Versionen fra 25. apr. 2018, 15:18 redigér Pugilist (diskussion \| bidrag) Administratorer 153.212 edits billede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 31. maj 2020, 05:42 redigér fjern redigering Glenn (diskussion \| bidrag) Administratorer 128.682 edits m →‎Anvendelse hos Karl Marx: linkændr Gå til næste forskel →
Linje 35: Marx kritiserer Hegels tro på staten som et universaliserende fænomen. For Marx er staten blot et historisk resultat af styrkeforholdet i [[klassekamp]]en, og således under kapitalismen i det væsentlige borgerskabets våben i interessekampen. I det hele taget kritiseres Hegel for at overse de uforenede interessemodsætninger i den materielle verden. Privatejendommen bliver 'vendt på hovedet', når [[Arbejde (samfundsvidenskab)\|arbejde]] bliver til [[lønarbejde]] (''MEW, Ergb. 1'', side 454). ~~[[Arbejde (samfundsvidenskab)\|~~Arbejdet]] er ifølge Marx grundlæggende menneskets væsenskarakter, dets essens, det, der adskiller det fra andre arter, fra dyrene. Men det bliver til blot et middel for opretholdelse af livet, når mennesket må sælge sin arbejdskraft til højestbydende, som det er tilfældet i en kapitalistisk økonomi. Mennesket bliver en viljeløs slave af arbejdet, et vedhæng til de produktionsmidler, som det ikke behersker, men betjener. Herefter fremstår arbejdet som fremmedgjort og ufrit. Arbejderen mister uophørligt sine egenskaber, sin virksomhed, sit produkt, sit artsvæsen, sig selv. Systematisk udtrykker Marx det således, at

Fremmedgørelse: Forskelle mellem versioner