Granddanois: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Tyskland: linkfix |
skriv jf. RO, og brug "lige anførselstegn Tag: 2017-kilderedigering |
||
Linje 1:
{{Hunderace | racenavn =Granddanois
| billede =Den danske Hund - Harlekin tæve og årets guldhund 2003.jpg
| navn =Granddanois
| Hundetype =[[Molosser]], Vagt- og vogterhunde
| oprindelsesland =[[Tyskland]] står anført som oprindelsesland,<ref name="DDK-GrandDanoisFCIStandard"/><ref name="GDK">http://www.granddanoisklubben.dk/FCI%20standard.html Grand Danois Klubben i Danmark. Hentet den 10. oktober 2013.</ref> men sagen verserer i øjeblikket for den internationale hundeorganisation, [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI), hvor [[Dansk Kennel Klub]] har indgivet indsigelser mod, at Tyskland er anført som oprindelseslandet i stedet for [[Danmark]]. Læs mere i artiklen.
Linje 17:
}}
En '''
Der fandtes ikke organiseret hundeopdræt i første halvdel af 1800 tallet, men i år 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund ("Den store danske Hund") blev formuleret.<ref name=autogeneret7>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1886, s. 114-115) i artiklen
== Navnet ==
Linje 27:
Hundens navn på forskellige sprog er:
* Engelsk:
* Fransk:
* Tysk:
* Italiensk:
* Finsk:
* Japansk: グレート・デーン (gureito dein = fonetisk oversættelse af Great Dane).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
* I [[Sverige]] og [[Norge]] hedder hunden ''Grand Danois''.<ref>http://www.skk.se/Global/Dokument/RASdokument/RAS-grand-danois.pdf?epslanguage=sv Svensk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.</ref><ref>http://www.ngdk.no/ Norsk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.</ref>
[[Fil:Dänischer Hund.jpg|thumb|Håndmalet tryk (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s
Betegnelsen
=== Danske betegnelser for store jagthunde ===
Betegnelsen
Men ellers glider betegnelsen mynder ud efter ca. 1600 og i sin latinske stilebog skriver [[Christian 4.]] slet og ret
Betegnelen
Betegnelsen
== Navneforvirring mellem Den danske Hund (Grand Danois) og øvrige hunderacer i 1800-tallet ==
I begyndelsen af 1800-tallet anvendtes betegnelsen den danske hund om to typer af hunde.
Viggo Møller kommenter i 1886 sprogbrugen i Hans Böchmann Melchiors
{{citat|I Melchiors
I anden halvdel af 1800-tallet begynder hundeavl at blive organiseret og systematiseret i Europa og Nordamerika.
Linje 64:
Der nedsættes i 1887 et "Dansk Hundestambogsudvalg" under Dansk Jagtforening med henblik på at etablere en dansk hundestambog, oprettelsen af denne vedtages "19de April 1888 i Kjøbenhavn", men den første Danske Hund optages ikke i stambogen før 1890.<ref>A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Forordet"); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 12, marts 1888, forsiden & s. 199); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1888, s. 23); Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Bind I:25)</ref>
[[Dansk Kennel Klub]] etableres i 1897 for at varetage hundes interesser, herunder Den danske Hund. Antallet af Danske Hunde opnår et omfang der nødvendiggør en særskilt klub i 1928, hvis navn blev
Navneforvirringen består i, at der i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet fandtes 3 hundetyper af store jagthunde, der stammer fra den nedlagte kongelige hundekennel på Meutegaarden på Jægersborg (se afsnittet "Beskrivelse").
