The Underground Railroad: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
sprogret |
hej |
||
Linje 5:
Begrebet opstod tidligt i [[1800-tallet]] og højdepunktet var mellem [[1850]] og [[1860]]. Der er anslået, at i 1850 havde omkring 100.000 slaver undsluppet via "jernbanen".<ref>Vox, Lisa: [http://afroamhistory.about.com/od/slavery/a/How-Did-Slaves-Resist-Slavery.htm «How Did Slaves Resist Slavery?»], ''African-American History'', About.com</ref> [[Britisk Nord-Amerika]], hvor slaveri var forbudt og amerikansk lov ikke var gældende, var et populært mål, da den lange grænse havde flere steder, som kunne krydses ubemærket. Mere end 30.000 mennesker skulle være undsluppet ad denne rute på dennes højdepunkt,<ref>[http://www.histori.ca/minutes/minute.do?id=10166 «Settling Canada Underground Railroad»]. ''Historica''. Sitat: «Between 1840 and 1860, more than 30,000 American slaves came secretly to Canada and freedom.»</ref> selvom amerikanske tal fra folketællinger ikke kan redegøre for mere end 6.000.<ref>[http://www.cdva.ca.gov/news/GV%202-2-07.pdf «From slavery to freedom»] {{Wayback|url=http://www.cdva.ca.gov/news/GV%202-2-07.pdf |date=20070713234430 }} (PDF), ''The Grapevine'', ss. 3–5.</ref>
De flygtendes historier er dokumenteret i ''Underground Railroad Records'', en samling historier og beskrivelser af de ruter, som 649 flygtende slaver benyttede gennem netværket. [[William Still]], en [[Afroamerikanere|afroamerikansk]] abolitionist og kendt som "The father of the Underground Railroad",<ref>[http://www.darbyhistory.com/Still-StreetcarStruggle.html «William Still, Darby, and the Desegregation of Philadelphia Streetcars»], DarbyHistory.com</ref> benyttet sine detaljerede dokumenter i bogen ''[[The Underground Railroad (bog)|The Underground Railroad]]'', baseret på interviews med flygtede slaver, som han skjulte og hjalp videre til friheden.<ref>[http://books.google.com/books?id=KD9LAAAAYAAJ Still's Underground Rail Road Records] hos Google Books</ref> En anden fremtrædende person i netværket var [[Harriet Tubman]]. hej
== Referencer ==
| |||