flammer.
 
Der skete så det, at varmen fra Muspelheim smeltede noget af isen i Neflheim og i midten, i ginnunrape dannedes levende dråber, som tog menneskelig skikkelse; således blev urjætten [[Ymer (nordisk mytologi)|Ymer]] til. Fra Ymers sved fra hans højre armhule voksede der en mand og en kvinde frem – hans højre fod avlede en søn med hans venstre, og fra dem kom en så rig yngel, at verden snart var fyldt med grumme [[jætte]]r.
 
Dråberne fra Niflheim faldt stadig og heraf dannedes urkoen [[Audhumla]] af hvis [[yver]] Ymer diede. Koen slikkede på sin saltsten (hvor den kommer fra vides ikke) og i løbet af tre dage voksede en mand frem – han kaldtes [[Buri]]. Han fik sønnen [[Borr]], som med jættekvinden [[Bestla]] fik [[Odin (guddom)|Odin]], Surtur og [[Ve]], som var de tre første [[aser]]. Da guderne voksede og blev bevidste om deres kræfter, besluttede de at dræbe Ymer. Alt hans æt undtagen [[Bergelmer]] og hans kvinde druknede i blodsstrømmen som stod fra ham i mange dage, og det er fra dem at al nuværende jætteæt stammer.
 
Guderne tog da Ymers lig og kastede det i ginnungagap – og af det formede de jorden. Blodet blev til verdenshavene, kødet til jord og muld, knoglerne til alverden bjerge og fjelde, håret til skovene, tænderne til sandet og hjerneskallen hævede de op som himmelhvælvingen. Herefter satte de dværgene [[Nordre, Søndre, Østre og Vestre]] til at holde hvert deres hjørne af denne skal. Gløder fra Muspelheim kastede de op og gjorde til stjerner. De mest glødende stykker fra Muspelheim fik særlige opgaver – det var sol og måne.. (Der er også en version hvor sol og måne er døtre af [[Mundilfare]].. – ved [[Ragnarok]] bliver Sol ædt af ulven [[Skoll]] mens måne bliver ædt af [[Hate]] – deres døtre er dog klar til at fortsætte når verden genopstår).
 
Yderst i denne verden gjorde de plads til jætterne og kaldte det [[Jotunheim]], men i midten helligede de et område og omgærdede det med Ymers øjenvipper og kaldte det [[Midgård (nordisk mytologi)|Midgård]].
 
En dag da Odin, Vile og Ve kom gående på stranden, fik de øje på to træstammer og besluttede at se hvem af dem der var den bedste til runetrolddom. Odin formede dem som mennesker og bragte dem [[liv]], Vile gav dem deres førlighed og Ve gav dem deres sanser. Den første mand hed [[Ask og Embla|Ask]] og kvinden hed [[Ask og Embla|Embla]], og det er fra dem at menneskenes æt stammer.
 
Da dette var gjort opbyggede guderne deres eget hjem – [[Asgård]] og plantede [[verdenstræ]]et [[Yggdrasil]].
 
{{Navboks Nordisk mytologi og religion}}
 
[[Kategori:Litterære kilder til nordisk mytologi]]
2.133

redigeringer