Versionen fra 30. maj 2020, 16:34 redigér Gorbi (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede 7.123 edits Fjerner version 10370483 af Madglad (diskussion) - mindre partier kan ses under den fulde resultatliste i afsnittet "Valgresultatet". Hvis små partier skal være i infoboksen, bør løsgængere og grønlandske og færøske partier for lighedens skyld også være inkluderet, men dette vil gøre boksen uoverskueligt Tag: Omgjort ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 1. jun. 2020, 13:10 redigér fjern redigering 188.182.13.127 (diskussion) Udvidede "Regeringsdannelse"-sektion med kilder og tekst, andre ændringer. Gå til næste forskel →
Linje 226: === Kandidater === Fristen for anmeldelse af kandidater, både indenfor et parti og udenfor partierne, var 25. maj. Kandidater kan opstille uden for partierne (som [[løsgænger]]), hvilket i Danmark kræver underskrifter fra 150-200 vælgere i en [[opstillingskreds]].<ref name="OIM-Opstilling">{{Cite web\|title=Opstilling som kandidat til folketingsvalg\|url=https://valg.oim.dk/partier-og-kandidater/opstilling-af-kandidater/opstilling-som-kandidat-til-folketingsvalg/\|accessdate=1. maj 2019\|publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref> Der var opstillet 13 kandidater uden for partierne, i storkredsene [[Københavns Storkreds\|København]] (5), [[Københavns Omegns Storkreds\|Københavns Omegn]] (2), [[Nordsjællands Storkreds\|Nordsjælland]] (2), [[Sjællands Storkreds\|Sjælland]] (1), [[Sydjyllands Storkreds\|Sydjylland]] (1), og [[Østjyllands Storkreds\|Østjylland]] (2).<ref name=kandidater>{{Cite web \| url=https://valg.oim.dk/valg/folketingsvalg/kandidater/ \| title=Kandidater til folketingsvalget i Danmark den 5. juni 2019 fordelt på storkredse \| accessdate=29. maj 2019 \| publisher=[[Økonomi- og Indenrigsministeriet]]}}</ref> Hverken på Færøerne eller i Grønland kan nye partier stille op, men man kan stille op som løsgænger. Dette kræver mindst 150 stillere på Færøerne<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=52813#K7 LOV nr 458 af 30/06/1993 om folketingsvalg på Færøerne] §{{nbsp}}25.</ref> og mindst 100 i Grønland.<ref>[https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=8836#K5 LBK nr 255 af 28/04/1999 Bekendktgørelse af Bekendtgørelse af lov om folketingsvalg i Grønland] §{{nbsp}}26.</ref> == Valgmetode == Linje 249: ! rowspan="2" \| Liste !! rowspan="2" \| Parti ! rowspan="2" \|Leder ! rowspan="2" \|Leders ~~kreds~~[[Valgkredse i Danmark\|storkreds]] ! colspan="3" \| Valget i 2015<ref name="DST2015">{{Cite web \| url=https://valg.oim.dk/media/14992/publikation-om-folketingsvalget-den-18-juni-2015.pdf \| title=Folketingsvalget 18. juni 2015 \| date=marts 2016 \| accessdate=6. juni 2019 \| publisher=[[Danmarks Statistik]] \| page=}}</ref><ref>[http://www.dst.dk/valg/Valg1487635/valgopg/valgopgHL.htm Danmarks Statistik - Folketingsvalg torsdag 18. juni 2015 - Resultater - Hele landet]</ref> ! colspan="3" \| Valget