Borupgård (Sthens Sogn): Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m lille ret
link
Linje 32:
|korttekst = Borupgårds beliggenhed
}}
'''Borupgård''' er et [[Gods (større gård)|gods]] (oprindeligt en [[fæstegård]]) med en lang historie. Den fungererer nu som hotel under navnet '''Comwell Hotel Borupgaard'''.<ref>{{cite web | url = http://www.comwellborupgaard.dk/ | title = Comwell Hotel Borupgaard | accessdate = {{dato|17-11-2016}} | publisher = comwellborupgaard.dk }}</ref>
 
Gården ligger i [[Sthens Sogn]] i [[Helsingør Kommune]] og lå indtiltil [[1977]] i [[Egebæksvang Sogn]] og indtiltil [[1928]] i [[Tikøb Sogn]].
 
== Historie ==
Borupgaard ved [[Snekkersten]] hører til landets ældste bebyggelser. Fra [[Valdemar Sejr]]s tid [[1211]] er overleveret navneformen ''Bothorp'' [[1211]]. Gården hører til torp-gruppen af danske stednavne og har da sin oprindelse måske helt tilbage til omkring år 1000, hvor den store nyopdyrkningsperiodenyopdyrkning begyndte.<ref>Danske Slotte og Herregaarde, side 83</ref>
 
I det [[12. århundrede]] hørte Borup og dens jord ind under [[Esrom Kloster]]. Senere nævnes den i privilegier til [[Roskilde Stift (før 1536)|Roskildebisperne]], deriblandtsom [[Absalon]] og [[Peder Sunesen]]. Fra den senere del af [[middelalderen]] hører man ikke noget til gården,. detDet er først i midten af det [[16. århundrede]] gården atter dukker fremop afi dokumenterne, og fra da af omtales den til tider fremjævnligt til ca. [[1800]],. efterDerefter hvilken tidforeligger der foreligger lidt bedre oplysninger om gårdens forhold.<ref>Danske Slotte og Herregaarde, side 84</ref>
 
På et eller andet tidspunkt derimellem – formentligFormentlig ved [[Reformationen]] er Borup overgået til privat eje.: I slutningen af [[1540'erne]] ejedes den af borger Peder Hanssen, borger i [[Helsingør]]. Ved et skøde fra den [[4. maj]] [[1549]] overdrog Peder til kongen ''” 1 Gaard kaldet Borup. med Teglgaard og anden tilliggelse – i Tykiøf Sogn”'',. somSom vidner underskrev prominente folkborgere som Borgmestreneborgmestrene [[Jørgen Kock]] i [[Malmø]], Poul Hansen og [[Oluf Skriver]] i [[København]] foruden udstederens bror, Christoffer Hanssen.
 
Peder Hanssen er formentlig blevet boende på gården, da ''Kirstine, Peder Hanssens'' i et [[kancellibrev]] udstedt på Frederiksborg den [[8. marts]] [[1563]], anmodede ''Kirstine'', Peder Hanssens, om at måtte beholdefriholde Borupgaard ''”som hun selv bor i, endnu i dette år, for sædvanlig landgilde”''<ref>landgilde, en fæsters årlige afgift i penge, korn eller naturalier til ejeren. der (står) i dit Fæstebrev.</ref>
 
I [[1898]] var gården på 27 3/4 tønder [[hartkorn]], 338 tønder land, deraf 8 tønder skov, resten ager.<ref>J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark'', bind 2, 3. udgave, 1898–1906.</ref>
Linje 51:
* ( -1290) Ingerd, hr. Barvids enke
* (1290-1536) ? Esrum Kloster
* (1549-1563) Peder HansenHanssen
* (1563-1568) Kirstine, Peder HansensHanssens enke
* (1568-1576) Rasmus van Aabenraa
* (1576-1582) Kgl. bygmester [[Hans van Paeschen|Hans Paaske]]
Linje 60:
* (1793-1812) Brændevinsbrænder Johannes Christophersen (fæster indtil 1803, derefter ejer)
* (1812-1813) Søstrene Christophersen (søstre til Johannes C.)
* (1813-1820) Købmand og kgl. Agent Isaach W. Tegner (g.m.gift med den ene søster)
* (1820-1829) Christiane Tegner, f. Christophersen (enke efter I.W. Tegner)
* (1829-1844) Peter Wilhelm Tegner (søn af I.W. Tegner)
Linje 68:
* (1856-1870) [[Constantin Brun (politiker)|Constantin Brun]]
* (1870-1872) Ernst Carl Scheibel
* (1872-1890) [[Preben baron Wedell-Wedellsborg]]
* (1890-1899) Severin Segelcke
* (1899-1916) Cand. polyt., direktør [[Gustav Adolph Hagemann]]