Katarina 2. af Rusland: Forskelle mellem versioner

Den lovgivende kommission trådte i kraft i 1767 og bestod af 564 repræsentanter, hvor af 28 blev beskikket af Katarina 2. De 28 repræsenterede statslige institutioner, såsom senatet. De resterende 536 bestod af repræsentanter fra forskellige segmenter af imperiets befolkning. 161 repræsentanter fra lavadelen, 208 fra byfolket, 79 fra bønderne og 88 var Kosakkere og andre etniske minoriteter. På trods af den brede repræsentation af befolkningen var nogle grupper dog udeladt, såsom den gejstlige klasse og trælklassen, hvilket var i tråd med oplysningstidens generelle tendenser. Den lovgivende kommission mødtes i halvandet år til 203 forskelige forsamlinger. I løbet af denne tid blev diverse underordnede kommissioner etableret, for at behandle specifikke problematikker. Kommissionen blev opløst da Katarinas 2.’s oplysnings ”Nakaz”-teori var svær at implementere i den russiske praksis. Ydermere bundende opløsningen af kommissioner i store konflikter mellem de repræsenterede klasser. Som eksempel opstod konflikter mellem lavadelen og bønderne i spørgsmålet vedrørende trældom. Katarina 2. var utvivlsomt bevidst om potentielle risici ved sådanne konflikter. I 1768 udbrød der krig mellem Tyrkiet og det russiske imperium, hvilket gav anledning for opløsningen af kommissionen. Nogle af de underordnede kommissioner forsatte dog med at mødes i årårene fremoverefter, indtil [[Pugatsjovopprøret|Pugachev-oprøret]] i 1772, men uden at fremsattefremsætte nogle egentlige resultater. På trods af minimale væsentlige ændringer i samfundet var kommissionens arbejde dog ikke fuldstændigt uden formål. Den gav Katarina 2. enorm indsigt i imperiets sociale struktur og gav efterfølgerne præcedens for hendes efterfølgende politik og specifikke reformer. <!-- Mangler henvisning -->