Versionen fra 15. maj 2020, 17:19 redigér Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits mNo edit summary ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 18. maj 2020, 11:17 redigér fjern redigering Nordfra (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.939 edits m →‎Historie Gå til næste forskel →
Linje 10: I [[norrøn mytologi]] optræder de tre [[norne]]r med navne, der beskriver verbets tidsaspekter: [[Urd]] (af fortidsformen af det [[norrøn]]e udsagnsord ''verða'' = at tilblive), [[Verdandi]] (= det værende, nutid) og [[Skuld]] (af ''skulu'' = fortidsformen af "skulle"). Norrønt havde langt flere udsagnsord med stærk bøjning; historisk blev alle udsagnsord bøjet stærkt. Hvor man i dag siger "flår - flåede - har flået", hed det på norrønt ''flá - fló - fléginn''.<ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 26-27)</ref> I dag kan man vælge fortidsform af "fnise" - både den stærke bøjning "fnes" og den nyere, svage bøjning "fnisede".<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=fnise</ref> I [[germanske sprog]] er udsagnsordene præcise, mens de i [[romanske sprog]] er generelle og abstrakte. [[Professor]] Iørn Korzen lod danskere og ~~italiere~~italienere genfortælle en episode fra serien om ''[[Mr. Bean]]''. Danskerne beskrev handlingsforløbet detaljeret ved hjælp af udsagnsord, mens italienerne var ordfattigere med hovedvægten på brug af navneord. Den svenske forfatterinde Sara Lövestam, som selv har skrevet om udsagnsord,<ref>https://www.tanum.no/_grejen-med-verb--grammatik-som-du-aldrig-har-sett-den-forut-sara-lovestam-9789164204233</ref> har mødt oversættere, der fortalte om problemerne ved at oversætte en svensk [[tekst]] pga de nuancerede udsagnsord. En svensk sætning med to ord kan på fransk behøve flere sætninger med brug af [[adjektiv]]er. <ref>Bård Borch Michalsen: ''Verbene som bevæger verden'' (s. 19-20)</ref> Her er en sammenligning mellem dansk og italiensk: {{Col-begin}} {{Col-2}}

Udsagnsord: Forskelle mellem versioner