Heks: Forskelle mellem versioner

Tidligt i 400-tallet bedømte [[kirkefader]]en [[Augustin af Hippo]] oplevelser fra magiske ritualer som en [[illusion]]. Kun [[Gud]] havde magt til at udføre de handlinger, mens [[djævelen]] kun lod som, i håb om at få magt over mennesker.<ref>https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/djaevelen-og-trolddom-i-danmark-i-1500-og-1600-tallet/</ref> Frem til den første heksebrænding i [[1340]] havde [[den katolske kirke]] viet sig til bekæmpelse af det, den kaldte "hedensk overtro", der indbefattede troen på hekse. Den ældste bevarede [[tekst]] om emnet, ''Canon Episcopi'', benægter eksistensen af hekse, der ellers var beskrevet i ''Capitulatio de Partibus Saxonia''<ref>https://www.britannica.com/topic/Capitulatio-de-Partibus-Saxoniae</ref> (= Lovbog for de [[Sachsen|saksiske]] egne) fra omkring [[785]]. Det er en instruks til [[biskop]]perne om, hvordan de skal forholde sig til overtroen om, at nogle kvinder foretog natlige ridt for at følge jagtgudinden [[Diana]].<ref>http://www.giornopaganomemoria.it/canonepiscopien.html</ref> 

Teksten siger blandt andet, at "''visse onde kvinder, som har vendt sig mod [[Satan]], lokket af dæmoniske [[illusion]]erillusioner, tror om sig selv, og hævder at ride på visse dyr i nattetimerne, sammen med [[Diana (gudinde)|Diana]], hedningenes [[gudinde]] [eller med Herodias<ref>http://www.womeninthebible.net/women-bible-old-new-testaments/herodias_jewish_queen/</ref>] og talløse andre kvinder, og at krydse lange strækninger i nattetimernes stilhed, og være underkastet hendes love som en [[dronning]]s, og kaldt til hendes tjeneste.''" Teksten tager udgangspunkt i, at [[djævel]]endjævelen opsøger en eller anden pige og antager en anden skikkelse, for: "''Hvem har i sandhed ikke, sovende om natten, oplevet syner udenfor sig selv, og set meget i søvne, som aldrig blev set i vågen tilstand? Hvem er i sandhed tåbelig nok til at tro, at alt dette, som er sket kun i ånden, faktisk er sket i den fysiske verden, når [[Ezekiels Bog|Ezekiel]] så Herren i syner, og [[apostlen Johannes]] så og hørte [[Johannes åbenbaring|åbenbaringens]] hellige ting i ånden, ikke i den fysiske verden, som han selv siger det.''" Teksten afsluttes med, at "''hvem, der end tror, at noget kan skabes - eller nogen skabning ændret til noget bedre eller værre, eller omdannet til en anden art eller lighed - af andre end Skaberen selv, som skabte alt, og gennem hvem alt er skabt - er en vantro og værre end en hedning.''"<ref>http://www.giornopaganomemoria.it/canonepiscopien.html</ref> 

I [[middelalderen]] blev ''Canon Episcopi'' antaget at stamme fra kirkemødet i [[Ankara|Ancyra]] i [[314]], sandsynlig pga en fejl ved [[oversættelse]]n foretaget af Burchard af [[Worms]] (død [[20. august]] [[1025]]) omkring år [[1000]]. Sandsynligvis var det Burchard, der tilføjede navnet Herodias og de sidste ord ("værre end en hedning"). Faktisk er ''Canon Episkopi'' en [[frankere|frankisk]] lovbog, forfattet af biskop [[Regino af Prüm]] og anerkendt af Ivo af [[Chartres]]. Også tidligere tekster har hentydet til "Dianas følge"; men ''Canon Episcopi'' er den første, der fokuserer på emnet. Den bruger dog aldrig ordet "heks", og først flere århundreder senere byttes Diana (eller [[Hekate]] eller Herodias eller "vildtets dronning") ud med djævelen. ''Canon Episcopi'' benægter ikke, at djævelen står bag det hele; men det hele drejer sig om blændværk og illusioner. Kvinder, der tror sig at tjene Diana, er enfoldige mennesker, hvis ringe gudstro lader djævelen slippe til; men de har ingen aftale indgået med ham. Disse kvinder kaster ingen [[forbandelse]]r; Dianas følge udgør kun et sidste [[ekko]] af [[hedenskab]]et. De fordømtes for at være faldet ud af [[Gud]]sGuds nåde og blev dermed udelukket fra [[menighed]]en; men det forekommer nemt sluppet, sammenlignet med senere tiders dobbelte anklage, først for [[kætteri]] og dernæst trolddomsuddøvelse. Men frem til omkring [[1300]] talte det som kætteri at tro på, at gudindedyrkere samlede sig om natten for at udøve hedenske ritualer.<ref>http://www.giornopaganomemoria.it/canonepiscopien.html</ref>