Helgoland: Forskelle mellem versioner

Man har haft kendskab til Helgoland siden [[697]] e.Kr., hvor den sidste [[Frisere|frisiske]] konge [[Radbod|Radboud]] flygtede til øen efter et nederlag til [[frankerne]].

Helgoland var i middelalderen som de andre [[Nordfrisland|nordfrisiske]] øer en del af den danske stat og kom senest i 1400-tallet med under Hertugdømmet Slesvig. I 1231 blev øen nævnt i [[Kong Valdemars Jordebog]] som kongens ejendom. Øen bragtes omkring 1400 også i forbindelse med [[Klaus Størtebeker]] og [[fetaljebrødre]]ne (også kendt som ligedelerne). Ved den [[1544]] stedfundne landsdeling mellem kong [[Christian 3.]] og hans to brødre i hertugdømmerne, tilfaldt øen efter en lodtrækning [[Slesvig-Holsten-Gottorp|gottorperne]].

Kort før krigsslutningen i 1945, da briterne[[De alleredeAllierede]] stod udenfor [[Bremen]], lykkedes det helgolænderne Georg E. Braun (1902-1945) og Erich P. Friedrichs (1890–1945), at etablere en [[Oppositionen i Nazityskland|modstandsgruppe]].<ref>Grundlegende Veröffentlichung zum Thema: A. Friederichs: ''Wir wollten Helgoland retten – Auf den Spuren der Widerstandsgruppe von 1945.'' Museum Helgoland, 2010.</ref> Gruppens mål var at forhindre at Helgoland blev totalt ødelagt af de allierede. Mens militærgruppen omkring Georg E. Braun udarbejdede planen for en fredelig overgivelse af øen til deDe allieredeAllierede, havde Friedrichs, der var radioofficer på signalstationen, radiokontakt med englænderne. Kort tid før udføringen af planen blev de forrådt af to af gruppens medlemmer. Cirka 20 mænd blev tidligt om morgenen den 18.&nbsp;april anholdt på Helgoland og 14 af dem blev overført til [[Cuxhaven]]. Efter en hurtig retssag blev fem fra modstandsgruppen henrettet ved skydning, den 21.&nbsp;april 1945 på en militærøvelsesplads ved Cuxhaven-[[Sahlenburg]].