Vilhelm Erobreren: Forskelle mellem versioner

Selv om Svend havde lovet at forlade England, vendte han tilbage i foråret 1070 og plyndrede langs Humber og East Anglia mod Isle of [[Ely]], hvor han slog sig sammen med [[Hereward the Wake]], en lokal [[thegn]]. Herewards tropper angreb [[Peterborough Abbey]], som de erobrede og plyndrede. Vilhelm formåede at få Svend til at rejse væk igen med sin flåde i 1070,<ref name=Douglas221>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 221–222</ref> der gjorde det muligt for ham at vende tilbage til kontinentet for at tage sig af problemer i [[Maine]], hvor byen [[Le Mans]] havde gjort oprør i 1069. En anden bekymring var [[Baldwin 6. af Flandern]]s død i juli 1070, som ledteførte til en arvefølgestrid, da hans enke, [[Richilde, grevinde Hainaut|Richilde]], regerede for deres to unge sønner, [[Arnulf 3., greve af Flandern|Arnulf]] og [[Baldwin 2., greve af Hainaut|Baldwin]]. HendeHendes styre blev dog udfordret af [[Robert 1., greve af Flandern|Robert]], Baldwins bror. Richilde foreslog et ægteskab med FitzOsbern, der var i Normandiet, og FitzOsbern accepterede. EfterMen da han blev dræbt i februar 1071 under [[Slaget ved Cassel (1071)|slaget ved Cassel]], blev Robert greve. Han satte sig op imod kong Vilhelms magt på kontinentet, og slaget ved Cassel ændrede ved magtbalancen i Nordfrankrig, udoverud over at koste Vilhelm en vigtig forbundsfælle.<ref name=Douglas223>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 223–225</ref>

I 1071 besejrede Vilhelm det sidste oprør i nord. Jarl Edwin blev forrådt af sine egne mænd og dræbt, mens Vilhelm byggede en dæmning for at underkaste sigundertvinge Isle of Ely, hvor Hereward the Wake og Morcar gemte sig. Hereward slap væk, men Morcar blev taget til fange, og han blev frataget sit jarldømme og smidtkastet i fængsel. I 1072 invaderede Vilhelm Skotland, og han besejrede Malcolm, der for nylig havde invaderet Nordengland. Vilhelm og Malcolm blev enige om en fredsaftale kaldet [[freden i Abernethy]], og Malcolm gav sandsynligvis sin [[Duncan 22 af Skotland|Duncan]] som gidsel for freden. En anden konsekvens af fredsaftalen var muligvis at Edgar Ætheling blev smidt ud af Malcolms hof.<ref name=Bates107>Bates ''William the Conqueror'' pp. 107–109</ref> Vilhelm vendte herefter sin opmærksomhed mod kontinentet, og vendte tilbage til Normandiet i begyndelsen af 1073 for at tage sig af [[Fulk le Rechin]], [[greve af Anjou]]s invasion af Maine. Med et hurtigt felttog erobrede Vilhelm Le Mans fra Fulks tropperFulk og afsluttede felttoget den 30. marts 1073. DetteDet sikrede Vilhelms magt i Nordfrankrig, men den nye greve af Flandern tog imod Edgar Ætheling ived sit hof. Robert giftede også sin halvsøster, [[Bertha af Holland|Bertha]], med Frankrigs kong [[Philip 1. af Frankrig|Philip 1.]], som var modstander af den normanniske magt.<ref name=Douglas228>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 228–229</ref>

Vilhelm vendte tilbage til England for at gørfrigøre sin hær fri for tjeneste i 1073, men vendte hurtigt tilbage til Normandiet, hvor han tilbragte hele 1074.<ref name=Bates111>Bates ''William the Conqueror'' p. 111</ref> Han efterlodoverlod Englands styre til sine støtter, inklusivesom [[Richard fitzGilbert|Richard fitz Gilbert]] og William de Warenne,<ref name=Bates112 /> samt Lanfranc.<ref name=Douglas231 /> Vilhelms færden, hvor hanVilhelm forlod England i et helt år,; det er et tegn på, at han følte, at hans kontrol med kongeriget var sikret.<ref name=Bates112>Bates ''William the Conqueror'' p. 112</ref> Mens Vilhelm var i Normandiet vendte Edgar Ætheling tilbage til Skotland fra FlaandernFlandern. Den franske konge, der søgte folk som var imod Vilhelms magtVilhelm, havde foreslået, at Edgar fik borgen [[Montreuil-sur-Mer]] ved kanalen, hvilket ville have givet Edgar en strategisk fordel mod Vilhelm.<ref name=Douglas230 /> Edgar blev tvunget til at underkaste sig Vilhelm kort efter, men han fik dog lov at vende tilbage til Vilhelms hof.<ref name=Bates111 />{{efn|Edgar blev i Vilhelms hof frem til 1086, hvor han drog tildet [[Normanniske invasion af Syditalien|normanniske hertugdømme i Syditalien]].<ref name=Bates111 />}} SelvomSelv om han blev modarbejdet, så vendte Philip sin opmærksomhed mod Bretagne, hvor han ledteanførte et oprør i 1075.<ref name=Douglas230>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 230–231</ref>

