Johannes Vermeer: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjer skabelonen {{gravsted.dk}}. Hvis den står forkert, må du meget gerne flytte den. Virker den ikke og kan du ikke rette den, så må du meget gerne slette den.
→‎Byen Delft: sprogret
Linje 144:
[[Fil:View of Delft, by Johannes Vermeer.jpg|thumb|''Udsigt over Delft'', c.[[1660]]/[[1661|1]]]]
{{Uddybende|Den lille gade}}
Vermeer produceredemalede to billeder af sin hjemby Delft: ''[[Den lille gade]]'' ([[1657]]/[[1658|8]]) og ''Udsigt over Delft'' ([[1660]]/[[1661|1]]). Malerier med den slags motiver blev sjældent malet til det generelle kunstmarked i Nederland, med er oftest en specifik kommission – landskabsbilleder malet på bestilling kunne ofte indbringe betydelige priser.
 
''Udsigt over Delft'' antages oftest malet vha. camera obscura.<ref>P. Steadman, ''Vermeer's Camera: Uncovering the Truth behind the Masterpieces. ''2002</ref> Dels på grund af den præcise detaljerigdom maleriet er udført med, dels pga. det diffuse lys som reflekteres i lyset i floden, og som svarer til, hvad man ville observere gennem et camera obscura. Der hersker uenighed om, hvorvidt Vermeer rent faktisk benyttede et camera obscura under sin maleproces eller under konciperingen af et motiv. Således findes adskillege indikationer på, at han benyttede langt enklere og traditionelle metoder til skabelsen af en tredimensional illusion i sine værker.<ref>J, Wadum (1995), 'Johannes Vermeer (1632-1675) and His Use of Perspective', in E. Hermens (ed.) ''Preprints Historical Painting Techniques, Materials, and Studio Practice.'' University of Leiden, 26-29 June 1995, pp 148-154. Getty Publications.</ref><ref>W. Liedtke (2008), ''Vermeer: The Complete Paintings.''
</ref><ref>J.-L. Delsaute (1998), 'The Camera Obscura and the Painting in the Sixteenth and Seventeenth Centuries', in ''Vermeer Studies'' edited by Ivan Gaskell and M. Jonker, New Haven, 1998. (An excellent study of the camera obscura's role in 16th- and 17th-c. painting)</ref> Billedet viser udsigten over byen Delft med floden [[Schie]] i forgrunden. Vermeer arrangerede som i andre af sine malerier flere af billedets arkitektoniske elementer, så de løber parallel med billedrammens kant, men i modsætning til tidens gængse byprospekter, lader Vermeer ikke veje fortsætte ind i baggrunden for at indikere byens liv og hemmeligheder. Vermeer anvendte her en ensartet, sammenhængende farvepalet, domineret af [[jordfarver]] som okker og brun og enkelte strøg af rød. Interessant er det, at solen bryder gennem skyerne netop over [[Den nye kirke i Delft|Den nye kirke]], så kirketårnet fremstår i strålende næsten overjordisk lys. Kirken havde siden [[1622]] rummet et monument over [[Vilhelm den Tavse]], helten fra [[Firsårskrigen|frihedskampen]] mod Spanien. Vilhelm blev snigmyrdet i Delft, men var højt anset og æret i byen, og Vermeer har utvivlsomt haft et politisk budskab med det det himmelske lys.