Litteraturvidenskab: Forskelle mellem versioner

'''Litteraturvidenskab''' er det [[videnskab]]elige studium af [[litteratur]]. Som videnskabelig disciplin hører litteraturvidenskab under [[humaniora]]. Litteraturvidenskaben omfatter blandt andet disciplinerne [[litteraturhistorie]], [[litteraturanalyse]] og [[litteraturteori]]. Litteraturvidenskabens genstandsområde er primært [[skønlitteratur]], som ofte inddeles i de tre hovedgenrer [[epik]], [[lyrik]] og [[drama]]. En person, som fagligt beskæftiger sig med litteratur kaldes en [[litterat]].<ref>https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=litterat&tab=for</ref> Ifølge [[Rita Felski]] er der i litteraturvidenskabelige sammenhænge et stærkt fokus på opmærksomme nærlæsninger af litteraturens form og udtryk, lige meget hvilken tradition man taler om: ”Akademiske modeluner kommer og går, men den skarpe opmærksomhed rettet mod ift. sproglige nuancer og formtræk anses fortsat - blandt de fleste litteraturforskere og folk der underviser i litteratur – for at være et uomgængelig faglig kompetence. Det er simpelthen det vi gør her.”<ref>[[Rita Felski|Felski, Rita]]. 2008. ''Uses of Literature''. Malden, MA: Blackwell, s. 52. ("Academic fashions come and go, but sharply honed attentiveness to nuances of language and form is still held, by most scholars and teachers of literature, as an indispensable sign of competence in the field. It simply is [...] what we do around here."<ref>[[Rita Felski|Felski, Rita]]. 2008. ''Uses of Literature''. Malden, MA: Blackwell, s. 52.)</ref>

Litteraturvidenskab udspringer altså af en række forskellige videnskabelige discipliner. For eksempel stammer arbejdet med stilistik og metrik fra studiet af [[retorik]], studiet af forfattere og deres samtid har rødder i historievidenskab, og fiktions- og genrestudier kendes fra studiet af poetik.<ref>Brøndsted, Mogens (1979): "Æstetik og almindelig litteraturvidenskab" (s. 195-230) in: Jensen, Povl Johs. (ed) (1979): Københavns Universitet 1479-1979, bind IX, København, Gads Forlag </ref> Forskerne beskæftiger sig ofte med perioder og strømninger i [[litteratur historien |litteratur]]- og [[kulturhistorien]] som [[renæssancen]], [[barokken]], [[oplysningstiden]], [[romantikken]], [[Det Moderne Gennembrud|det moderne gennembrud]] og [[Modernisme|modernismen]].

Et af de tidligste litteraturvidenskablige værker er er Aristoteles’ ''[[Poetikken]]'' fra ca. år 300 f.Kr. Heri præsenteres begreber som mythos (handling, organisering af begivenheder<ref>[http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/Mythos]</ref>), [[mimesis]] (gengivelse af menneskelig handlen<ref>[http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/mimesis]</ref>), [[katarsis]] (renselse<ref>[http://denstoredanske.dk/Sprog,_religion_og_filosofi/Sprog/Fremmedord/k-kk/katarsis]</ref>) og [[peripeti]] (skæbneomslag<ref>[http://denstoredanske.dk/Gyldendals_Teaterleksikon/Begreber/peripeti]</ref>), der sidenhen er blevet centrale for det litteraturvidenskablige arbejde, ofte i analysen af antikkens dramatik, herunder tragedien, som også er udgangspunktet for ''Poetikken''.