Skandinavien: Forskelle mellem versioner

På dansk omfatter Skandinavien i dag Danmark, Norge og Sverige, mens den [[skandinaviske halvø]] kun er betegnelsen for Norge og Sverige. Dette område kaldes sammen med Grønland, Færøerne, Island og Finland for [[Norden]]. På f.eks. engelsk kan ordet ''Scandinavia'' henvise både til Skandinavien og Norden.<ref>https://www.merriam-webster.com/dictionary/Scandinavia</ref>.

De danske, norske og svenske sprog danner et dialekt-kontinuumdialektkontinuum og er kendt som de skandinaviske sprog. Alle anses for at være indbyrdes forståelige med hinanden. Færøsk og islandsk omtales som ø-skandinaviske sprog, da de kun er indbyrdes forståelige med kontinentale skandinaviske sprog i et meget begrænset omfang. Finsk og samisamisk er relateret til hinanden, samt ungarske, estiske og flere mindretalssprog, der tales i det vestlige [[Rusland]]. Derimod er de helt uden forbindelse til svensk, norsk og dansk. Finsk og samisamisk omfatter imidlertid flere ord, der er blevet optaget som afsmitning fra de omkringliggende sprog.

Udtrykkene Skandinavien og skandinaviske erblev taget i brug i det 1700-tallet som vilkår for de tre skandinaviske lande{{kilde mangler|dato=oktober 2018}}.

Mange af de oprindelige skandinaver, der bosatte sig i fastlandet Finland er blevet blandet med det finske folk under århundreder, men Finland er stadig officielt tosproget. Finlands største befolkningsgruppe er finnerfinnerne, hvis modersmål er enten finsk (omkring 95 %), svensk eller begge dele. Det svensktalende mindretal bor hovedsagelig på kysten fra byen [[Porvoo]] i [[Den Finske Bugt]], til byen Kokkola, op i den [[Botniske Bugt]]. Ålandsøerne, en autonom provins i Finland, der ligger i Østersøen mellem Finland og Sverige, er helt svensktalende.