Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

'''Vilhelm 1.'''{{efn|engelsk ''William I'', oldnormannisk ''Williame I''; [[oldengelsk]] ''Willelm I''}} (født ca. 1028,<ref name=Bates33>Bates ''William the Conqueror'' p. 33</ref> død 9. september 1087) eller '''Vilhelm Erobreren''' og nedsættende '''Vilhelm Bastarden'''<ref name=DNB />{{efn|Han blev ofte beskrevet somkaldt ''bastardus'' (bastard) i samtidige ikke-normanniske kilder.<ref name=DNB />}} var den første [[Normannere|normanniske]] [[Kongerække (Storbritannien)|konge af England]]. Han regerede fra 1066 til sin død i 1087. Han var efterkommer af [[Rollo]] og var dermed [[hertug af Normandiet]] (som hertug Vilhelm 2.) fra 1035. Efter en lang kamp var hans kontrol over [[Normandiet]] sikret i 1060, og han påbegyndtebegyndte den [[normanniske erobring af England]] seks år senere. Resten af livet var præget af hans kampe for at konsolidere sin magt over England og sine besiddelser på kontinentet samt problemer med sin ældsteå søn.

Vilhelms sidste år blev præget af problemer på kontinentet, problemer med hans ældste søn og truslen om [[daner]]nes invasioner. I 1086 beordrede han ''[[Domesday Book]]'', derskrevet. Den var en oversigt over alle jordejere i England og deres besiddelser. Vilhelm døde i september 1087, mens han ledte et [[felttog]] i Nordfrankrig, og han blev begravet i [[Caen]]. Hans styre i England var præget af opførelser af [[borg]]e, af en ny normannisk adelstand, der bosatte sig i England og af en ændring i den engelske [[gejstlighed]]. Han forsøgte ikke at samle sine riger til ét [[imperium]], men fortsatte med at administrere dem separat. Vilhelms landområder blev delt efter hans død: Normandiet gik til hans ældste søn, [[Robert Curthose]], og hans anden overlevende søn, [[William Rufus]], fik England.

Anarkiet i hertugdømmet varede indtiltil 1047,<ref name=Douglas51>Douglas ''William the Conqueror'' p. 51</ref> og blandt dem der kæmpede om magten, var det vigtigt at få kontrol over den unge hertug. Til at begynde med havde Alan af Bretagne forældremyndigheden over hertugen, men da Alan døde i enten slutningen af 1039 eller oktober 1040, overtog Gilbert af Brionne ansvaret for Vilhelm. Gilbert blev slået ihjel efter nogle måneder, og en ny værge, Turchetil, blev dræbt kort efter Gilbert.<ref name=Douglas40>Douglas ''William the Conqueror'' p. 40</ref> Endnu en værge, Osbern, blev dræbt i begyndelsen af 1040'erne i Vilhelms kammer, mens hertugen sov. Det blev fortalt, at Walter, Vilhelms onkel på mors side, til tider var tvunget til at skjule den unge hertug i bondehuse,<ref name=Bates37>Bates ''William the Conqueror'' p. 37</ref> selv om denne historie muligvis kan være noget, som [[Orderic Vitalis]] har fundet på. Historikeren Eleanor Searle spekulerer på, om Vilhelm muligvis blev opfostret med sine tre fætre, som senere blev vigtige i hans karriere; [[William FitzOsbern]], [[Roger de Beaumont]] og [[Roger af Montgomery]].<ref name=Searle196>Searle ''Predatory Kinship'' pp. 196–198</ref> Selv om mange af de normanniske adelsmænd var engageret i deres egne private krige og fejder, mens Vilhelm endnu ikke havde den fulde kontrol, så anerkendte disse [[Vicomte|viscounts]] stadig hertugens overherredømme og det [[Den katolske kirkes hierarki|gejstlige hierarki]] støttede også Vilhelm.<ref name=Douglas42>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 42–43</ref>

