Besættelsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Seba3586 (diskussion | bidrag) Tilføjet information om befrielsen |
Seba3586 (diskussion | bidrag) tilføjelse af danskernes velfærd under krigen og mindre ændringer |
||
Linje 1:
[[Fil:Schalburgerblegdamsvej.jpg|thumb|Hovedkvarteret for [[Schalburgkorpset]], som var en dansk SS-gruppe, oprettet i [[1943]]. Den besatte bygning er [[Den Danske Frimurerorden]]s stamhus på [[Blegdamsvej]] i [[København]].]]
{{harflertydig|Besættelse}}
'''Besættelsen''' af [[Danmark]] under [[2. verdenskrig]] indledtes, da [[Tyskland|tyske]] tropper i forbindelse med [[Invasionen af Danmark i 1940|Operation Weserübung-Süd]] den [[9. april]] [[1940]] besatte et neutralt Danmark,
af Mogens Rostgaard Nissen</ref>, hvilket viste sig at være meget vigtigt for, at tyskerne kunne brødføde sin befolkning senere henne i krigen, og opsættelsen af en række forsvarsværker som [[Atlantvolden]]. Den danske regering, havde indstillet modstand til de tyske styrker, mindre end 2 timer efter invasionen i frygt for bombardementer af tæt befolkede områder som København.
Det var den engelske [[Bernard Law Montgomery|feltmarskal Bernard Montgomery]] der i lederskab af [[:en:21st_Army_Group|21st Army Group,]] accepterede den ubetingede overgivelse af alle tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland, Slesvig-Holsten og Danmark den 4. Maj 1945 klokken 18:30 i [[Lüneburger Heide]]. Kapitulationen af de tyske styrker trådte i kraft den 5. Maj 1945 klokken 08:00. ▼
Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen
På Bornholm nægtede de tyske styrker at skulle overgive sig til Sovjetunionen. Det resulterede i, at sovjetiske flystyrker bombede [[Nexø]] og [[Rønne]] den 7. og 8. maj. Den 9. Maj invaderede sovjetterne Bornholm med landstyrker, hvilket ledte til overgivelsen af de tyske styrker på Bornholm. Det sovjetiske militær fortsatte sin tilstedeværelse på Bornholm indtil den 5. april 1946.▼
Kulturarvsstyrelsen v/ Mette Bom</ref>.
▲Regeringen og de fleste offentlige danske institutioner fortsatte med at fungere relativt uændret under første del af besættelsen. Den danske regering blev i landet og samarbejdede med den tyske [[Værnemagt|besættelsesmagt]].
I august [[1943]] valgte regeringen at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter [[Augustoprøret|omfattende arbejdsnedlæggelser i landet]]. Herefter blev hverdagen vanskeligere for befolkningen som følge af af den stadigt dårligere
Island var før krigen en suveræn stat, bundet til Danmark i en [[personalunion]]. Under krigen blev Island den 10. Maj 1940 besat af [[Storbritannien]] og den 7. Juni 1941 blev øens forsvar overført til [[USA]]. Mellem den 20 og 23 Maj 1944 stemte den islandske befolkning sig ud af personalunionen med Danmark og fik en republikansk [[Islands folkeafstemning om republik 1944|forfatning]].
Ved Danmarks besættelse i 1940 blev forbindelsen til Grønland brudt og dette ledte til [[Grønlandstraktaten]] (Kauffmanntraktaten). Den 9. April 1941 indgik Henrik Von Kauffmann (dansk diplomat f. 1888) en aftale med USA om, at de måtte stå for opretholdelsen af status quo for øen så længe de anerkendte Danmarks krav til den. Den danske regering afskedigede Kauffmann som følge af den uberettigede aftale, men i 1945 [[Ratifikation|ratificerede]] rigsdagen traktaten.
[[2. verdenskrig på Færøerne|Færøerne blev besat af Storbritannien]] den 12. April 1940. Øens farvand blev kraftigt mineret og befæstet på vigtige strategiske steder. Øen led relativt alvorlige tab i forbindelse med luftbombardementer og ubådsangreb.
Besættelsen sluttede for det meste af Danmark den [[5. maj]] [[1945]], efter at de tyske tropper i Holland, Nordvesttyskland og Danmark den 4. maj havde kapituleret til de [[vestallierede]] styrker.
▲Det var den engelske [[Bernard Law Montgomery|feltmarskal Bernard Montgomery]] der i lederskab af [[:en:21st_Army_Group|21st Army Group,]] accepterede den ubetingede overgivelse af alle tyske styrker i Holland, Nordvesttyskland, Vadehavsøerne, Slesvig-Holsten og Danmark den 4. Maj 1945 klokken 18:30 i [[Lüneburger Heide]]. Kapitulationen af de tyske styrker trådte i kraft den 5. Maj 1945 klokken 08:00.
▲På Bornholm nægtede de tyske styrker at skulle overgive sig til Sovjetunionen. Det resulterede i, at sovjetiske flystyrker bombede [[Nexø]] og [[Rønne]] den 7. og 8. maj. Den 9. Maj invaderede sovjetterne Bornholm med landstyrker, hvilket ledte til overgivelsen af de tyske styrker på Bornholm. Det sovjetiske militær fortsatte sin tilstedeværelse på Bornholm indtil den 5. april 1946.
