Forskel mellem versioner af "Arnold Peter Møller"

3.888 bytes tilføjet ,  for 1 år siden
(→‎Påstande om højreorienterede sympatier: omskriver til mere dækkende version, men der er ikke meget kød på påstandene; citatet fra Rasmus Rask virker irrelevant, er det virkelig hovedargumentet i filmen?)
D/S Svendborg havde han stiftet i [[1904]] sammen med sin far, kaptajn [[Peter Mærsk Møller]], men ønskede at oprette et nyt dampskibsselskab, hvori han selv havde det afgørende ord. Dette selskab, D/S 1912, blev stiftet i [[1912]].
 
== Før og under besættelsen ==
==Påstande om samarbejde med besættelsesmagten ==
===Støtte til Nationalt Samvirke===
I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], som har baggrund i den kommunistiske bevægelse, og hvis jødiske forældre selv var modstandsfolk.
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' af journalist [[Asger Liebst]], blev det fremført at A.P. Møller før krigen støttede højreekstremeden strømningertidligere ikonservative etleder da[[Victor hidtilPürschel]], ukendtder omfangoprettede det højreorienterede parti [[Nationalt Samvirke]]. IfølgeKilden breve,er somto forfatterenmaskinskrevne havdebreve fåetfra adgangskibsrederen til Pürschel, støttedesom Adokumenterer pengebidrag på henholdsvis 12.500 Pkr. Møllerog den10.000 højrekonservativekr. før og antidemokratiske politikerefter [[Victorfolketingsvalg Pürschel1939|folketingsvalget 3. april 1939]],. derA.P. iMøller 1939kritiserer oprettededog partietogså [[NationaltPürschels Samvirke]]valgopråb.<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>
 
===Riffelsyndikatet===
Filmen beskyldte blandt andet da afdøde A. P. Møller for at have næret [[Nazisme|nazistiske]] sympatier. Det blev baseret på en tale, som A. P. Møller havde afholdt i [[Studenterforeningen]] i 1940, hvorunder han havde citeret [[Rasmus Rask]]: ''"Sit fædreland skylder man alt" ... "i dette har han, som i så meget andet, ret".''<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Filmen beskrev A.P. Møllers medejerskab af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten.
Før og under [[besættelsen]] var A.P. Møller medejer af [[DISA#Dansk Industri Syndikat A/S|Dansk Riffel-syndikat]], der før krigen fremstillede våben til den danske hær og under krigen blev brugt af tyskerne til at levere våben til værnemagten. Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].
 
Dansk Riffelsyndikat blev efter befrielsen kendt skyldig i værnemageri og pålagt en bod på et beløb, der svarer til næsten 100 millioner kroner i nutidens værdi, for at have leveret våben til Tyskland.
Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], henvendte sig til en række institutioner, til [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fik lejlighed til at forsvare faderen i svensk fjernsyn, hvor han afviste at denne skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
 
===Tale i Studenterforeningen===
Den [[10. maj]] [[1943]] blev Riffelsyndikatet udsat for en [[sabotage]]aktion. Det førte til en henvendelse fra A.P. Møller til [[Erik Seidenfaden]], [[Dagbladet Politiken|Politikens]] korrespondent i [[Stockholm]], som blev bedt om at ''»give London besked på at bringe sabotagen til ophør«''<ref>Christian Jensen, Tomas Kristiansen og Karl Erik Nielsen, ''Krigens købmænd'', Gyldendal 2000, s. 155</ref>. Den [[22. juni]] [[1944]] blev Riffelsyndikatet ikke desto mindre igen udsat for sabotage af modstandsgruppen [[BOPA]].
Ved [[Studenterforeningen]]s nytårsfest den 7. februar 1942 holdt A. P. Møller en tale med udgangspunkt i [[Rasmus Rask]]s ord ''"Sit Fædreland skylder man alt, hvad man kan udrette"''.<ref>[http://www.drseniorprovins.dk/wp-content/uploads/2012/03/nyhedsbrev-fra-drinde-uge-16-2012.pdf ''Mærsk og Mogens'' DR Senior Provins, 2012]</ref> Talen kredser om selvhjulpenhed eller "værnevilje" som ideal og nødvendighed for både nationen og det enkelte menneske. Den aktuelle samtid omtales som ''"den Ulykke og Fornedrelse, der er overgaaet vort Fædreland"'' eller ''"den Afgrund, hvori det nu befinder sig"''. Det er ikke helt klart om der henvises til besættelsen, verdenskrigen som sådan eller den økonomiske situation, men talen fokuserer på samfundsøkonomiske forhold og deres baggrund. I talen kritiseres den danske sociallovgivning og lønudvikling for at bevirke øget arbejdsløshed, højere priser og ringere national produktivitet, men især for at være en "stemmekøbspolitik" som skaber lediggang og ødelægger befolkningens selvopholdelsesevne. Møller antyder en sammenhæng med det manglende nationale forsvar og påpeger: ''"Den Værnevilje, det [folket] ikke har villet bruge til eget bedste, bliver da taget i Brug af Fremmede – men tvangsmæssigt."'' Han opfordrer handlende og landmænd til, for landets bedste, ikke at tage højere fortjeneste end nødvendigt, og påpeger at den offentlige administration er en byrde, hvis den bliver for stor. Om de politiske tilstande siger han: ''"Den udbredte Parlamentslede i det danske Folk har sin store Berettigelse, og vort Folkestyre maa enten blive renere og bedre eller ændres."'' Selvkritisk siger han:
 
