Rådhuspladsen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Bygningerne omkring pladsen: The Square |
m →Historie og brug: H.C. Andersens Boulevard er, og har aldrig været en motorgade. |
||
Linje 21:
Pladsen med [[rådhus]]et bærer tydelig præg af inspiration fra [[italien]]ske byers pladser, især torvet og rådhuset i [[Siena]]. Oprindeligt havde Rådhusets arkitekt, [[Martin Nyrop]], anlagt en skålformet, forsænket plads indrammet af granitborner, Muslingeskallen, foran Rådhuset inspireret af netop Siena. Muslingeskallen forsvandt under [[Besættelsen]] sammen med den sporvejsventesal, kaldet "Feslottet", som [[Thorvald Jørgensen]] havde bygget [[1903]], og som i dag står i [[Espergærde]]. Muslingeskallen blev, modsat rådhuset, aldrig en succes, for Nyrop havde overset, at konceptet ikke kunne overføres fra Sienas intime rådhusplads til det store, forblæste areal i København. Folkeviddet omdøbte Muslingeskallen "æbleskivepanden" eller "gadekæret".
Den [[12. september]] [[1941]] skrev ''[[Politiken]]'' en artikel om "50 Aars Diskussion om Raadhuspladsen". I [[1942]] blev den første arkitektkonkurrence om pladsens indretning afholdt. Vinderen blev [[Frits Schlegel]], som foreslog at udvide Rådhuspladsen ned ad Vesterbrogade forbi Tivolis hovedindgang. De fleste af konkurrencens deltagere ønskede at fjerne Muslingeskallen. Det forsvandt også, omend af andre grunde, for under Besættelsen blev der i [[1944]] etableret [[beskyttelsesrum]] på pladsen, som først blev fjernet i [[1947]]. I [[1954]] blev Vestre Boulevard omdøbt til H.C. Andersens Boulevard og samtidig udvidet til
Næste arkitektkonkurrence fulgte i [[1977]] og blev vundet af [[Knud Holscher]] og [[Svend Axelsson]] fra arkitektfirmaet [[Krohn & Hartvig Rasmussen]], som i lighed med Schlegel foreslog at føre Rådhuspladsen ned til [[Hovedbanegården]], blandt andet via en bred fodgængertunnel under H.C. Andersens Boulevard og ved at lukke Vester Voldgade for biltrafik. Forslaget blev dog ikke til noget, men da rådhuspladsen endelig blev renoveret og omlagt i [[beton]] og [[granit]] i [[1995]]-[[1996|96]] op til [[Kulturby 96]] var det Svend Axelsson, der fik opgaven. Denne gang blev vejforløbet hen over pladsen fra [[Frederiksberggade]] til Vesterbrogade nedlagt, men projektet var i øvrigt kun en svag afglans af tankerne fra 1977-konkurrencen.
| |||