Den 8. Maj 1945 også kendt som [[VE-dag]] er den officielle sejrs dato for de [[De Allierede|allierede]] over [[Nazi-Tyskland]].
▲I august [[1943]] valgte regeringen at gå af, efter at tyskerne havde stillet en række krav efter [[Augustoprøret|omfattende arbejdsnedlæggelser i landet]]. Herefter blev hverdagen vanskeligere for befolkningen som følge af af den stadigt dårligere forsyningssituation og af den voksende modstand mod besættelsesmagten. Som svar på modstanden etablerede tysk militær og politi en langt hårdere magtanvendelse, der førte til [[Operation Safari|afvæbning af det danske forsvar]], forsøg på at pågribe og deportere de danske [[jøde]]r, til arrestation og [[deportation af det danske politi]] samt indførelse af [[dødsstraf]] for [[sabotage]] og angreb på besættelsesmagten. Mange medlemmer af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] blev [[henrettelse|henrettet]], og en del danskere mistede livet ved tyske [[Clearingmord|gengældelsesaktioner]].
== Invasionen ==
Line 83 ⟶ 98:
== Økonomi ==
{{uddybende|Levevilkår for den danske befolkning under besættelsen}}
Den danske økonomi var på dette tidspunkt en landbrugsorienteret økonomi og hvor industrien stadig var under udvikling. Danmarks vigtigste naturressourcer er den landbrugsegnede jord og det fiskefyldte farvand. Storbritannien og Tyskland var de dominerende handelspartnere for Danmark, hvor Danmark i stor stil eksporterede fødevarer og importerede industrivarer og råmaterialer.
Den danske industri var meget sårbar og afhængig af importen af udenlandske råmaterialer, da Danmark ikke havde en betydelig egenproduktion af disse varer. Derfor var den danske økonomi stærkt udfordret under besættelsen og særligt hæmmet af de stigende priser på råmaterialer som [[kul]] og [[olie]]. Besættelsen fra Tyskland påvirkede også til, at Danmark mistede vigtige handelspartnere som Storbritannien, samt med at fiskeriproduktionen blev stærkt svækket på grund af krigen i [[Nordsøen]].
Regeringen havde i nogen grad forudset problemets opståen før krigen og havde opbygget betydelige reserver, der sammen med indførelse af [[rationering]] var med til at mindske nogle af de værste økonomiske problemer. Forstyrrelsen og afbrydelsen af Danmarks [[udenrigshandel]] var også skadelig for økonomien. Set i forhold til ødelæggelsen af andre besatte landes økonomi, var de længerevarende skadevirkninger i Danmark dog meget begrænsede.
Krigen medførte kun få skader på den danske industri- og fødevareproduktion. Danmark havde et godt økonomisk ståsted efter krigen og dansk industri så en kraftig udvikling. Siden 1960'erne har dansk industri fyldt størstedelen af dansk [https://videnskab.dk/kultur-samfund/er-danmark-et-industriland eksport].
<br />
== Danskernes velfærd under krigen ==
I første del af besættelsen fortsatte danskernes liv stort set uændret. Man mærkede ikke rigtig til krigen og besættelsen var relativ fredelig, hvilket også gav grunden til at tyskerne kaldte det "flødeskumsfronten". Livet for de tyske soldater udstationeret i Danmark og danskerne selv var fredelige og kunne slet ikke sammenlignes med forholdene ved fronterne eller i andre besatte lande. Livet i Danmark var i første del af besættelsen fredelig og roligt. Det var først i løbet af de senere faser at krigen for alvor kunne mærkes i Danmark. Englændernes [[Royal Air Force|Royal Air Force (RAF)]] og [[United States Air Force|USA's flyvevåben (USAF)]] begyndte i meget større grad end hidtil at flyve over Danmark for at udføre sine strategiske bombekampagner på Tyskland. Krigen medførte madrationeringer og mangel på råmaterialer. En masse danskere, primært entreprenører og byggearbejdere, blev tvunget til at bygge de store betonanlæg som tyske ingenører, havde planlagt i forbindelse med [[Atlantvolden i Danmark|atlantvolden]]. Den stigende sociale utilfredshed betød stigende sabotageoperationer fra modstandsbevægelsen og gengældhandlinger fra besættelsesmagten. [[Folkestrejken (1944)|Folkestrejken i 1944]] markede også den danske befolknings utilfredshed med besættelsen.
Selv med mangler på råmaterialer og rationering af mad, forblev Danmark den nation under 2. verdenskrig med den [https://en.natmus.dk/historical-knowledge/denmark/german-occupation-1940-1945/ højeste levestandard].
<br />
== Befrielsen ==
[[Fil:Closed due to happiness.jpg|thumb|Right|''Lukket paa Grund af Glæde.'' To danske modstandsfolk står vagt ved en butik, mens ejeren fejrer den britiske befrielse af Danmark 5. maj 1945.]]
| |||