Wales' historie: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
Linje 1:
[[Fil:Marloes Sands Dusk Wales UK 2004.png|thumb|Marloes Sands, Pembrokeshires nationale kystpark i [[Wales]].]]
'''Wales' historie''' begynder med ankomsten af mennesker for tusinder af år siden. [[Neandertaler]]e levede i det som i dag er [[Wales]], eller ''Cymru'' på [[walisisk]], for mindst 230.000 år siden, mens [[Menneske|homo sapiens]], som dagens moderne menneske nedstammer fra, kom til for omkring 29.000 år siden.<ref>Davies, J. A.: ''History of Wales'', ss. 3–4.</ref> Permanent beboelse af moderne mennesker fra perioden efter den sidste [[istid]] begyndte omkring 9000 år f.Kr., og Wales har mange levn fra [[Mesolitikum|ældre]] og [[yngre stenalder]] samt [[bronzealder]]en. I løbet af [[jernalderen]] var området, ligesom hele [[Storbritannien (ø)|øen Storbritannien]] syd for [[Firth of Forth]], domineret af [[britonere]] og [[britanniske sprog]], der i eftertiden har karakteriseret [[keltere]].<ref name="KochBritons">Koch, ss. 291–292.</ref> [[Romerriget|Romerne]], som begyndte [[Romerske erobring af Storbritannien|erobringen af Britannien]] i år [[43]], drog i år [[48]] på felttog mod folkestammen [[dekeangler]]e i NØ og fik total kontrol over regionen. Den [[Romersk Britannien|romerske provins Britannien]] opstod efter deres sejr over [[ordoviker]]e i år [[79]]. Romerne forlod øen i [[400-tallet]], hvad der fik [[angelsaksere]] til at invadere og bosætte sig. Derefter begyndte det britanniske sprog og kultur at gå i opløsning, og flere grupper og folk blev dannet. Det walisiske folk var den største af dem og regnes generelt som selvstændigt brittonisk-talende folk efter [[1000-tallet]].<ref name="KochBritons"/>
 
[[Fil:Cantrefi.Medieval.Wales-no.jpg|thumb|left|Kort over [[cantref]]i i [[middelalderen]]s Wales.]]
Et antal kongedømmer blev dannet, efter romerne trak sig ud af Wales. Mens den mægtigestemægtigste hersker var anerkendt som "konge af britonerne" (senere ''Tywysog Cymru'': leder eller fyrste af Wales), og en del herskere strakte deres kontrol over andre walisiske territorier og ind i det vestlige [[England]], var detder dog ingen af dem, som formåede at forene Wales i længere tidsrum. Gensidig ødelæggende kampe og stridigheder samt pres fra de engelske og senere af de [[Normannere|normanniske]] erobrere førte til, at de walisiske kongedømmer gradvist kom ind under den [[Kongerække (Storbritannien)|engelske krone]]. I [[1282]] førte [[Llywelyn den sidste]]s død til [[Edvard 1.'s erobring af Wales|erobringen Wales' fyrstedømmer]] af kong [[Edvard 1. af England]]; senere fik [[arving]]en til den engelske monark titlen "[[Prins af Wales]]". Waliserne forsøgte sig med flere oprør mod det engelske styre, hvoraf det [[Glyndwroprøret|sidste betydningsfulde]] blev ledet af [[Owain Glyndwr]] tidligt i [[1400-tallet]]. I [[1500-tallet]] gennemførte kong [[Henrik 8. af England]], der selv var af walisisk afstamning, [[Laws in Wales Acts 1535–1542]], en række love som indlemmede walisiske love i engelske og at indføre engelsk administration i Wales for at skabe ét rige. Under engelsk overherredømme blev Wales en del af [[Kongeriget Storbritannien]] i [[1707]] og derefter [[Storbritannien|Det forenede kongerige Storbritannien og Nord-Irland]] i [[1801]]. Dog beholdt waliserne deres sprog og kultur til trods for stærk engelsk dominans. Udgivelsen af den første walisiske oversættelsen af ''[[Bibelen]]'' af [[William Morgan (bibeloversætter)|William Morgan]] i [[1588]] blev meget betydningsfuld for fremme af walisisk som skriftsprog.<ref name=Morgan> Davies, John (red.) (2008): ''The Welsh Academy Encylopaedia of Wales''. Cardiff: University of Wales Press. Side 572. ISBN 978-0-7083-1953-6.</ref>
 
[[Fil:Oxwich Castle 5.jpg|thumb|Ruinerne af [[fæstning]]en [[Oxwich Castle]] fra [[1500-tallet]] ved halvøen [[Gowerhalvøen|Gower]] i Wales.]]