Inkvisitionsproces: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
SorenRK (diskussion | bidrag) m "gængs" i bestemt form hedder "gængse": https://dsn.dk/?retskriv=g%C3%A6ngs&ae=0 |
||
Linje 1:
'''Inkvisitionsproces''' (også '''undersøgelsesproces''' eller '''forhørsproces''') er en staffeprocesform. I [[Danmark]] var den
== Procesform ==
Linje 10:
Efterhånden blev den blotte anmeldelse et tilstrækkeligt grundlag for en undersøgelse, og derved var inkvisitionen bleven en almindelig form for straffeforfølgningen. Det historiske forbillede for denne Innocens III's reform antages almindeligvis at måtte søges i den allerede længe forud kendte undersøgelse, som biskopperne på deres rejser foretog ved eksamination af bestemte personer om, hvorvidt visse forbrydelser var begåede i [[bispedømme]]t.
I den senere del af [[middelalderen]] fik også inkvisitionsprocessen indpas ved de verdslige domstole, i [[Tyskland]] navnlig ved [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Karl 5.
Til udviklingen af inkvisitionsprocessen bidrog væsentlig den under kirkelig indflydelse stedse voksende erkendelse af, at forbrydelsernes forfølgning er en statsopgave. En betydningsfuld følge af inkvisitionsprocessen var, at det germanske formalbevis (meddomsmænd, gudsdomme, tvekamp) måtte vige for virkelige beviser, der ad logisk vej kunne fremkalde dommerens overbevisning om sagens sammenhæng. Frygten for at overlade alt til dommerens skøn fremkaldte imidlertid samtidig en række kunstige regler om det mål af bevis, som dommeren måtte anse overbevisende for sig. Vidnebeviset omgærdedes af forskrifter om vidnernes antal og habilitet, og det tillodes ikke at bygge en dom udelukkende på [[indicie]]r.
| |||