Forskel mellem versioner af "Wales' historie"

5 bytes fjernet ,  for 8 måneder siden
m
ingen redigeringsopsummering
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
m
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
{{uddybende|Forhistorisk Wales}}
 
Den tidligst kendte rest af mennesker, der er fundet i Wales, er en kæbeknogle fra en [[neandertaler]], som blev fundet ved [[Bontnewydd Palaeolithic site]] ved floden [[Elwy (flod)|Elwy]] i [[North Wales]], hvis ejer levede for omkring 230.000 år siden i [[Lower Palaeolithic]].<ref name="jewels 1">{{cite web |title= Gathering the Jewels |url=http://www.gtj.org.uk/en/small/item/GTJ27306/ |accessdate=25. september 2008| publisher=Culturenet Cymru|year=2008 |work=Early Neanderthal jaw fragment, c. 230,000 years old}}</ref><ref name=Davies3>Davies, J ''A History of Wales'', p. 3.</ref> [[Red Lady of Paviland]], et menneskeskelet farvet med [[rød okker]], blev fundet i 1823 i en sandstenshule i Paviland på [[Gowerhalvøen]] ved [[Swansea]] i det sydlige Wales. På trods af navnet, stammer det fra en ung mand, som levede for omkring 33.000 år siden i slutningen af [[paleolitikum]]([[stenalder]]).<ref name="ncbi.nlm.nih.gov">{{cite journal | pmc = 2752538 | pmid=19706482 | doi=10.1073/pnas.0903821106 | volume=106 | title=Out of Africa: modern human origins special feature: isotopic evidence for the diets of European Neanderthals and early modern humans | date=september 2009 | journal=Proc. Natl. Acad. Sci. U.S.A. | pages=16034–9 | last1 = Richards | first1 = MP | last2 = Trinkaus | first2 = E}}</ref> Han betragtes som det ældste kendte eksempel på en ceremoniel begravelse i [[Vesteuropa]]. Skelettet blev fundet sammen med smykker af [[elfenben]] og [[muslingeskal]]ler samt et [[mammut]]kranie.
 
[[Fil:BrynCelliDdu3.jpg|thumb|250px|left|Bryn Celli Ddu, en sen neolitisk grav på [[Anglesey]].]]
 
Efter den [[sidste istid]] 8000 f.Kr.fik Wales i grove træk den form, som den har i dag, og landet blev befolket af [[mesolitikum|mesolitiske]] [[jæger-samler]]folk. De tidligste landbrugssamfund i Wales antages at opstå omkring 4000 f.Kr., hvilket markeremarkerer begyndelsen på [[neolitikum]]. I denne periode blev der opført adskillige [[gravhøj]]e, særligt [[stendysse]]r eller ''[[cromlech]]s''. De mest berømte eksempler er [[Bryn Celli Ddu]] og [[Barclodiad y Gawres]] på [[Anglesey]],<ref>Lynch, F. ''Prehistoric Anglesey'' pp.34–42, 58</ref> [[Pentre Ifan]] i Pembrokeshire og[[Tinkinswood|Tinkinswood Burial Chamber]] i [[Vale of Glamorgan]].<ref>[http://www.valeofglamorgan.gov.uk/enjoying/visit_the_vale/attractions/historic/tinkinswood.aspx "Tinkinswood"]. www.valeofglamorgan.gov.uk. Hentet 3. august 2008</ref>
 
Metalredskaber ses første gang omkring 2500 f.Kr., og de var i første omgang fremstillet i [[kobber]] og senere i [[bronze]]. Klimaet i den tidlige del af [[bronzealderen]] (ca. 2500-1400 f.Kr.) har sandsynligvis været varmere end i dag, da der er mange spor fra mennesker i områder, der er i dag er øde. I den senere bronzealder (ca. 1400-750 f.Kr.) blev der udviklet mere avanceret bronze. Meget af den kobberet til bronzeproduktion kom sandsynligvis fra minen [[Great Orme]], hvor forhistorisk [[minedrift]] i meget stor skala kan dateres til midten af bronzealderen.<ref>Lynch, F. ''Gwynedd'' pp. 39–40</ref> [[Kulstof 14-datering]] har vist, at de tidligste voldsteder i Wales er opført i denne periode. Historikeren [[John Davies (historiker)|John Davies]] har fremsat en teori om at koldere klima efter omkring 125 f.Kr. - lavere temperaturer og større regnmængder - gjorde, at den gode landbrugsjord skulle forsvares.<ref name="Davies, J p. 23">Davies, J ''The Making of Wales'' p. 23</ref>
 
Det tidligste jernredskab, der er fundet i Wales, er et [[sværd]] fra [[Llyn Fawr]] ved udmundingen af [[Rhondda (flod)|Rhondda Valley]], der er dateret til omkring 600 f.Kr.<ref>Davies, J ''A history of Wales'' p. 19</ref> Voldsteder blev fortsat bygget i [[britisk jernalder]]. Der er registreret næsten 600 voldsteder i Wales, hvilket er 20 % af alle i Storbritannien. Blandt berømte eksempler på disse er [[Pen Dinas]] nær [[Aberystwyth]] og [[Tre'r Ceiri]] på [[Lleynhalvøen]].<ref name="Davies, J p. 23"/> Et særligt interessant fund fra denne periode blev gjort i 1943 ved [[Llyn Cerrig Bach]] på Anglesey, da et området blev gjort klar til opførslen af en base til [[Royal Air Force]]. Fundet rummer våben, skjolde, vogn og seletøj, slavekæder og værktøj. Mange var ødelagt med overlæg og synes at være et [[votivoffer]].<ref>Lynch, F. ''Prehistoric Anglesey'' pp.249–77</ref>
 
Indtil for nylig var Wales' forhistorie fremlagt som en serie på hinanden følgende [[Forhistorisk bosættelse på de britiske øer|migrationer]].<ref name="Morgan"/> ''[[Encyclopedia of Wales]]'' angiver, at en stor del af den oprindelige befolkning i Wales ankom omkring 2000 f.Kr.<ref name="Morgan"/> Nylige studier i populationsgenetik har fundet beviser for genetisk kontinuitet fra [[Upper Paleolithic]], [[mesolitikum]] eller [[neolitikum]].<ref>[http://www.prospect-magazine.co.uk/article_details.php?search_term=oppenheimer&id=7817 Special report: 'Myths of British ancestry' by Stephen Oppenheimer | Prospect Magazine October 2006 issue 127<!-- Bot generated title -->]</ref><ref>{{cite journal | last1 = Capelli | display-authors = etal | year = 2003 | title = A Y Chromosome Census of the British Isles| url = | journal = Current Biology | volume = 13 | issue = | pages = 979–984 | doi=10.1016/s0960-9822(03)00373-7}}</ref> Ifølge historikeren John Davies stammer de [[britanniske sprog]], der tales i hele Storbritannien, fra en indfødt "kumulativ keltisk", frem for fra migration.<ref name="Davies, J p. 23"/>
 
== Wales e. Kr. i romertiden ==