Hav: Forskelle mellem versioner

'''Havet''' er den forbundne [[vandmasse|masse]] af af [[saltvand]], der dækker mere end 70 % af [[Jorden]]s overflade (361.132.000 km², med et samlet rumfang på omkring 1.332.000.000 km³).<ref>{{Cite web |url=http://www.oceanpowermagazine.net/2010/05/19/whoi-calculates-volume-and-depth-of-worlds-oceans/ |title=WHOI Calculates Volume and Depth of World's Oceans |website=Ocean Power Magazine |archive-url=https://web.archive.org/web/20120713163051/http://www.oceanpowermagazine.net/2010/05/19/whoi-calculates-volume-and-depth-of-worlds-oceans/ |archive-date=July 13, 2012 |access-date=February 28, 2012}}</ref> Det modererer Jordens [[klima]] og spiller vigtige roller i [[vandets kredsløb]], [[kulstofkredsløb]] og [[kvælstofkredsløb]]. Havet er blevet berejst og udforsket siden oldtiden, mens videnskabelige studier af havet — [[oceanografi]] — stammer tilbage fra kaptajn [[James Cook]]s opdagelsesrejser i [[Stillehavet]] mellem 1768 og 1779. Ordet ''hav'' bruges også til at betegne mindre dele af havet, der ligger halvt indlands såvel som store [[saltsø|salte]] indlandssøer såsom det [[Kaspiske hav]] og [[Dødehavet]].<ref name="ordnet">{{DDO|hav|hav}}</ref>

[[Jorden]] er den eneste kendte [[planet]] med have af flydende [[vand]] på sin overflade,<ref name=Stow>{{cite book|ref=Stow | title=Encyclopedia of the Oceans | publisher=Oxford University Press | author=Stow, Dorrik | year=2004 | isbn=978-0-19-860687-1}}</ref>{{rp|page=22}} omend [[Mars (planet)|Mars]] har polære iskapper og der er en mulighed for at [[Jordlignende planet]]er i [[ekstrasolar planet|andre solsystemer]] ligeledes kan have have.<ref>Ravilious, Kate (21 Apr 2009). "[http://news.nationalgeographic.co.uk/news/2009/04/090421-most-earthlike-planet.html Most Earthlike Planet Yet Found May Have Liquid Oceans]" i ''National Geographic''.</ref> Jordens 1.335.000.000 km³ hav indeholder omkring 97,2 % af al planetens kendte vand<ref name=NOAAcycle />{{efn|Vandholdigt [[ringwoodit]] fra [[vulkanudbrud]] tyder på at kappeovergangszonen mellem den nedre og øvre [[kappe (geologi)|jordkappe]] indeholder mellem en<ref>Oskin, Becky (12 Mar 2014). [http://www.scientificamerican.com/article/rare-diamond-confirms-that-earths-mantle-holds-an-oceans-worth-of-water/ "Rare Diamond Confirms that Earth's Mantle Holds an Ocean's Worth of Water"] in ''[[Scientific American]]''.</ref> og tre<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1253358| pmid = 24926016| title = Dehydration melting at the top of the lower mantle| journal = Science| volume = 344| issue = 6189| pages = 1265–68| year = 2014| last1 = Schmandt | first1 = B.| last2 = Jacobsen | first2 = S. D.| last3 = Becker | first3 = T. W.| last4 = Liu | first4 = Z.| last5 = Dueker | first5 = K. G.|bibcode = 2014Sci...344.1265S }}</ref> gange så meget vand som alle jordens overfladehav kombineret. Andre eksperimenter har indikeret af den muligvis indeholder helt op til fem gange overfladehavenes mængde vand.<ref>Harder, Ben (7 Mar 2002). "[http://news.nationalgeographic.com/news/2002/03/0307_0307_waterworld.html Inner Earth May Hold More Water Than the Seas]" in ''[[National Geographic (magasin)|National Geographic]]''.</ref><ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1065998| title = Water in Earth's Lower Mantle| journal = Science| volume = 295| issue = 5561| pages = 1885–87| year = 2002| last1 = Murakami | first1 = M.| pmid = 11884752|bibcode = 2002Sci...295.1885M }}</ref>}} og dækker mere end 70 % af dens overflade.<ref name=Stow />{{rp|page=7}} Herudover er 2,15 % af Jordens vand frosset, og findes i havisen, der dækker [[Ishavet]], iskappen der dækker [[Antarktika]] og dets [[Sydhavet|omkringliggende hav]], og diverse [[gletsjer]]e og andre større overfladeaflejringer rundt omkring i verden. Det resterende (omkring 0,65 % af helheden) danner [[grundvand|undergrundsreservoirer]] eller diverse stadier af [[vands kredsløb]], som indeholder [[ferskvand]], der anvendes af det meste [[jordbaseret liv|jordbundne liv]]: [[vanddamp|damp]] i [[Jordens atmosfære]], [[Sky (meteorologi)|Sky]]erne den danner, [[regn]]en der falder fra disse og de [[sø]]er og [[flod]]er, der spontant dannes efterhånden som dette vand igen og igen flyder mod havet.<ref name=NOAAcycle>[[National Oceanic and Atmospheric Administration|NOAA]]. "[http://oceanexplorer.noaa.gov/edu/learning/player/lesson07.html Lesson 7: The Water Cycle]" i ''Ocean Explorer''.</ref>