[[Fil:Castle Mound - Norwich - geograph.org.uk - 780624.jpg|thumb|left|[[Norwich Castle]]. [[Keep]]et stammerer fraopført efter [[Jarlernes oprør]], men selve borgbanken er tidligerefør.<ref name=Castles161>Pettifer ''English Castles'' pp. 161–162</ref>]]

Mens Vilhelm ikke var i landet i 1075 konspirerede [[Ralph de Gael]], [[Jarl af Norfolk|jarlen af Norfolk]] og [[Roger de Breteuil, 2. jarl af Hereford|Roger de Breteuil]] og [[Jarl af Hereford|jarlen af Hereford]], om at sætte Vilhelm af tronen, i hvad der blev kendt som "jarlernes oprør".<ref name=Douglas231 /> Ralph var delvist bretoner, og han havde tilbragt det meste af sit liv inden 1066 i Bretagne, hvor han stadig havde landjord.<ref name=Ralph>Williams "Ralph, earl" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Roger var normanner, søn af William FitzOsbern, men han havde arvet mindre autoritet, end den hans fader havde haft.<ref name=Roger>Lewis "Breteuil, Roger de, earl of Hereford" ''Oxford Dictionary of National Biography''</ref> Ralphs autoritet har tilsyneladende også været mindre end hans forgængereforgængeres. iDet jarldømmet, hvilketer sandsynligvis er årsagen til hans oprør.<ref name=Ralph />

Den præcise årsag til oprøret er uklar, men det blev igangsat ved brylluppet mellem Ralph og en af Rogers familiemedlemmer, som blev afholdt???? [[Exning]] i Suffolk. En anden jarl,Jarl Waltheof, var også involveret, på trods af at han var en af Vilhelms favoritter, og der var også bretonske herremænd, som var klar til at lave oprør for at støtte Ralph og Roger. Ralph anmodede også om dansk hjælp. Vilhelm forblevblev i Normandiet, mens hans folk i England undertvang sig oprøret. Roger var ikke i stand til at forlade sin base i Herefordshire, fordi [[Wulfstan (død 1095)|Wulfstan]], [[Biskop af Worcester|biskoppen af Worcester]] og [[Æthelwig]], [[Abbed af Evesham]] kæmpede mod ham. Ralph blev fanget på [[Norwich Castle]] ved fælles hjælp af Odo af Bayeux, [[Geoffrey de Montbray]], Richard fitz Gilbert og William de Warenne. Ralph forlod til sidst Norwich og overlod kontrollen til sin kone, hvorefter han rejste fra England og endte i Bretagne. Norwich blev belejret og overgav sig, og [[garnison]]en fik lov at rejse til Bretagne. Imens ankom den danske konges bror [[Knud den Hellige]] til England med en flåde på 200 skibe, men det var for sent, da Norwich allerede havde overgivet sig. Danerne plyndrede langs kysten, før de vendte hjem.<ref name=Douglas231 /> Vilhelm vendte tilbage til England senere i 1075 for at tage sig af den danske trussel, og lod sin hustru Matilda styre Normandiet i mellemtiden. Han fejrede jul i Winchester og tog sig af efterspilletafviklingen af oprøret.<ref name=Bates181>Bates ''William the Conqueror'' pp. 181–182</ref> Roger og Waltheof blev holdt fanget, og Waltheof blev henrettet i maj 1076. Før dette var Vilhelm vendt tilbage til kontinentet, hvor Ralph havde fortsat oprøret fra Bretagne.<ref name=Douglas231>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 231–233</ref>

