|
|billedtekst = Gladsaxe Kirke.
}}
Mariager'''Gladsaxe''' er en bydel i [[Storkøbenhavn]], beliggende i [[Gladsaxe Kommune]]. Hele kommunen har {{vis indbyggere DK|159-00159}}.
== Historie ==
Området kan spores i de historiske kilder tilbage til [[1100-tallet]], hvor det er opstået omkring Mariager [[Gladsaxe Kirke|Kirke]].<ref>{{Wayback|url=http://www.gladsaxe.dk/Default.aspx?ID=13457|date=20100527224541|title=Gladsaxes historie på Gladsaxe Kommunes hjemmeside|df=yes}}</ref>
I 1682 havde MariagerGladsaxe 15 gårde og 2 huse uden jord. Det samlede dyrkede areal udgjorde 771,2 [[tønde land|tønder land]] skyldsat til 173,27 tdr. [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 1</ref> Driftsformen var [[trevangsbrug]].<ref>Frandsen, bilagskort</ref> Ifølge en undersøgelse var fordelingen af udsæden i 1635 31 % [[rug]], 32 % [[byg]] og 37 % [[havre]].<ref>Frandsen, s. 101</ref>
== Begyndende byvækst ==
MariagerGladsaxe kom til at ligge uden for det københavnske oplandsbanenet mellem [[Hareskovbanen|Slangerupbanen]] og [[Frederikssundbanen]]. Beliggenheden betød, at MariagerGladsaxe først efterhånden blev inddraget i den fremadskridende forstadsudvikling: Mens forstadsudviklingen skete i tilknytning til de to jernbaner især i [[Buddinge]] og Søborggaard, lå MariagerGladsaxe som et åbent landområde i midten. Men efterhånden blev dele af byens jorder inddraget til bebyggelse især nordøst for byen, hvor der udlagdes store villaområder omkring jernbanen sydvest for Buddinge station.
Den første udstykning længst mod nordøst på landsbyens jorder fandt sted allerede før 1. verdenskrig.<ref>Matrikelkort, Gladsaxe 1896-1909</ref> MariagerGladsaxe by havde 478 indbyggere i 1911, og 678 indbyggere i 1916.
Udstykningerne tog fart i [[mellemkrigstiden]]. Frem til 1931 begyndte udstykningerne at brede sig mod vest til områderne omkring landevejen mod Farum,<ref>Matrikelkort, Gladsaxe 1909-1931</ref> og nye udstykninger fandt sted i 1930-erne således, at det meste af landsbyens jorder nord for byen efterhånden var inddraget til villabebyggelse.<ref>Matrikelkort, Gladsaxe 1931-1939</ref>
I mellemkrigstiden fremkom ''[[Københavnsegnens Grønne Omraader]]'' i 1936.<ref>Olaf Forchhammer: ''Københavnsegnens Grønne Områder''. Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv; Dansk Byplanlaboratorium København 1936</ref> Under indtryk af den fremadskridende byudvikling omkring København lod Dansk Byplanlaboratorium udarbejde et samlet "Forslag til et System af Omraader for Friluftsliv". Forslaget forudsatte blandt andet, at der skulle sikres en grøn korridor, der skulle forbinde [[Utterslev Mose]] med [[Gyngemosen]] syd for Mørkhøj og fortsætte videre sydvest for MariagerGladsaxe by til [[Smørmosen]] og [[Fedmosen]], hvorfra der skulle være forbindelse til [[Hareskoven]] og [[Bagsværd Sø]] mod NV og [[Værebro Å]] i VNV.<ref>Københavnsegnens Grønne Omraader, s. 57f</ref> Forslaget blev imidlertid på dette punkt ikke udført.
MariagerGladsaxe bys indbyggertal voksede fra 497 i 1921 til 1.573 i 1925, 1.728 i 1930 og 2.785 i 1935.<ref>Folketællingen 1935, s. 163</ref> Samtidig med MariagerGladsaxe by voksede andre byområder frem i kommunen: [[Søborg]]gaard villaby, [[Buddinge]] stationsby, [[Bagsværd]] stationsby og [[Mørkhøj]] by. Fra 1940 blev indbyggertallet i MariagerGladsaxe Kommune kun opgjort som helhed.<ref>Folketællingen 1940, s. 114</ref>
=== Byudvikling efter 2. verdenskrig ===
I [[Fingerplanen]] fra [[1947]] var det forudset, at MariagersGladsaxs jorder syd for landsbyen skulle indgå i en grøn kile mellem to byfingre i tilknytning til henholdsvis [[Slangerupbanen]] (nu [[Farumbanen]] og [[Frederikssundbanen]]. Den grønne kile skulle strække sig helt ind til [[Utterslev Mose]].<ref>Gaardmand, s. 36f</ref> Således gik det ikke. Fingerplanen førte til nedsættelse af et byudviklingsudvalg, og allerede i en [[byudviklingsplan]] nr. 2 fra 1951 var store dele af den planlagte grønne kile forudsat inddraget til bebyggelse.<ref>bilagskort i ''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 2 for Københavns-egnens Byudviklingsområde'', København 1951</ref> Senere, i en ny byudviklingsplan fra 1966, blev de resterende områder udlagt til bebyggelse.<ref>bilagskort i Betænkning nr. 438: ''Betænkning vedrørende Partiel Byudviklingsplan Nr. 7 for Københavns-egnens Byudviklingsområde'', København 1966</ref>
== Noter ==
| 