Harlekin: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
link
Linje 1:
[[Fil:Arlequin-comedie.jpg|thumb|Harlekin i ''commedia dell’arte''.]]
[[Fil:Alexander Evgenyevich Yakovlev Pierrot Arlecine.jpg|thumb|Harlekin og [[Pierrot]]. Maleri af Aleksandr Jakovlev (1887–1938).]]
'''Harlekin''' (fra [[Italiensk (sprog)|italiensk]] ''Arlecchino''), er en af [[Fiktiv person|hovedfigurernehovedpersonerne]] i klassisk ''[[commedia dell'arte]]'', med rødder tilbage tili atellansk [[farce]], opkaldt efter Atella ved [[Napoli]] og populær i [[Romerriget]] fra omkring 200 f.Kr. Det var plump lavkomik, opført som maskespil med faste scener, intriger og karaktererpersoner.<ref>https://teaterleksikon.lex.dk/atellansk_farce</ref> I fransk [[teater]] hedder Harlekin '''Crispin''', og i tysk '''Hanswurst'''.
 
== Historie ==
Harlekin var i startenførst den ret enfoldige, altid sultne ''zanno'' (= tjener) fra [[Bergamo]], [[akrobat]]isk og geskæftig; men i 1570'erne blev italienske ''commedia dell'arte''-trupper inviteret til det franske [[hof]], og i [[Frankrig]] fik Harlekin en mere central rolle i stykkerne, mens andre masker forsvandt, og nye kom til. Harlekin fremstod nu i varierende skikkelser, fra [[kejser]] til [[tigger]], men altid som en komisk og central figur. I [[1697]] blev truppen dog udvist fra [[Paris]] for at have fornærmet [[Ludvig 14.]]s veninde, og først i [[1716]] blev en ny trup budsendt.<ref>https://www.bt.no/btmeninger/kronikk/i/8p82W/harlekin-hos-holberg</ref> Nu var Harlekin-figuren også blevet udstyret med en [[dæmon]]isk halvmaske og et kort træ[[sværd]] i bæltet. <ref>https://snl.no/Harlekin</ref>
 
Som [[Pantalone]]s hovedtjener indtager Harlekin [[Satire|satirikerens]] og [[parodi]]kerens rolle i [[komedie]]n. Som akrobat kaster han sig let ud af de mest brydsomme situationer. Hans [[dragt]], bestående af [[Rombe|rombiske]] rutemønstre, kendetegnes af sin skarpe farvesammensætning af rødt, blåt og gult etc. Oprindeligt havde Harlekin lapper på tøjet, som senere blev til tern.
 
Han kan være den gammelfranske Herlequin eller Hellequin, leder for ''la maisnie Hellequin'', en flok af dæmoner ridendetil på hesteryghest gennem natteluftennatten. DetteDet kan stamme fra germansk [[folketro]] om [[den vilde jagt]], eller den gammelengelske ''Herla cyning'' (= kong Herla), en sagnfigur, der muligvis tilsvarede [[Odin|Woden]], eller ''der Erlkönig'' (= [[Alfetro|alfekongen]]) fra [[Goethe]]s digt. Iblandt identificeres han som den onde 800-tals [[greve]] Herrequin af [[Boulogne]].<ref>https://www.etymonline.com/word/harlequin</ref>
 
== Holbergs Harlekin ==
Da [[Holberg]] besøgte Paris i [[1714]], var der ingen fast italiensk teatertrup i byen. Men på markedspladser kunne ''commedia dell'arte'' stadig ses opført, og teaterformen genkendes også i [[Molière]]s komedier. Komediesamlingen ''Le Théâtre Italien'', udgivet af Harlekin-udøveren Evariste Gherardi i [[1694]]-97, tjente Holberg til [[inspiration]], da han skrev for teatret i [[Lille Grønnegade]]. I hans stykke ''Mascarade'' ([[1724]]) er Henrik en typisk Harlekin, en tjener, der spinder sine intriger for at narre herskabet og hjælpe det unge par, Leander og Leonora. "''Den listige Skielm, havde jeg kun ham først, thi han er Hiulet, som driver alting,''" siger rollefiguren Jeronimus om sin tjener Henrik. I ''[[Odysseus|Ulysses]] von [[Ithaka|Ithacia]]'' (1724) kaldes Harlekin for Chilian. At Holberg anser Chilian for en Harlekin-figur, fremkommer i Chilians direkte henvendelse til publikum til sidst, hvor han siger: "''En Harleqvin man ogsaa seer, med Snak, der Herskab plager.''" I ''Første Levnedsbrev'' kalder Holberg selv Chilian for Harlekin. I ''Hexerie eller Blind Allarm'' ([[1723]]) møder vi Harlekin som Leander, leder for en skuespillertrup. I hans hus er en Harlekin malet på væggen. Leander mistænkes for at være en [[troldmand]], og fristes af økonomiske grunde til at leve op til sit [[rygte]]. Holberg refererer direkte til Gherardis komediesamling i ''Hexerie eller Blind Allarm'', hvor Leanders tjener Henrik foreslår for truppen at spille komedien om [[dr. Baloardo]] fra "''det Italienske Theatre''". Handlingen i ''Hexerie eller Blind Allarm'' er lagthenlagt til [[Thisted]], hvor en djævlebesættelse angiveligt fandt sted i [[1696]]-98,<ref>http://www.arkivthy.dk/images/jyskhistorie/Christensen,%20Chr.%20Villads%20%27Bes%C3%A6ttelsen%20i%20Thisted%27.pdf</ref> og Holberg latterliggør i stykket Thisteds befolkning.<ref>https://www.bt.no/btmeninger/kronikk/i/8p82W/harlekin-hos-holberg</ref>
 
I [[komedie]]n ''De usynlige'' er Harlekin og Columbine hovedpersoner.<ref>http://holbergsskrifter.dk/holberg-public/view?docId=skuespill%2FDe_u-synlige%2FDe_u-synlige_mod.page;toc.depth=1;brand=&chunk.id=start</ref>