|
[[Fil:Chronicon Lethrense .djvu|thumb|180px|Et eksempel på udgivelsen af danske krøniker. Her første side af [[Lejrekrøniken]], udgivet af [[Martin Clarentius Gertz]] i ''Scriptores minores historiæ Danicæ medii ævi''.]]
'''Annaler''' (af [[latin]]: ''annales'' = 'kronologiske[[kronologi]]ske optegnelser om årets begivenheder') er en ældre betegnelse for en [[genre (litteratur)|beskrivelsesmåde]], hvor man omtalermed hændelser i en tidsmæssigt ordnet rækkefølge, dvs. år for år. Annaler kaldes også 'årbøger', men dette ordvalgde må ikke forveksles med titler på nutidige [[tidsskrift]]er, hvor ordet ''annal'' eller ''annaler'' indgår.
== Annaler i klassisk tid ==
I mange tilfælde har [[historieskrivningen]] annalform. Fortidens [[Kina|kineserne ]], [[Egypten|egyptere]], [[Assyrien|assyrere]] og [[Persien|persere]] havde annaler, og [[Kina|kineserne]] endnu tidligere. Hos [[Romerriget|romerne]] førte [[præsteskab|præsterne]] annaler, og især de, der blev ført af ''[[pontifex maximus]]'', var højt ansete. Korte årbogsoptegnelser kan også findes hos senere historieskrivere som [[Livius]] m.fl., og da man begyndte på en mere verdslig historieskrivning begyndte på den [[anden puniske krig]]s tid ([[Quintus Fabius Pictor]]), var fremstillingen også annalistisk. Efter at den romerske historieskrivning havde udviklet sig til [[litteratur]] med en næsten [[epos|episk]] karakter, vendtekom manannalformen atterigen, tilbageog til annalformen, derden holdt sig [[middelalderen]] igennem.
==Middelalderens annaler ==
Annalerne blev ofte ført af [[munk]]e, og de blev skrevet på et til tider meget afvigende [[latin]], der efterhånden blev afløst af optegnelser på de lokale sprog i den sidste del af middelalderen. Disse annaler er ikke alle ligesålige så kortfattede og tørre som de danske, men de er ofte [[kilde (historievidenskab)|hovedkilder]] for flere århundreders [[historie]]. Derfor erblev de allerede tidligt blevet udgivet med stor omhu.
De ældste annaler i [[Danmark]] blev forfattet i 1100-tallet, men de fleste stammer fra [[1200-tallet|1200-]] og [[1300-tallet]]. Derefter ophører de næsten pludselig. Man kender så godt som aldrig forfatteren til disse annalerdem, og formen udelukker også en stærkere fremtræden af et individuelt præg. Højst kan man finde frem til det [[kloster]], hvor annalen er skrevet. Enkelte ser dog ikke ud til at være forfattet af munke, f.eks.som ''[[Valdemarårbogen]]'', der handler om [[Valdemar Sejr]], og som er en meget fyldig annal fra [[Valdemar Atterdag]]s tid. ''[[Rydårbogen]]'', der er skrevet på [[Ryd Kloster]] i [[Sønderjylland]], er gennemsyret af en stærk antipati mod alt tysk.
== Nyere udgivelser af annalerneannaler ==
Da den historiske interesse atter vågnede i Danmark på [[reformationen|reformationstiden]], opsøgte man disse middelalderlige annaler og forfattede nye på samme grundlag. Selv [[Arild Huitfeldt]]s store danmarkskrønike er opstillet rent annalistisk.
I [[Sverige]] begyndte nedskrivningen af annaler først midt i 1200-tallet. Lidt senere udviklede en fyldig annalistisk historieskrivning sig på [[Island]], hvor formen afløste [[Nordisk saga|sagaerne]]. De danske annaler blev først udgivet af [[Jacob Langebek]] (''[[Scriptores rerum Danicarum]]'') og er senere blevet udgivet af [[Erik Kroman]]. De svenske er udgivet i ''Scriptores rerum Svecicarum'', og de islandske er udgivet af [[Gustav Storm]] i [[1888]].
== Se også ==
| 