Linje 70:
Odin Jensen :<ref>Odin Jensen: ''Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning'', (1864).</ref>
{{citat|Den store danske Hund må ikke forveksles med den store, plumpe, gule engelske Mastif, en Tid i Danmark kaldet Broholmeren eller Dansk Jægerprishund.|— Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og
Dansk Jagttidende blev udgivet af Dansk Jagtforening, der i samtiden er Danmarks øverste organ for hundeverdenen. I maj 1887 opsamles problemstilingen, hvorledes den blev løst, og ikke mindst, hvorfor det var nødvendigt at løse problemet, citat:<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887, Den store danske Hund, den tyske Dogge og den danske Hund)</ref> '''
{{citat|Før Udstillingen [i Rosenborg Have juli 1886] kjendte man her og i Udlandet 2 Hunderacer, der betegnedes som danske, nemlig den store danske Hund (Great Dane, Grand Danois, Groszer Däne) og den lille danske Hund (Petit Danois, Dalmatineren). Ved Udstillingen i Fjor blev endnu én dansk Race erklæres for rén, nemlig den danske Hund (Broholmracen), og der existerer altsaa nu 3 Hunderacer, der betegnes som danske. Af disse kaldes
Misforstaaelserne, foraarsagede herhjemme af Navneligheden, lade sig altsaa let rette, men værre og farligere var det, at denne kunde bruges og virkelig blev brugt som Middel til at slaa
Hele tanken bag indførelsen af det franske ord
{{citat|I alle Tilfælde burde det nu være trængt Ind i den almindelige Bevidsthed, at den danske Hund hedder saaledes og ikke Ulmerdogge eller tysk Dogge. Men under Bestræbelsen for at klargjøre dette har man begaaet en lignende Fejl, som den onde Tunger beskylde Lægerne for, nemlig, frembragt et nyt Onde ved at helbrede for et gammelt. Det lader sig ikke nægte, at Medicinen – i dette Tilfælde Grand Danois – har virket noget for kraftigt…[om 1880’erne]. I den Tid vare Navnene grand danois og Jægersprishund osv., næsten de eneste Midler til at skjælne mellem Mastiff og dansk Hund. Navnet Jægersprishund er nu gaaet ud af Sagaen, saa at sige; men det er desværre ikke Tilfældet med grand danois. Det breder sig snarere mere og mere. Er det ikke snart paa Tiden at tage Reb i Sejlene? Man maa dog indrømme, at det giver fremmede et løjerligt Indtryk af vor danske Hund, at de høre den til Stadighed omtalt med et fremmed Navn – her hjemme – hvor det al Tid vil gjøre Indtryk af en paaklæbet Etikette. Lad derfor blive enige om at nævne den smukke og yndede Race kun ved dens rigtige Navn – paa Dansk.|—
== Oprindelse ==
Tamhundens oprindelse kan afgrænses i tid og sted til det sydøstlige Asien, syd for Yangtze floden for 16.300-5.400 år siden. Tæmningen sker fra mindst 51 ulvetæver, formentlig flere hundrede.<ref>Peter Savolainen m.fl.: mtDNA Data Indicates a Single Origin for Dogs South of Yangtze River, less than 16,300 Years Ago, from Numerous Wolves (Molecular Biology and Evolution, 2009 December; 26(12): 2849–2864)</ref>
Blandt de store jagthunde findes der grundliggende to typer; den ekstremt høje og slanke, de såkaldte
Den tidligst kendte afbildning af store jagthunde af myndetypen er en drikkeskål dateret år 4400-4000 f.Kr., i den før-egyptiske "[[Badari-kulturen]], hvor det ses, at hundene i snor må være tamhunde og brugt i jagten.<ref>Se
De tidligst kendte afbildninger af store jagthunde af myndetypen, hvor der fra den oprindelige farvebelægning kan observeres, at der er tale om tæmmede harlekin-hunde, det vil sige hvide med sorte markeringer, er følgende afbildninger:<ref>Mathaf Al-Misri: Egyptian Treasurer from the Egyptian Museum in Cairo (1999); T.G.H. James: Ancient Egypt: The Land and its Legacy (1988, s.90); National Archeology Museum, Athen</ref>
Linje 96:
Det var kun inden for et ganske snævert geografisk område på den nordlige halvkugle, at de store jagthunde havde værdi for mennesket; det vil sige, hvor et foderbehov som et menneske mere end modsvares af den gavn, jagthunden udgør som brugshund. Mod nord ses det, at [[spidshunde]]-typerne er langt overlegne som hyrdehund for rensdyr, slædehund og jagthund. Dette er gældende kloden rundt på den nordlige halvkugle. Alle hunde fundet i Danmark før den [[kimbriske]] indvandring i 500-tallet f.Kr. er af samme meget mindre [[spidshunde]]-type, der regnes for de ældste tamhunde i [[Norden]].<ref>De ældste hundefund i Danmark er gravgodset fra Hammelev ved Haderslev ([[Maglemosekulturen]]) dateret til 8250 f.Kr. jf. Ulla Lund Hansen: "VOV!" i ''Skalk'', 2:2000, s. 20-27; Haderslev Museum; Sandra L. Olsen, Section of Anthropology: Prehistory of Kazakstan, Carnegie Museum of Natural History.</ref>
De første store jagthunde af mynde-type i [[Skandinavien]] er
De store myndehunde er afbildet i kunst:
Linje 111:
* Guldskilling fra Bolbro-skatten (12 guldskillinger og 37 stykker ringguld), Odense Herred, Fyn (Bolbro C, IK30) – 1 jagthund gengivet i stil I.
(b) [[Guldhornene]], fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland, dateret til 400 tallet e.Kr.:<ref>[[Ole Worm]]: De Aureo Cornu (1641) hvor det
* 4. række på Ole Worms tegning af det "lange/
* 1. række af det "
(c) Den Gyldne Tavle fra Maglemose ved Gummersmark, Præstø Amt, Sjælland, dateret til 385-670 e.Kr. – to kobbel, det vil sige fire jagthunde, værnende mærket og dermed ejeren i stil I.<ref>Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Bind II, Aarhus, 1952, planche 6:3, 6:25, 7:4, 8:20-21, 9:25, 22:1, 25:1)</ref>
Linje 153:
På baggrund af disse afbildninger kan der formentlig sluttes, hvor kongerne havde deres foretrukne vildtbaner.
