Heks: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
mNo edit summary
Linje 29:
[[Niels Hemmingsen]] mente, at djævelen stod bag både troldfolk og signere. En episode sommeren [[1584]] førte til en afgørende ændring i trolddomslovgivningen, da skillet mellem hvid (gavnlig) og sort (skadevoldende) magi blev ophævet. [[Lagmand (Norge)|Lagmannen]] i [[Stavanger]], Cosmus Arildssøn, mente sin kone Tora forgjort af ''maleficium'' (= sort magi) og tilkaldte signefolk i håb om at få sin kone helbredt. Den ene behandler, Jakob Jonson fra Løken i Time, skar fem blodige [[kors]] i Toras krop for at uddrive djævlen. Sagen forskrækkede biskop Jørgen Erikssøn i Stavanger så meget, at han tilskrev øvrigheden i [[København]] om klare retningslinjer for, hvornår man kunne gribe ind overfor folk, der bedrev modmagi mod djævelen, og deres patienter.<ref>https://munin.uit.no/bitstream/handle/10037/11576/thesis.pdf?sequence=1&isAllowed=y</ref>
 
''Maleficium'' var en alvorlig [[forbrydelse]], mens hvid magi, så som læsning, signing og andre former av modmagi, den gang sjældent blev straffet. Her havde jo lagmannen selv grebet til det for at få sin kone rask igen! [[17. juni]] 1584 forklarede enken Anne Knutsdatter på Grønho, at Cosmus havde hentet hende hjem til sin kone. Dertil havde Anne Torsdatter fra [[Sjernarøyane|Sjernarøy]] og hennes svigerdatter Ragnhild på [[Meland]] læst over Tora. Jacob Jonson fra Løken i Time hadde skåret inn fem blodige kors i Cosmus' kone. [[16. marts]] [[1594]] blev der i Bergen framlagt et [[brev]] af Jørgen Erikson, om at Anna Knutsdatter havde foretaget ugudelig signing af Cosmus' kone i Stavanger - sandsynligvis en henvisning til den ti år gamle sag. Konflikten kan have ført til [[Frederik 2.]]s [[forordning]] mod trolddom i efteråret 1584, som kan have været rettet mod Cosmus, for tidligere var det ikke strafbart at tilkalde signefolk eller kloge folk. [[30. juni]] [[1585]] stævnede Jørgen Erikson lagmannen Cosmus Arildson for beskyldninger mod ham selv, hans hustru og svigermor med flere. Sognepræst i Stavanger, Jørgen Svendsson, og andre havde også fremsat beskyldninger; men her indgik parterne [[forlig]].<ref>https://peoplepill.com/people/cosmus-arildssn/</ref>
 
Jakob Jonson, der havde skåret korsene i Toras krop, blev dømt af [[domkapitel]]et til at bekende sine [[synd]]er offentligt. Dertil blev han truet med [[dødsstraf]], hvis han fortsatte med at udøve magi. Denne forordning blev gjort gældende for Stavanger og [[Bergenhus]] [[len]] i september 1584.<ref>https://blogg.forskning.no/sverre-andreas-fekjan/hvordan-forsta-trolldomskriminalitet/1110783</ref>
 
Kriminaliseringen af hvid magi fik dog aldrig rigtig gennemslag i Danmark. Kun en meget lille del af de danske trolddomsprocesser handlede om gavnlig magi, og kun efter tilståelser faldt der nogen dom. Det danske retssystem var baseret på, at kun en skadelidt kunne rejse anklage. Det kunne en patient, der anså sig som helbredt ved trolddom, ikke gøre. Derfor handlede danske trolddomsprocesser kun om at bevise eller modbevise skade forvoldt ved trolddom.<ref>https://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/de-lutherske-teologers-syn-paa-trolddom-i-1500-og-1600-tallet/</ref>
 
=== Heksejagt ===