En faktor i Vilhelms favør var hans ægteskab med [[Matilda af Flandern]], der var datter af grev [[Baldwin 5. af Flandern]]. UnionenDet blev arrangeret i 1049, men [[pave Leo 9.]] forbød ægteskabet under [[konsilet i Rheims|koncilet i Reims]] i oktober 1049.{{efn|Årsagerne til forbuddet er ikke helt klarerklare. Der findes ingen kilder fra rådet angåendeom forbuddet, og det primære bevis er fra Orderic Vitalis. Han indikererantyder at Vilhelm og Matilda var for tæt i familie, men giver ingen detaljer, hvorved emnetdet stadig henstårer uklart.<ref name=Douglas391->Douglas ''William the Conqueror'' pp. 391–393</ref>}} Brylluppet fortsatte dog stadig i begyndelsen af 1050'erne,<ref name=Douglas76>Douglas ''William the Conqueror'' p. 76</ref>{{efn|Den præcise dato for brylluppet er ukendt, men det var sandsynligvis i 1051 eller 1052, og med sikkerhed før 1053, da Matilda bliver nævnt som Vilhelms hustru i en [[charter (politik)|charter]] dateret tili slutningen af dette år.<ref name=Douglas391>Douglas ''William the Conqueror'' p. 391</ref>}} muligvis uden godkendelse fra [[pave]]n. Ifølge en senere kilde, der ikke bliver betragtet som særlig pålidelig, blev det ikke godkendt af paven før 1059, men da forholdet mellem paven og normannerne generelt var gode i 1050'erne, og normanniske gejstlige kunne besøge Rom i 1050 uden problemer, skete stadfæstelsen sandsynligvis før.<ref name=Bates44>Bates ''William the Conqueror'' pp. 44–45</ref> Den pavelige godkendelse af ægteskabet har tilsyneladende krævet grundlæggelsen af to klostre Caen&nbsp;– et af Vilhelm og et af Matilda.<ref name=Douglas80>Douglas ''William the Conqueror'' p. 80</ref>{{efn|De to klostre er [[Abbaye-aux-Hommes]] (eller St Étienne) for mænd, der blev grundlagt af Vilhelm omkring 1059, og [[Abbaye aux Dames]] (eller Sainte Trinité) for kvinder, som blev grundlagt af Matilda omkring 4fire år senere.<ref name=Bates66>Bates ''William the Conqueror'' pp. 66–67</ref>}} Ægteskabet var vigtigt for sikre Vilhelms status, da Flandern var et af de mere magtfulde franske territorier med bånd til den franske kongehus og de tyske kejsere.<ref name=Bates44 /> Samtidige forfattere betragtede ægteskabet, som gav fire sønner og fem eller seks døtre, som en succeslykkeligt.<ref name=Douglas393 />

Der findes intet autentisk [[portræt]] af Vilhelm; samtidige afbildninger af ham på [[Bayeux-tapetet]] og hans [[Segl (mærke)|segl]] og mønter er de mest konventionelle repræsentationer, der viser hans autoritet.<ref name=Bates115>Bates ''William the Conqueror'' pp. 115–116</ref> Der findes flere nedskrevne beskrivelser af ham som med et djærvt og robust udseende, og med en dyb stemme. Han havde et godt helbred indtiltil han blev gammel, selvomselv om han blev temmelig fed, da han blev ældre.<ref name=Douglas368>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 368–369</ref> Han var stærk nok til at trække [[Bue (våben)|buer]], som andre ikke kunne skyde med, og han havde stor udholdenhed.<ref name=Bates115 /> Geoffrey Martel beskrev ham uden lige som kæmper og som rytter.<ref name=Searle203>Searle ''Predatory Kinship'' p. 203</ref> Undersøgelser af Vilhelms [[femur]], den eneste knogle som er bevaret, da resten af hans jordiske efterladenskaberham blev ødelagt, viser, at han har været 1,78 m høj.<ref name=Bates115 />

Der findes kilder på to læremestre, som den unge hertug har haft i slutningen af 1030'erne og 1040'erne, men omfanget af Vilhelms uddannelse i læsning og skrivning er uklar. Han var ikke kendt som en [[Mæcenat|mæcen]] for forfattere, og der er kun ganske få tegn på, at han støttede uddannelse eller andre intellektuelle aktiviteter.<ref name=DNB /> Orderic Vitalis beskriver, at Vilhelm forsøgte at lære at læse [[oldengelsk]] sent i sit liv, men at han ikke kunne dedikerehavde den fornødne tid og hurtigt gav hurtigt op.<ref name=Huscroft323>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 323</ref> Vilhelms primærebedste hobby har tilsyneladende været [[jagt]]. Hans ægteskab med Matilda virker til at have været meget lidenskabeligt, og der er ingen tegn påom, at han har været hende utro, hvilket var ualmindeligt for en middelalderlig monark. Middelalderlige forfattere kritiserede Vilhelm for hans grådighed og grusomhed, men hans personlige fromhed blev universelt rost i hans samtid.<ref name=DNB />

