Degressiv skat: Forskelle mellem versioner

En '''regressivdegressiv skat'''<ref>{{Cite web|url=http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/d-dh/degressiv|title=degressiv {{!}} Gyldendal - Den Store Danske|date=|website=Den Store Danske|access-date=2020-05-16|publisher=Gyldendal}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=degressiv|title=degressiv|date=|website=Den Danske Ordbog|access-date=2020-05-16}}</ref><ref>{{Cite web|url=https://samfundsfag.dk/begreber/oekonomi/velfaerdssamfundet/degressiv-skat/|title=Degressiv skat - Samfundsfag|date=|website=samfundsfag.dk|access-date=2020-05-17|publisher=Forlaget Columbus}}</ref> (af nogle ukorrekt betegnet ''regressiv skat''{{Kilde mangler}}) er en [[skat]] som forholdsmæssigt udgør en mindre andel af ens [[indkomst]], jo mere man tjener. Det danske indkomstskattesystem er som hovedregel [[progressiv skat|progressivt]], idet man betaler forholdsmæssigt mere, jo mere man tjener, se; [[topskat|topskatten]] udgør en del af denne progressivitet. Et eksempel på en regressivdegressiv skat er en [[kopskat]], som er et fast beløb opkrævet per person; det er klart, at en kopskat udgør en procentmæssig større andel af ens indkomst, jo mindre man tjener.

Den franske [[økonom]] [[Thomas Piketty]] nævner i sin bog [[Le Capital au XXIe siècle|Kapitalen i det 21. århundrede]], at den samlede [[indkomstskat]] i [[Frankrig]] i 2010 var regressivdegressiv i toppen af [[indkomstfordeling]]en, sådan at de rigeste 0,{{Procentdel|1 %|1000|1}} af befolkningen kun betalte {{Procentdel|35 %|100|0}} i skat mod 45-50 % for mellemgruppen af skatteydere, der hverken hørte til de fattigste eller de rigeste. Det skyldes, at de rigeste personer får en forholdsvis stor andel af deres indkomst som [[kapitalindkomst]], der typisk beskattes lavere end [[arbejdsindkomst]]. Piketty vurderer, at situationen er den samme i de fleste andre vestlige lande.<ref>[[Thomas Piketty]] (2014): [[Capital in the Twenty-First Century]]. Belknap/Harvard University Press, Cambridge. S. 496.</ref>