|+ Større opløsninger i havvand (3,5 % salinitet)<ref name=Millero />

[[Natriumchlorid]], også kendt som almindelig [[husholdningssalt]], udgør omkring 85 % af faststofferne i havvandet, omend det også indeholder andre metalioner såsom [[magnesium]] og [[calcium]], og negative ioner såsom sulfat, carbonat og bromid. På trods af variationer i salinitetsniveauet i forskellige have så er den relative sammensætning af de opløste salte den samme i alle verdens have.<ref>{{cite web |url=http://www.palomar.edu/oceanography/salty_ocean.htm |archive-url=https://web.archive.org/web/20010418010043/http://www.palomar.edu/oceanography/salty_ocean.htm |url-status=dead |archive-date=18 April 2001 | title=Why is the ocean salty? | author=Swenson, Herbert | publisher=US Geological Survey | accessdate=17 April 2013}}</ref><ref name=Millero>{{Cite journal | last1 = Millero | first1 = F. J. | last2 = Feistel | first2 = R. | last3 = Wright | first3 = D. G. | last4 = McDougall | first4 = T. J. | title = The composition of Standard Seawater and the definition of the Reference-Composition Salinity Scale | doi = 10.1016/j.dsr.2007.10.001 | journal = Deep-Sea Research Part I: Oceanographic Research Papers | volume = 55 | issue = 1 | pages = 50–72 | year = 2008 | pmid = | pmc = | ref=harv|bibcode = 2008DSRI...55...50M }}</ref> Havvand er for salt til at det er sikkert for mennesker at drikke større mængder af, da [[nyre]]rne ikke kan udlede urin, der er lige så salt som havvand.<ref>{{cite web | url=http://oceanservice.noaa.gov/facts/drinksw.html | title=Drinking seawater can be deadly to humans | publisher=NOAA | date=11 January 2013 | accessdate=16 September 2013}}</ref>