Jarl Ralph havde sikret sig kontrol over borgen ved [[Dol-de-Bretagne|Dol]], og i september 1076 avancerederykkede Vilhelm ind i Bretagne og belejrede borgen. Kong Philip af Frankrig stoppede senere belejringen og besejrede Vilhelm ved Dol, og tvang ham til at trække sig tilbage til Normandiet. Selvom det var Vilhelms første nederlag i kamp, så ændrede det ikke tingene meget. Angrebet i Maine blev besejret i slutningen af 1076 eller 1077, hvor grev Fulk le Rechin lavede et mislykket angreb. Mere seriøst var [[Simon de Crépy]], [[greve af Amiens]], der trak sig tilbage til et kloster. Før han blev en munk, overdrog han sit grevskab [[Vexin]] til kong Philip. Vexin var en bufferstødpude-stat mellem Normandiet og den franske konges landområder, og Simon havde støttet Vilhelm.{{efn|SelvomSelv om Simon havde støttet Vilhelm, så var Vexin egentlig under den franske kong Philips overherredømme,. hvilketDet er årsagen til, at Philip fik kontrol over området, da Simon blev munk.<ref name=Bates183 />}} Vilhelm fik forhandlet en fred med Philip i 1077, og sikrede også en fredsaftale med grev Fulk i slutningen af 1077 eller begyndelsen af 1078.<ref name=Bates183>Bates ''William the Conqueror'' pp. 183–184</ref>

I 1077 eller begyndelsen af 1078 begyndte der at bliveopstå problemer mellem Vilhelm og hans ældste søn, Robert. SelvomSelv om Orderic Vitalis beskriver det somskriver, at det startede med et skænderi mellem Robert og hans to yngre brødre, [[Vilhelm 2. af England|Vilhelm]] og [[Henrik 1. af England|Henry]], inklusiveog en historie om at skænderiet startede med at Vilhelm og Henrik smed vand på Robert, så er det mere sandsynligt, at Robert følte sig magtesløs. Orderic beskriverskriver, at han tidligere havde krævet kontrol over Maine og Normandiet, men var blevet afvist. Problemerne i 1077 eller 1078 resulterede i, at Robert forlod Normandiet sammen med en gruppe unge mænd, hvoraf mange var sønner af Vilhelms støtter. Blandt disse personerdem var [[Robert ofaf Belleme]], [[William de Breteuil]] og Roger, søn af Richard fitz Gilbert. Denne gruppe mændDe tog til borgen ved [[Remalard]], hvor de begyndte at plyndre indinde i Normandiet. Plyndringsmændene blev støttet af mange af Vilhelms kontinentale fjender.<ref name=Bates185>Bates ''William the Conqueror'' pp. 185–186</ref> Vilhelm angreb oprørerne med det samme og drev dem fra Remalard, men kong Philip gav den borgen ved [[Gerberoi]], hvor flere nye støtter sluttede sig til dem. Vilhelm belejrede Gerberoi i januar 1079. Efter tre uger gjorde de et udfald fra borgen, og de formåede at overraskeoverraskede de belejrende tropper. Vilhelm blev væltet af hesten af Robert, og blev reddet fra at blive slået ihjel. Vilhelms tropperVilhelm var nødt til at stoppe belejringen og kongen vendte tilbage til Rouen. Den 12. april 1080 nåedeindgik Vilhelm og Robert et forlig, hvor Vilhelm bekræftede at Robert ville modtagefå Normandiet, når han døde.<ref name=Douglas238>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 238–239</ref>