Den normanniske regering under Vilhelm var meget lig den regering, der havde eksisteret under tidligere hertuger. Det var et temmelig simpelt administrativt system, der byggede på hertugens hushold,<ref name=Bates133>Bates ''William the Conqueror'' p. 133</ref> som bestod af en gruppe [[officer]]er, inklusivesom stewardss[[steward]]s, [[butler]]e, [[marskalk]]er.<ref name=Bates23>Bates ''William the Conqueror'' pp. 23–24</ref> Hertugen rejste konstant rundt i hertugdømmet, hvor han bekræftede [[Charter (politik)|chartre]] og indsamledeinkasserede penge.<ref name=Bates63>Bates ''William the Conqueror'' pp. 63–65</ref> Størstedelen af indkomsten kom fra hertugdømmets landjord, samt fra told og få skatter. Pengene blev indsamlet af kammeret, der var en af afdelingerne i husholdet.<ref name=Bates23 />

Vilhelm vedligeholdt tættetæt forbindelse med kirken i sit hertugdømme. Han deltog i kirkens koncilier[[koncil]]er og lavedeudnævnte adskillige udnævnelser i detflere normanniske bispesæde,gejstlige inklusive udnævnelsen afsom [[Maurilius]] somtil ærkebiskop af Rouen.<ref name=Bates64 /> Andre vigtige udnævnelser var den af Vilhelms halvbror, Odo, som [[biskop af Bayeux]], i enten 1049 eller 1050.<ref name=DNB /> Han henvendte sigbad også til gejstligheden forom råd, inklsuivesom [[Lanfranc nfranc]], en ikke-normanner der arbejdede sig op til at blive en af Vilhelms prominente ecclesiastiskekirkelige rådgivere i 1040'erne, og fortsatte med at være det i 1050'erne og 1060'erne. Vilhelm gav generøse gaver til kirken;<ref name=Bates64>Bates ''William the Conqueror'' pp. 64–66</ref> fra 1035 til 1066 grundlagde det normanniske aristokrati mindst 20 nye [[Kloster|klostre]], inklusivesom de to i Caen, hvilket var en bemærkelsesværdig udvidelse af det religiøse liv i hertugdømmet.<ref name=Douglas111>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 111–112</ref>

I 1051 har den barnløse kong Edward af England tilsyneladende valgt Vilhelm som sin efterfølger til den engelske trone.<ref name=Barlow>Barlow "Edward" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Vilhelm var barnebarn af Edvard onkel på sin mors side, [[Richard 2., hertug af Normandiet]].<ref name=Barlow /> Den ''[[angelsaksiske krønike]]'', version "D", beskriver at Vilhelm besøgte England i slutningen af 1051, muligvis for at sikre konfirmeringen af ham som arving,<ref name=Bates46 /> eller også forsøgte Vilhelm at få hjælp til problemer tilbage i Normandiet.<ref name=Huscroft93 /> Turen er usandsynlig, idet Vilhelm var travlt beskæftiget med krig i Anjou på dette tidspunkt. Hvad end Edvards ønsker var, så er det sandsynligt at ethvert krav fra Vilhelm ville blive modsagt af Godwin, [[jarl af Wessex]], der var medlem af den mest magtfulde familie i England.<ref name=Bates46>Bates ''William the Conqueror'' pp. 46–47</ref> Edvard havde giftet sig med [[Edith af Wessex|Edith]], Godwins datter, i 1043, og Godwin var tilsyneladende en af Edvards primære støtter i hans krav om tronen.<ref name=Huscroft86>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 86–87</ref> I 1050 var forholdet mellem kongen og jarlen dog blevet dårligt, hvilket kulminerede i en krise i 1051, der ledte til at Godwin og hans familie gik i eksil fra England. Det var under dette eksil, at Edvard tilbød tronen til Vilhelm.<ref name=Huscroft89>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 89–91</ref> Godwin vendte tilbage fra sit eksil i 1052 med en hær, og der blev lavetindgået en aftale mellem kongen og jarlen, som gav jarlen og hans familie deres land tilbage, og samt, at [[Robert ofaf Jumièges]], der var en normanner, som Edvard havde udnævnt til [[ærkebiskop af Canterbury]], blev erstattet med [[Stigand]], [[biskop af Winchester]].<ref name=Huscroft95>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 95–96</ref> Ingen engelske kilder nævner et antaget løfte fra ærkebiskop Robert til Vilhelm, om at støtte arvefølgen, og de to normanniske kilder, der nævner det, [[William af Jumièges]] og [[William af Poitiers]], er ikke præcise i deres [[kronologi]] mht.om, hvornår det første besøg fandt sted.<ref name=Huscroft93>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 93–95</ref>

