Planetarisk tåge: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer |
→Observationer: Link til nebulium |
||
Linje 16:
De planetariske tågers egentlige natur var ukendt, indtil de første astronomiske [[spektroskop]]iske observationer blev gjort i midten af det 19'ende århundrede. [[William Huggins]] var en af pionererne i studiet af [[optisk spektrum|optiske spektre]] fra astronomiske objekter ved at bruge et [[prisme]] til at sprede deres lys.<ref name=Moore2007/> Den 29. august 1864 tog Huggins som den første et spektrum af en planetarisk tåge, da han analyserede [[NGC 6543]].<ref name=Kwok1/> Hans observationer af stjerner viste, at deres spektre udgjorde et [[kontinuum]] afbrudt af mange [[absorptionslinje|mørke linjer]], og han fandt senere, at mange af de tågede objekter som f.eks. [[Andromedagalaksen|Andromedatågen]] (som galaksen kaldtes dengang) havde spektre, som helt svarede til stjerners — og det blev da også senere påvist, at disse tåger i virkeligheden var [[galakse]]r.
Når han imidlertid betragtede [[Katteøjetågen]] og andre tilsvarende tåger, fandt han et meget anderledes spektrum, som i stedet kun viste et lille antal [[Emissionsspektrum|emissionslinjer]].<ref name=Moore2007/> Den tydeligste af disse befandt sig ved en [[bølgelængde]] på 500,7 [[meter|nanometer]], hvilket ikke svarede til en linje fra noget kendt grundstof.<ref name=Huggins1864>{{harvnb|Huggins|Miller|1864|pp=437–44}}</ref> Den første teori var, at linjen kunne skyldes et ukendt grundstof, som fik navnet ''[[nebulium]]'' (fra det [[latin]]ske ord for tåge, ''nebula'') — en tilsvarende ide som den, som førte til opdagelsen af [[helium]] ved analyse af Solens spektrum i 1868.<ref name=Kwok1/>
[[Fil:Ngc2392.jpg|thumb|alt=Sfærisk skal med farvet område imod det mørke rum. Komplicerede kometagtige knuder stråler indad fra kanten og omkring en tredjedel af vejen til centrum. Den centrale halvdel indeholder klarere sfæriske skaller, som overlapper hinanden og har ujævne kanter. Den enlige centrale stjerne ses i midten. Ingen bagrundsstjerner er synlige.|<center>NGC 2392, [[Eskimotågen]]<br />''Kredit: NASA, ESA, Andrew Fruchter (STScI) og ERO-teamet (STScI + ST-ECF)''</center>]]
| |||