[[Havoverfladen]], eller havniveauet, er et nulpunkt, der henvises til i angivelser om højder, eksempelvis [[meter over havet]]. Havoverfladens beliggenhed påvirkes af en række faktorer over kortere og længere tidsperioder, og har igennem størstedelen af den geologiske tid været højere end den er i dag.<ref name=Stow />{{rp|page=74}} Den centrale faktor, som påvirker havoverfladen over tid er resultatet af forandringer i den oceaniske skorpe, og en tendens til yderligere fald i havoverflade forventes at fortsætte på meget lang sigt.<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1151540|bibcode=2008Sci...319.1357M|pmid=18323446| title = Long-Term Sea-Level Fluctuations Driven by Ocean Basin Dynamics| journal = Science| volume = 319| issue = 5868| pages = 1357–62| year = 2008| last1 = Muller | first1 = R. D.| last2 = Sdrolias | first2 = M.| last3 = Gaina | first3 = C.| last4 = Steinberger | first4 = B.| last5 = Heine | first5 = C.}}</ref> Ved den [[sidste istids maksimum]], for omkring 20000 år siden, var havoverfladen 120 meter under sit nuværende niveau. I mindst de sidste 100 år er [[Havniveaustigning|havoverfladen steget]] med 1,8 millimeter om året i gennemsnit.<ref>{{cite journal|journal=Surveys in Geophysics|author=Bruce C. Douglas |title=Global sea rise: a redetermination |volume=18 |pages=279–292 |year=1997 |doi=10.1023/A:1006544227856 |issue=2/3|bibcode = 1997SGeo...18..279D }}</ref> Det meste af denne stigning kan tilskrives en øget temperatur i havet, og den resulterende lette varmeudvidelse i de øvre 500 meter vand. Yderligere bidrag, op til 25 % af effekten, kommer fra vandkilder på land, såsom smeltende [[sne]] og [[gletsjer]]e, samt udvinding af [[grundvand]] til irrigering og andre landbrugsmæssige og menneskelige behov.<ref>{{cite book |title=Observations: Oceanic Climate Change and Sea Level |last=Bindoff |first=N. L. |last2=Willebrand |first2=J. |last3=Artale |first3=V. |last4=Cazenave |first4=A. |last5=Gregory |first5=J. |last6=Gulev |first6=S. |last7=Hanawa |first7=K. |last8=Le Quéré |first8=C. |last9=Levitus |first9=S. |last10=Nojiri |first10=Y. |last11=Shum |first11=A. |last12=Talley |first12=L. D. |last13=Unnikrishnan |first13=A. S. |last14=Josey |first14=S. A. |last15=Tamisiea |first15=M. |last16=Tsimplis |first16=M. |last17=Woodworth |first17=P. |year=2007 |publisher=Cambridge University Press |isbn=978-0-521-88009-1 |pages=385–428 }}</ref> Den stigende vandstand som resultat af [[global opvarmning]] forventes at fortsætte mindst frem til slutningen af det [[21. århundrede]].<ref>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1106663 | title = How Much More Global Warming and Sea Level Rise? | year = 2005 | last1 = Meehl | first1 = G. A. | journal = Science | volume = 307 | pages = 1769–72 | last2 = Washington | first2 = W. M. | last3 = Collins | first3 = W. D. | last4 = Arblaster | first4 = J. M. | last5 = Hu | first5 = A. | last6 = Buja | first6 = L. E. | last7 = Strand | first7 = W. G. | last8 = Teng | first8 = H.| url = http://www.sciencemag.org/cgi/reprint/307/5716/1769.pdf| format = Full free text | pmid = 15774757 | issue = 5716|bibcode = 2005Sci...307.1769M }}</ref>

Havet indeholder den største kvantitet af aktivt cirkuleret kulstof i verden, og er i forhold til mængden af kulstof det kan opbevare kun overgået af [[litosfære]]n.<ref name=GlobalCarbonCycle /> Havenes overfladelag indeholder store mængder [[opløst organisk carbon|opløst organisk kulstof]], der hastigt udveksles med atmosfæren. Det dybe lags koncentration af [[total uorganisk carbon|opløst uorganisk kulstof]] er omkring 15 % højere end overfladelagets<ref name=Sarmiento_and_Gruber_2006>{{cite book | last1=Sarmiento | first1=J. L. | last2=Gruber | first2=N. | title=Ocean Biogeochemical Dynamics | year=2006 | publisher=Princeton University Press }}</ref> og det forbliver lagret i længere perioder.<ref name=Prentice_etal_2001 /> [[Den termohaline cirkulation]] udveksler kulstof mellem disse to lag.<ref name=GlobalCarbonCycle>{{Cite journal | last1 = Falkowski | first1 = P. | last2 = Scholes | first2 = R. J. | last3 = Boyle | first3 = E. | last4 = Canadell | first4 = J. | last5 = Canfield | first5 = D. | last6 = Elser | first6 = J. | last7 = Gruber | first7 = N. | last8 = Hibbard | first8 = K. | last9 = Högberg | first9 = P. | last10 = Linder | first10 = S. | last11 = MacKenzie | first11 = F. T. | last12 = Moore b | first12 = 3. | last13 = Pedersen | first13 = T. | last14 = Rosenthal | first14 = Y. | last15 = Seitzinger | first15 = S. | last16 = Smetacek | first16 = V. | last17 = Steffen | first17 = W. | title = The Global Carbon Cycle: A Test of Our Knowledge of Earth as a System | doi = 10.1126/science.290.5490.291 | journal = Science | volume = 290 | issue = 5490 | pages = 291–96 | year = 2000 | pmid = 11030643| pmc = |bibcode = 2000Sci...290..291F }}</ref>