Rygter om Vilhelms nederlag ved Gerberoi rev op i problemerne i Nordengland. I august og september 1079 plyndrede kong Malcolm af Skotland langs floden [[Tweed (flod)|Tweed]], og han ødelagde området mellem floden Tees og Tweed i et plyndringstogt, der varede en måned. Manglen på normannisk modsvarsvar har tilsyneladende gjort befolkningen i Northumbria urolige, og i foråret 1080 gjorde deden oprør mod [[Walcher]], [[Biskop af Durham]] og jarlen af Northumbrias styre. Biskoppen blev dræbt den 14. maj 1080, og Vilhelm indsatte sin halvbror Odo til at tage sig af oprøret.<ref name=Douglas240 /> Vilhelm rejste fra Normandiet i juli 1080,<ref name=Bates188>Bates ''William the Conqueror'' p. 188</ref> og i efteråret blev Vilhelms søn Robert sendt på et felttog mod skotterne. Robert plyndrede ind i [[Lothian]] og, tvang Malcolm til at underkaste sig deres krav, og byggede en fæstning ved [[Newcastle-on-Tyne]] inden han vendte tilbage til England.<ref name=Douglas240>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 240–241</ref> Kongen var i Gloucester til jul 1080, og i Winchester til [[Whitsun]] i 1081, hvor han ceremonielt bar sin krone ved begge lejligheder. Et paveligt sendebud ankom til England i denne periode, og bad Vilhelm sværgede EnglandEnglands troskab til pavedømmet,. hvilketDet afviste Vilhelm afviste.<ref name=Bates188 /> Vilhelm besøgte også [[Wales]] i 1081, selvomselv om de engelske og walisiske kilder er uenige om det egentlige formål med besøget. Den ''angelsaksiske krønike'' beskriver det som et militært felttog, mens walisiske kilder beskrev det som en pilgrimsfærd til [[St Davids]] til ære for [[Sank David|Sankt David]]. David Bates, der har skrevet en biografi om Vilhelm, argumenterertaler for, at den første forklaring er mest sandsynlig, idet magtbalancen i Wales var ændret, og Vilhelm vil have ønsketønskede at udnytte situationen til at udvide sin normanniske magt. Mod slutningen af 1081 var Vilhelm tilbage på kontinentet og tog sig af uroligheder i Maine. SelvomSelv om han ledte en ekspedition ind i Maine blev resultatet i stedet en forhandlet somaf pavens legat stod for.<ref name=Bates189>Bates ''William the Conqueror'' p. 189</ref>

Der er kun sparsomme kilder til Vilhelms handlinger mellem 1082 og 1084. Ifølge historikeren David Bates, er dettedet sandsynligvis fordi, at der kun skete få tinglidet af interesse, og at Vilhelm var på kontinentet, så der således ikke var noget at berette i den ''angelsaksiske krønike''.<ref name=Bates193>Bates ''William the Conqueror'' p. 193</ref> I 1082 beordrede Vilhelm, at hans halvbror, Odo, skulle anholdes. De præcise årsager er uklar, da der ikke findes nogle samtidige forfattere, deringen har beskrevet, hvad der forårsagede uenigheden mellem halvbrødrene. Orderic Vitalis beskrevskrev senere, at Odo havde ambitioner om at blive pave. Orderic skrev også, at Odo havde forsøgt at overtale nogle af Vilhelms [[vasal]]er omtil at slutte sig til Odoham i en invasion af Syditalien. DetteDet ville være blive betragtet somvar at udfordre kongens autoritet over hans vasaller, hvilket Vilhelm ikke vilville have tolereret. SelvomSelv om Odo forblev i fangeskab i restensresten af Vilhelms styre, så blev hans landområder ikke konfiskeret. Der kom flere problemer i 1083, hvor Vilhelms ældste søn Robert atter engang gjorde oprør med støtte fra den franske konge. Matildas,Dronning Vilhelms hustru,Matilda døddøde den 2. november 1083 . Det var endnu et hårdt slag. Vilhelm blev altid beskrevet som værendevar tæt knyttet til sin hustru, og hendes død har blot føjet sig til hans problemer.<ref name=Douglas243>Douglas ''William the Conqueror'' pp. 243–244</ref>

Maine fortsatte med at skabe problemer, idet [[Hubert de Beaumont-au-Maine]] startede endnu et oprør, sandsynligvis i 1084. Hubert blev belejret i sin borg ved [[Belejringen af Saint-Suzanne, 1083-1086|Sainte-Suzanne]] af Vilhelms tropperVilhelm i mindst to år, men han fik til sidst forhandlet en fredsaftale med kongen. Vilhelms rejseaktivitet i 1084 og 1085 er ikke helt klarlagte; han var i Normandiet ved påske 1084, men kan også have været i England for at indsamle [[danegæld]], der skulle betales for at beskytte England mod en invasion af Knud af Danmark. SelvomSelv om engelske og normanniske tropperstyrker stadig var på vagt i 1085 og 1086, så var truslen om en invasion ovre med Knuds død i juli 1086.<ref name=Bates196>Bates ''William the Conqueror'' pp. 196–198</ref>