i 2019<ref name="DST2019">{{Cite web \| url=http://www.dst.dk/valg/Valg1684447/valgopg/valgopgHL.htm\| title=FOLKETINGSVALG ONSDAG 5. JUNI 2019 \| date=juni 2019 \| accessdate=6. juni 2019 \| publisher=[[Danmarks Statistik]] \| page=}}</ref><ref>{{Cite web \| url=https://www.dr.dk/nyheder/politik/resultater/folketingsvalg\| title=Resultater \| date=juni 2019 \| accessdate=6. juni 2019 \| publisher=[[DR]]}}</ref> Linje 261: \|[[Socialdemokratiet]] \|Mette Frederiksen \|[[Nordjyllands Storkreds\|Nordjylland]]\|\| align="right" \|924.940 \|\| align=right\|26,3{{nbsp}}% \|\| align=right\|47 \|align=right\|915.393 \|\| align=right\|25,9{{nbsp}}% \|\| align=right\|48 \|\| {{fald}} 0,4{{nbsp}}% \|\| {{stigning}} 1 \|- Linje 267: \|[[Radikale Venstre]] \|Morten Østergaard \|[[Østjyllands Storkreds\|Østjylland]]\|\| align="right" \|161.009\|\| align=right\|4,6{{nbsp}}% \|\| align=right\|8 \| align=right\|304.273 \|\| align=right\|8,6{{nbsp}}%\|\| align=right\|16 \|\| {{stigning}} 4,0{{nbsp}}% \|\|{{stigning}} 8 \|- Linje 273: \|[[Det Konservative Folkeparti]] \|Søren Pape Poulsen \|[[Vestjyllands Storkreds\|Vestjylland]]\|\| align="right" \|118.003 \|\| align=right\|3,4{{nbsp}}% \|\|align=right\| 6 \| align=right\|233.349 \|\| align=right\|6,6{{nbsp}}% \|\| align=right\|12 \|\|{{stigning}} 3,2{{nbsp}}% \|\|{{stigning}} 6 \|- Linje 279: \|[[Nye Borgerlige]] \|Pernille Vermund \|[[Sydjyllands Storkreds\|Sydjylland]]\|\| colspan="3" align="center" \|''Nyt parti'' \| align=right\|83.228 \|\| align=right\|2,4{{nbsp}}% \|\| align=right\|4 \|\| {{stigning}} 2,4{{nbsp}}% \|\| {{stigning}} 4 \|- Linje 285: \|[[Borgerlisten (parti)\|Klaus Riskær Pedersen]] \|Klaus Riskær Pedersen \|[[Københavns Storkreds\|København]]\|\| colspan="3" align="center" \|''Nyt parti'' \| align=right\|29.617 \|\| align=right\|0,8{{nbsp}}% \|\| align=right\|0 \|\| {{stigning}} 0,8{{nbsp}}% \|\| {{uændret}} 0 \|- Linje 291: \|[[SF – Socialistisk Folkeparti]] \|Pia Olsen Dyhr \|~~Københavns Storkreds~~København\|\| align="right" \|147.578 \|\| align=right\|4,2{{nbsp}}% \|\| align=right\|7 \| align=right\|272.093 \|\| align=right\|7,7{{nbsp}}% \|\| align=right\|14 \|\| {{stigning}} 4,0{{nbsp}}% \|\| {{stigning}} 7 \|- Linje 297: \|[[Liberal Alliance]] \|Anders Samuelsen \|[[Nordsjællands Storkreds\|Nordsjælland]]\|\| align="right" \|265.129 \|\| align=right\|7,5{{nbsp}}% \|\| align=right\|13 \| align=right\|82.228\|\| align=right\|2,3{{nbsp}}% \|\| align=right\|4 \|\| {{fald}} 5,2{{nbsp}}% \|\| {{fald}} 9 \|- Linje 303: \|[[Kristendemokraterne]] \|Stig Grenov \|~~Københavns Storkreds~~København\|\| align="right" \|29.077 \|\| align=right\|0,8{{nbsp}}% \|\| \| align=right\|61.215 \|\| align=right\|1,7{{nbsp}}% \|\| align=right\|0 \|\| {{stigning}} 0,9{{nbsp}}% \|\| {{uændret}} 0 \|- Linje 309: \|[[Dansk Folkeparti]] \|Kristian Thulesen Dahl \|Sydjylland ~~Storkreds~~\|\| align="right" \|741.746 \|\| align=right\|21,1{{nbsp}}% \|\| align=right\|37 \| align=right\|308.219\|\| align=right\|8,7{{nbsp}}% \|\| align=right\|16 \|\| {{fald}} 12,4{{nbsp}}% \|\| {{fald}} 21 \|- Linje 315: \|[[Stram Kurs]] \|Rasmus Paludan \|[[~~Sjællands Storkreds~~Sjælland]]\|\| colspan="3" align="center" \|''Nyt parti'' \| align=right\|63.091 \|\| align=right\|1,8{{nbsp}}% \|\| align=right\|0 \|\| {{stigning}} 1,8{{nbsp}}% \|\| {{uændret}} 0 \|- Linje 321: \|[[Venstre, Danmarks Liberale Parti]] \|Lars Løkke Rasmussen \|Sjælland ~~Storkreds~~\|\| align="right" \|685.188 \|\| align=right\|19,5{{nbsp}}% \|\| align=right\|34 \| align=right\|825.486 \|\| align=right\|23,4{{nbsp}}% \|\| align=right\|43 \|\| {{stigning}} 3,9{{nbsp}}% \|\| {{stigning}} 9 \|- \|Ø \|[[Enhedslisten\|Enhedslisten – De Rød-Grønne]] \|Kollektiv ~~Ledelse~~ledelse. Politisk<br/> ordfører: Pernille Skipper \|~~Københavns Storkreds~~København\|\| align="right" \|274.463 \|\| align=right\|7,8{{nbsp}}% \|\| align=right\|14▼ ~~Politisk Ordfører: Pernille Skipper~~ ▲\|Københavns Storkreds\|\| align="right" \|274.463 \|\| align=right\|7,8{{nbsp}}% \|\| align=right\|14 \| align=right\|244.664 \|\| align=right\|6,9{{nbsp}}% \|\| align=right\|13 \|\| {{fald}} 0,9{{nbsp}}% \|\| {{fald}} 1 \|- Line 334 ⟶ 333: \|[[Alternativet]] \|Uffe Elbæk \|~~Københavns Storkreds~~København\|\| align="right" \|168.788 \|\| align=right\|4,8{{nbsp}}%\|\| align=right\|9 \| align=right\|104.148 \|\| align=right\|3,0{{nbsp}}% \|\| align=right\|5 \|\| {{fald}} 1,8{{nbsp}}% \|\| {{fald}} 4 \|- Line 1.508 ⟶ 1.507: {{uddybende\|Regeringen Mette Frederiksen}} Den 6. juni 2019 gik statsminister Lars Løkke Rasmussen til [[Margrethe 2.\|dronningen]] og begærede sin afsked. Han anbefalede, at Mette Frederiksen blev udpeget til kongelig undersøger, hvilket hun blev ved den efterfølgende [[dronningerunde]].<ref>[https://www.dr.dk/ligetil/indland/mette-frederiksen-skal-forsoege-danne-ny-regering "Mette Frederiksen skal forsøge at danne ny regering"]. [[DR]]. [http://web.archive.org/web/20191225134814/https://www.dr.dk/ligetil/indland/mette-frederiksen-skal-forsoege-danne-ny-regering Arkiveret] fra originalen 25. december 2019.</ref> Fire partier pegede på hende som statsminister, nemlig hendes eget parti{{ndash}}Socialdemokratiet{{ndash}} og også Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.{{kilde mangler\|dato=juni 2020}} Indtil en ny regering kunne dannes, fortsatte [[Regeringen Lars Løkke Rasmussen III]] som [[forretningsministerium]]. Mette Frederiksen indkaldte samme dag til forhandlinger, der begyndte klokken 9 dagen efter, fredag den 7. juni. Alle Folketingets partier var inviteret, da Frederiksen sagde at hun "gerne [vil] stå i spidsen for en regering, der kan samarbejde og samarbejde bredt".<ref>[https://www.tv2nord.dk/tv-2/mette-frederiksen-inden-forhandlinger-jeg-udelukker-ikke-nogen Mette Frederiksen inden forhandlinger: Jeg udelukker ikke nogen] fra [[TV2 Nord]]</ref> På grund af [[Folkemødet#2019\|Folkemødet 2019]] blev regeringsforhandlingerne officielt sat på pause, men uformelle forhandlinger fortsatte på Bornholm.