|
[[Fil:Hydrogen Deuterium Tritium Nuclei Schmatic-en.svg|thumb|Tre naturligt forekommende [[isotoper af hydrogen]]. Da alle tre har én [[proton]] er de alle [[hydrogen]].]]
'''Isotoper''' er forskellige udgaver af det samme [[grundstof]]. Dvs. at de har samme [[atomnummer]], ''Z'', men forskellige [[atommasse]]r, ''A'', hvilket skyldes, at antallet af [[proton]]er i atomkernen er bibeholdt, mens antallet af [[neutron]]er varierer afhængig af det enkelte isotop. Ordet ''isotop'' betyder nemlig ''på samme sted'' (fra græsk: ''iso-topos'') og skyldes det faktum, at et grundstofs isotoper har samme placering i [[det periodiske system]], idet de har samme atomnummer.
Isotoper kan enten være tungere eller lettere end det 'normale' grundstof. Som regel er det den hyppigst forekommende isotop, der definerer, hvad der er det 'normale'.<ref>Erik Nielsen, Knud; Fogh, Esper. ''Vejen til Fysik C''. Forlaget HAX, 2005. s. 142-144</ref>
De fleste fundne isotoper i [[jordskorpen]] er '''stabile isotoper''', hvilket betyder at isotoperne i princippet har en levetid på uendelig lang tid. Eksempler på stabile isotoper [[helium-4]], [[hydrogen-1]] og [[kulstof-12]].
'''Ustabile isotoper''' eller '''radioaktive isotoper''' er isotoper, som [[Radioaktive henfald|henfalder]] til andre isotoper af samme grundstof eller andre grundstoffer. Eksempler på ustabile isotoper [[helium-5]], [[Tritium|hydrogen-3]] ([[tritium|tritium)]] og [[kulstof-14]]. Se også [[radionuklid]].
Altså varierer atommassen i et grundstof afhængigt af neutrontallet, og dermed hvilken isotop der er tale om. For at kunne skelne mellem de enkelte grundstoffers isotoper, så skrives de i videnskabelig [[nomenklatur]] ved grundstoffets navn, som er efterfulgt af en bindestreg og antallet af [[nukleon]]er ([[proton]]er og [[neutron]]er) i atomkernen (f.eks. Jern-57, Uran-238, [[Helium-3]]). I symbolsk form angives antallet af [[nukleon]]er ved et hævet præfiks før grundstoffets symbol (f.eks. <sup>57</sup>Fe, <sup>238</sup>U, <sup>3</sup>He).
De forskellige isotoper af et grundstof har de samme kemiske egenskaber, idet de kemiske egenskaber primært afhænger af antallet af [[elektron]]er og ikke af atomvægten. Dvs. <sup>79</sup>Br og <sup>81</sup>Br reagerer på samme måde i en [[kemisk reaktion]], da de har lige mange elektroner (antallet af elektroner afhænger af antallet af protoner, Z).
== Se også ==
* [[Nuklear isomer]]
== Kilder/referencer ==
{{reflist}}
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonskat|Isotopes}}
* [http://physics.nist.gov/cgi-bin/Compositions/stand_alone.pl?ele=&ascii=html&isotype=some Atommasse af alle isotoper]
{{autoritetsdata}}
det er bare det samme grundstof længere er den ik
[[Kategori:Atomfysik]]
| 