Forskel mellem versioner af "Arnold Peter Møller"

→‎Påstande om højreorienterede sympatier: omskriver til mere dækkende version, men der er ikke meget kød på påstandene; citatet fra Rasmus Rask virker irrelevant, er det virkelig hovedargumentet i filmen?
(→‎Påstande om højreorienterede sympatier: Pürschel havde sympati for fascismen, men var netop ikke antisemit, ifølge wiki-artiklen om ham og https://biografiskleksikon.lex.dk/Victor_Pürschel)
(→‎Påstande om højreorienterede sympatier: omskriver til mere dækkende version, men der er ikke meget kød på påstandene; citatet fra Rasmus Rask virker irrelevant, er det virkelig hovedargumentet i filmen?)
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]].
 
==Påstande om højreorienteredesamarbejde sympatiermed besættelsesmagten ==
I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], som har baggrund i den kommunistiske bevægelse, og hvis jødiske forældre selv var modstandsfolk.
[[Dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' fra 1986, instrueret af den venstreorienterede dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]]. Filmen vakte opsigt, fordi den beskyldte da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Beskyldningerne blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: "Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat: "i dette har han, som i så meget andet, ret".<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Yderligere beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a. havde fremstillet våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
 
[[Dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' fra 1986, instrueret af den venstreorienterede dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], handler især om den [[Kommunisme|kommunistiske]] del af [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] i [[Danmark]] under [[besættelsen]]. Filmen vaktebeskyldte opsigt,blandt fordi den beskyldteandet da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. BeskyldningerneDet blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: ''"Sit fædreland skylder man alt", og derefter havde fortsat:... "i dette har han, som i så meget andet, ret".''<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> YderligereFilmen beskrev filmen, A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der bl.a.før havdekrigen fremstilletfremstillede våben til den danske hær, og som under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
Al offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettede personlig henvendelse til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfor [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetid til rådighed i svensk fjernsyn, hvor han afviste at hans far skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdede i talen at være i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
 
Al offentligOffentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], rettedehenvendte personlig henvendelsesig til en række institutioner samt protesterede offentligt, både overfortil [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik stillet sendetidlejlighed til rådighedat forsvare faderen i svensk fjernsyn, hvor han afviste at hans fardenne skulle have næret nazistiske sympatier. Han hævdedefortalte iat talen athan værevar i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
 
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].
 
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' skrevet af forfatteren og journalistenjournalist [[Asger Liebst]], komblev det fremfremført at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som Asger Liebstforfatteren havde fået adgang til, støttede A. P. Møller den højrekonservative og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]].<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>
 
== Familieliv ==
434

redigeringer