<ref>[https://www.berlingske.dk/politik/folkemoedet-saetter-officielle-regeringsforhandlinger-paa-pause Folkemødet sætter officielle regeringsforhandlinger på pause] fra [[Berlingske]]</ref> Den 27. juni 2019 underskrev dronningen den kongelige resolution, som gjorde [[Regeringen Mette Frederiksen\|Frederiksens foreslåede regering]] til regering, og Frederiksen blev dermed statsminister.<ref>{{cite web \|url=https://www.regeringen.dk/nyheder/kongelig-resolution-af-27-juni-2019/ \|title=Kongelig resolution af 27. juni 2019 \|website=regeringen.dk \|author=[[Statsministeriet]] \|date=27. juni 2019 \|accessdate=21. september 2019}}</ref> Modsat ved tidligere valg, hvor der blev udarbejdet et [[regeringsgrundlag]], lavede man i 2019 et såkaldt "forståelsespapir" det 18 sider lange "Retfærdig retning for Danmark".<ref>[https://www.altinget.dk/by/artikel/aftale-her-er-de-18-sider-der-goer-mette-frederiksen-til-statsminister Aftale: Her er de 18 sider, der gør Mette Frederiksen til statsminister] fra [[Altinget.dk]]</ref> Mette Frederiksen indkaldte{{hvornår?\|dato=2019}} til regeringsforhandlinger med de fire partier, der pegede på hende som statsminister, dvs. hendes eget parti{{ndash}}Socialdemokratiet{{ndash}} og også Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten. På grund af [[Folkemødet#2019\|Folkemødet 2019]] blev regeringsforhandlingerne officielt sat på pause, men uformelle forhandlinger fortsatte på Bornholm.{{kilde mangler\|dato=september 2019}} Blandt andet på grund af Folkemødet var regeringsforhandlingerne i 2019 usædvanlig lange. Forhandlinger i nyere tid har gennemsnitligt taget lidt under to uger,<ref>[https://www.dr.dk/nyheder/politik/mette-frederiksen-arbejder-uden-bagkant-ingen-deadline-en-ny-regering Mette Frederiksen arbejder uden bagkant: Ingen deadline for en ny regering] fra [[DR]]</ref> men i 2019 gik der 22 dage fra valg til den nye regering blev præsenteret. Dette var den tredjelængste forhandlingsperiode nogensinde, kun overgået af valgene i [[Folketingsvalget 1975\|1975]] og [[Folketingsvalget 1988\|1988]].<ref>[https://www.altinget.dk/artikel/regeringsforhandlinger-traekker-ud-kan-blive-de-laengste-i-over-30-aar Regeringsforhandlinger trækker ud: Kan blive de længste i over 30 år] fra [[Altinget.dk]]</ref> Den 27. juni 2019 underskrev Danmarks dronning, [[Margrethe 2.]], den kongelige resolution, som gjorde [[Regeringen Mette Frederiksen\|Frederiksens foreslåede regering]] til regering, og som gjorde Frederiksen selv til statsminister.<ref>{{cite web \|url=https://www.regeringen.dk/nyheder/kongelig-resolution-af-27-juni-2019/ \|title=Kongelig resolution af 27. juni 2019 \|website=regeringen.dk \|author=[[Statsministeriet]] \|date=27. juni 2019 \|accessdate=21. september 2019}}</ref> == Kontroverser ==

Folketingsvalget 2019: Forskelle mellem versioner