Havvand er let [[alkalinitet|alkalint]] og har haft en gennemsnitlig [[pH-værdi]] på omkring 8,2 henover de seneste 300 millioner år.<ref name="NatGeo" /> I nyere tid har antropogene (menneskeskabte) aktiviteter gradvist øget indholdet af kuldioxid i atmosfæren; omkring 30-40 % af den tilføjede CO₂ optages af havene, hvor det danner [[kulsyre]] og sænker pH-værdien (der nu er under 8,1<ref name="NatGeo">{{cite web | title = Ocean Acidification | publisher = [[National Geographic]]| date = 27 April 2017 | accessdate = 9 October 2018 | url = https://www.nationalgeographic.com/environment/oceans/critical-issues-ocean-acidification/}}</ref>) gennem en proces, der omtales som "[[havenes forsuring]]".<ref name=Feely04>{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1097329|pmid=15256664|url=http://www.pmel.noaa.gov/pubs/outstand/feel2633/feel2633.shtml| title = Impact of Anthropogenic CO₂ on the CaCO₃ System in the Oceans| journal = Science| volume = 305| issue = 5682| pages = 362–66| year = 2004| last1 = Feely | first1 = R. A.|last2=Sabine|first2=C. L.|last3=Lee|first3=K|last4=Berelson|first4=W|last5=Kleypas|first5=J|last6=Fabry|first6=V. J.|last7=Millero|first7=F. J.|bibcode=2004Sci...305..362F}}</ref><ref name="Zeebe2008">{{Cite journal | doi = 10.1126/science.1159124|pmid=18599765| title = OCEANS: Carbon Emissions and Acidification| journal = Science| volume = 321| issue = 5885| pages = 51–52| year = 2008| last1 = Zeebe | first1 = R. E.| last2 = Zachos | first2 = J. C.| last3 = Caldeira | first3 = K.| last4 = Tyrrell | first4 = T.}}</ref><ref name="GattusoHansson2011">{{cite book|author1=Gattuso, J.-P.|author2=Hansson, L.|title=Ocean Acidification|url= https://books.google.com/books?id=8yjNFxkALjIC&printsec=frontcover|date= 2011|publisher=Oxford University Press|isbn= 978-0-19-959109-1|oclc= 730413873}}</ref> pH-værdien forventes at være faldet til 7,7 (en tredobbelt stigning i hydrogen-ion-koncentration) i år 2100, hvilket er en meget dramatisk forandring på et enkelt århundrede.<ref name=AboutAntarctica>{{cite web |url=http://www.antarctica.gov.au/about-antarctica/environment/climate-change/ocean-acidification-and-the-southern-ocean |title=Ocean acidification |date=28 September 2007 |publisher=Department of Sustainability, Environment, Water, Population & Communities: Australian Antarctic Division }}</ref>{{efn| Når menneskeligt blodplasmas pH stiger fra sin normale værdi 7,4 til en værdi over 7,8, eller sænkes til en værdi under 6,8, dør det.<ref name="Tanner2012">{{cite book | editor-last = Rhoades | editor-first = R. A. | editor2-last = Bell | editor2-first = D. R. | last = Tanner | first = G. A. |title=Medical Physiology: Principles for Clinical Medicine|url=https://books.google.com/books?id=1kGcFOKCUzkC|contribution = Acid-Base Homeostasis |chapterurl= https://www.inkling.com/read/medical-physiology-rodney-rhoades-david-bell-4th/chapter-24/acidbase-balance-disturbances|date=2012|publisher=Lippincott Williams & Wilkins|isbn=978-1-60913-427-3}}</ref>}}