Grev [[Herbert 3. af Maine]] døde i 1062, og Vilhelm, der havde trolovet sin ældste søn [[Robert Curthose|Robert]] med Herberts søster Margaret, krævede countietgrevskabet til sin søn. Lokale adelsfolk modsatte sig dette, men Vilhelm invaderede, og i 1064 havde han skaffet kontrol over området.<ref name=Douglas174>Douglas ''William the Conqueror'' p. 174</ref> Vilhelm udnævnte en normanner til [[biskop af Le Mans]] i 1065. Han tillod også at hanssin søn Robert Curthose at sværge troskab til den nye greve af Anjou, [[Geoffrey 3., greve af Anjou|Geoffrey den Skæggede]].<ref name=Bates53>Bates ''William the Conqueror'' p. 53</ref> Vilhelms vestlige grænse var således blevet sikret, men hans grænsegrænsen mod [[Hertugdømmet Bretagne|Bretagne]] var fortsat usikker. I 1064 invaderede Vilhelm Bretagne i et felttog, hvor detaljerne fortsat ikke er kendt. Effekten var dog, at han destabiliserede Bretagne og tvang hertugen, [[Conan 2., hertug af Bretagne|Conan 2.]], til at fokusere på interne problemer frem for på ekspansion. Conans død i 1066 sikrede yderligere Vilhelms grænser i Normandiet. Vilhelm nød også godt af hanssin kampagne i Bretagne, idet han sikrede sig støtte fra visse bretonske adelsfolk, som endte med at støtte invasionen af England i 1066.<ref name=Douglas178>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 178–179</ref>

[[Fil:Bayeuxtapestrywilliamgivesharoldarms.jpg|upright|thumb|Scene fra [[Bayeux-tapetet]] hvor teksten indikererviser, at Vilhelm sender våben til Harold under Harolds rejse til kontinentet i 1064.]]

I England døde jarl Godwin i 1053, og hans sønner fiksfik stadig større magt: [[Harold Godwinson|Harold]] overtog sin faders [[Jarledømme|jarldømme]], og en anden søn, [[Tostig Godwinson|Tostig]], blev [[jarl af Northumbria]]. Andre sønner fik jarldømmer senere: [[Gyrth Godwinson|Gyrth]] blev [[jarl af East Anglia]] i 1057 og [[Leofwine Godwinson|Leofwine]] blev [[jarl af Kent]] et sted mellem 1055 og 1057.<ref name=Huscroft98>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 98–100</ref> Nogle kilder påstår, at Harold deltog i Vilhelms felttog i Bretagne i 1064, og at Harold svor at opretholde Vilhelms krav om den engelske trone mod slutningen af felttogt,<ref name=Bates53 /> men der er ingen engelske kilder, der beskriver denne rejse, og det er uklart om den rent faktisk fandt sted. Det har muligvis været normannisk [[propaganda]], der var designet til at miskreditere Harold, der var blevet en af dem, som kæmpede om at efterfølge kong Edvard.<ref name=Huscroft102>Huscroft ''Norman Conquest'' pp. 102–103</ref> Imens var der kommet endnu en udfordrer på banen, der ønskede tronen; [[Edvard den Landflygtige]], søn af [[Edmund Jernside]] og barnebarn af Æthelred 2., vendte tilbage til England i 1057, og selvom han døde kort tid efter, så medbragte han sin familie, der inkluderede to døtre, [[Saint Margaret af Skotland|Margaret]] og [[Cristina, datter af Edvard den Landflygtige|Christina]], en søn, [[Edgar Ætheling]].<ref name=Huscroft97>Huscroft ''Norman Conquest'' p. 97</ref>{{efn|Ætheling betyder "prins af kongehuset" og blev normalt brugt til den regerende konges søn eller bror.<ref name=BASEAetheling>Miller "Ætheling" ''Blackwell Encyclopaedia of Anglo-Saxon England'' pp. 13–14</ref>}}