Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

Mens Vilhelm var i Winchester i 1070 mødte han tre [[Pavelig legat|pavelige legater]]; John Minutus, Peter og Ermenfrid af Sion, som var udsendt af Pave Alexander. Legaterne foretog en ceremoniel kroning af Vilhelm i løbet af påsken.<ref name=Bates106 /> Historikeren [[David Bates (historiker)|David Bates]] ser kroningen som den pavelige blåstempling af Vilhelms erobring.<ref name=DNB /> Legaterne og kongen afholdt kirkelige råd for at reformere og omorganisere den engelske kirke. Stigand og hans bror, [[Æthelmær af Elmham|Æthelmær]], [[biskop af Elmham]], blev afsat fra deres bispeembeder. Nogle af de oprindelige abbeder blev også afsat ved rådsmødet i påsken eller et senere ved [[Whitsun]]. Ved [[koncil]]et i Whitsun blev [[Lanfranc]] udpeget som ærkebiskop af Canterbury og [[Thomas af Bayeux]] blev ny ærkebiskop af York, hvor han erstattede Ealdred, der døde i september 1069.<ref name=Bates106 /> Vilhelms halvbror, Odo, forventede muligvis at blive udnævnt til Canterbury, men Vilhelm ønskede sandsynligvis ikke at give så meget magt til et familiemedlem.{{efn|Historikeren Frank Barlow peger på, at Vilhelm havde lidt under sin onkel Maugers ambitioner, da han var ung, og derfor sandsynligvis ikke ønskede at skabe en lignende situation.<ref name=Barlow59 />}} En anden årsag til denne udnævnelse kan have være pres fra pavedømmet om at udnævne Lanfranc.<ref name=Barlow59>Barlow ''English Church 1066–1154'' p. 59</ref> Normanniske gejstlige erstattede de afsatte biskopper og abbeder, og der var kun to biskopper tilbage fra før erobringen.<ref name=Bates106>Bates ''William the Conqueror'' pp. 106–107</ref> I 1070 grundlagde Vilhelm [[Battle Abbey]], der var et ny kloster på stedet for slaget ved Hastings, til dels som bod for de døde, ogdels som et mindesmærke over dem.<ref name=DNB />