<blockquote>''"Skulde nu nogen i denne Sal, eller uden for denne Sal, mene, at jeg stiller større Krav, end jeg opfylder selv, vil jeg dertil sige: Deri kan I vist have Ret, men ikke desto mindre er de Sindelagskrav, jeg her har fremført, rigtige, og de er ikke større eller anderledes, end at de naturligt bør være Ledestjerne for et Folk som det danske."''</blockquote>
I bogen ''[[Forræderi på Første Klasse]]'' af journalist [[Asger Liebst]], blev det fremført at A.P. Møller støttede højreekstreme strømninger i et da hidtil ukendt omfang. Ifølge breve, som forfatteren havde fået adgang til, støttede A. P. Møller den højrekonservative og antidemokratiske politiker [[Victor Pürschel]], der i 1939 oprettede partiet [[Nationalt Samvirke]].<ref>[https://www.information.dk/indland/2008/10/ap-moeller-finansierede-hoejreekstremistisk-parti?vwo_exp_badges=|32| A.P. Møller finansierede højreekstremistisk parti - Information 15. oktober 2008]</ref>
 
Afslutningsvis siger Møller at ''"uanset hvordan Krigen ender, vil Danmark gaa ud af den nuværende Tilstand som et fattigt Land med vanskelige Erhvervsforhold"'', men han foreslår at følge svenske og finske eksempler på nationalfølelse, sparsommelighed "personlig Selvhjulpethed" og navnlig oprette et nordisk fællesskab:
 
<blockquote>''... Sikkerhed for vort og andre nordiske Folks Bestaaen gennem Tiderne som nordiske Folk maa efter min Mening søges i en nær nordisk Sammenslutning rettet hverken mod Øst, Syd eller Vest, men til fælles Hjælp og Forsvar. At dette set paa langt Sigt vil være i alles Interesse, ogsaa i tysk Interesse, føler jeg mig overbevist om. Gennemførelsen bliver nordiske Statsmænds Opgave. Ret for den enkelte, Bonde som Borger, til frit at tro, tænke, tale, læse, høre og arbejde, Frihed for Nationen, Fred og Uafhængighed for Norden under gavnlig Vekselvirkning med Omverdenen, staar for mig som Idealet og Maalet.''</blockquote>
 
Uden for manuskript nævnte A.P. Møller en passage fra ''Mein Kampf'' om forsvarsvilje og bemærkede, at heri havde Hitler ret som i så meget andet. Oplysningen om Mein Kampf-citatet findes blandt andet i Politikens reportage.
 
Efter krigen blev Møllers udtalelser om folkestyret i denne tale og i andre sammenhænge undersøgt af [[Den Parlamentariske Kommission]], der efterforskede landsskadelig virksomhed under besættelsen.<ref>[https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/skibsreder-ap-moellers-nytaarstale-i-studenterforeningen-7-februar-1942/ A.P. Møllers tale fra 1942], manuskriptet i sin helhed, danmarkshistorien.dk, som angiver kilden som: ''Betænkning og Beretning til Folketinget afgivet af den af Tinget under 15. juni 1945 nedsatte Kommission i henhold til Grundlovens §45'', bd. IX, 1949, s. 170-173</ref>
 
===Maj Wechselmanns film===
I 1986 vakte [[dokumentarfilm]]en ''[[Ingen Hamlet på Kronborg i år]]'' opsigt med sin beskrivelse af den kommunistiske danske [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelse]] og dansk erhvervslivs samarbejde med besættelsesmagten. Filmen var instrueret af den kontroversielle dansk-svenske instruktør [[Maj Wechselmann]], somhvis harjødiske baggrundforældre selv var kommunister og modstandsfolk i den[[BOPA]]. kommunistiskeFilmen bevægelse,beskyldte ogblandt hvisandet jødiskeda forældreafdøde selvA. varP. modstandsfolkMøller for [[Nazisme|nazistiske]] sympatier.
 
Offentlig fremvisning af filmen i Danmark blev indstillet, efter at hans søn, skibsreder [[Mærsk Mc-Kinney Møller]], henvendte sig til en række institutioner, til [[SVT|svensk fjernsyn]], som havde vist filmen, og til den danske offentlighed. Mærsk Mc-Kinney Møller fikudtalte lejlighedsig til at forsvare faderen i svensk fjernsyn, hvor han afviste at dennefaderen skulle have næret nazistiske sympatier. Han fortalte at han var i besiddelse af personlige breve, som skulle bevise dette.
 
== Familieliv ==
490

redigeringer