Kronsgaard: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m
No edit summary
Linje 25:
Under Kommunen hører også Brede<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1979, s. 423</ref><ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 179</ref> (tysk ''Breede''), Danskgade (''Dänische Straße''), Dommedag (''Domstag''), Dyttebøl (''Düttebüll''), Dreiet (''Drecht''), Golsmans eller Galtmose (''Golsmaas''), Langfeld, Puthul el. Pothul (''Pottloch''), Regnholt (''Regenholz'') og Smaahus (''Smaahuus'').
 
Kronsgaard er første gang nævnt 1535<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 409</ref>. Måske har stedet været en kongelig gård<ref>Johannes Kok: ''Det danske folkesprog i Sønderjylland'', 2. bind, København 1867, s. 240</ref>. Der berettedes om rester af en borgplads med tilsvarende borggrav tæt ved stranden<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 429</ref>. Kronsgaard tilhørte senere herregården [[Bukhavn]] (''Buckhagen''). Dyttebøl dukker første gang op i skriftlige kilder i 1438. Stednavnet henføres til mandsnavnet Dytti<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 223</ref>. Dyttebøl gods blev anlagt i 1554. Puthul el. Pothul er første gang nævnt 1780<ref>Wolfgang Laur: ''Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein'', 2. oplag, Neumünster 1992, s. 523</ref>. Forleddet er antagelig afledt af potte, der kan sigte til fund af lerkar. eller derMåske tages der ler til jydepotter<ref>Anders Bjerrum, Kristian Hald og Peter Jørgensen: ''Sydslesvigs stednavne'', 7. bind, Akademisk forlag 1948, s. 432</ref>.
 
Kommunen er præget af landbrug og turisme. Turisme er især koncentreret på bydelen Galtmose. Uden for Kronsgaard ligger en cirka 3 km lang naturstrand.