I 1500-tallet foregik mange forandringer af vore landområder herunder [[Reformationen]], der vinder indpas år 1526-36 e.Kr. De store forandringer gik ikke jagten forbi, og den kongelige jagt bliver nu også en sport. Efter udenlandsk skik skabtes en ny jagtform, kaldet
Kernen i Parforce-jagten var at stress-jage vildtet og gennemføre en omkredsning, herunder ved brug af jagttøj. En gruppe på 50-60 store jagthunde,
Denne jagtopgave var Den danske Hund ikke avlet til, og den kunne derfor ikke løse denne opgave. Ud fra samtidige afbildninger havde Den danske Hund et udpræget myndepræg, men manglede vægt til at kunne holde levende vildt nede. Derfor sender Kong [[Frederik 2]]. 1585 e.Kr. et skib til England efter hunde. Nogle måneder senere takkede han [[Elizabeth 1. af England|Dronning Elizabeth 1.]] af England for de tilsendte jagthunde. I 1587 blev en stald i [[Ringsted Kloster]] ombygget til kongens hunde. De
[[Fil:Fredstaflet på Frederiksborg Slot ved Freden i Roskilde 3. marts 1658.jpg|thumb|18. februar 1658 førtes forhandlingerne i Høje Taastrup Præstegaard, og 26. februar 1658 underskrives Freden i Roskilde, hvorunder Frederik 3. (regent 1648-1670) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len til Karl X. Gustav. Efter selve fredsunderskrivelsen afholdt Frederik III. 3. marts 1658 et fredstaffel for Karl X Gustav på Frederiksborg Slot. Det er dette taffel, der er gengivet ovenfor. Taflet foregik i Englesalen (den nuværende stue 37), der var udsmykket med silketæpper og afbildninger af våbenskjoldene for de forskellige dele af det danske monarki. Til venstre ses opgangen til Riddersalen. Totalt ydmyget sidder Dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg for bordenden mod læseren. På sin højre side har hun Karl X. Gustav og kong Frederik III. Prominent placeret i midten af dette kobberstik ser vi Frederik III's Danske Hunde. Stikket er spejlvendt og udført efter tegning af [[Erik Dahlberg]].]]
Linje 168:
* 25 kobbel ( = 50 hunde) + 3 jagthorn til Markgreven af Culmbach, [[Frederik af Brandenburg-Bayreuth]].
* 6 kobbel ( = 12 hunde) til [[Hertug]]en af Plön, [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön|Frederik Carl von Carlstein]], hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön.
*
Først nu findes Den danske Hund i konge- og hertugdømmerne syd for [[Ejderen]]. [[Christian 6.]] dør 6. august år 1746, og allerede 1. oktober år 1746 e.Kr. genopretter [[Frederik 5.]] Parforce-jagten med et årligt budget på 10.000 Rigsdaler. En måned senere, 1. november 1746, var der 82
Mange af disse Blendinge i harlekin kan ses på et maleri i [[gouache]]teknik af [[Johan Jacob Bruun]] fra 1746. Maleriet tilhører kongefamilien og hænger på [[Eremitageslottet]], der er kongefamiliens private jagtslot.
Linje 180:
== Kendte navne for Den danske Hund ==
*
*
[[Fil:Den danske Hund Sultan under Frederik IV’s kroning 25. august 1699.jpg|thumb|Frederik IV's kroning 25. august 1699 i Frederiksborg Slotskirke. Malet af Bendix Grotschilling Junior 15. april 1706. Maleriet måler 29,7 x 81,7 cm i gouache-teknik og er meget detaljeret. Det kom til Rosenborg Slot 1838 fra Frederiksborg Slot (inv.nr. 8-23). Mellem de to tæpper, alter og trone, står foran kongen en dreng af afrikansk herkomst med Den danske Hund, Sultan.]]
*
* "Sioler"
* "Borman"
* "Fender"
* "Makin"
* "Slatterman"
*
*
*
*
*
*
*
*
== Beskrivelse ==
Linje 224:
''Errindlev hunden, Sydlolland, dateret til ca. 950.''<ref>Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290).</ref>
* nogle meget lange lemmeknogler, der er fundet sammen med et langt og smalt kranium. Disse dele viser, at vi her har en mynde for os, dog ikke den russiske [[Barzoi]] med den ejendommeligt hvælvede øvre Profillinje, men et dyr, der ligesom den engelske mynde har en normal pandeafsats.
''Næsholm hunden, Odsherred, dateret til år 1240-1340''<ref>Museumsbestyrer, Dr. Phil. Magnus Degerbøl: Vort ældste Husdyr, Hunden – og dens Skæbne i Danmark. Fra
* Kongelig resolution 24 marts 1764 fremhævede at hundenes farve kunne være ligegyldig, blot de var gode.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 452, 557). Originalkilden er "Parforcejagtssager 1686-1768. Pk. IV. 13-2-1764" i Rigsarkivet.</ref>
* Af Egnens tamme Dyr [i 1767] erindres her fornemlig om den ægte danske Hund af den store Slags, som Bønderne holde her omkring. De have sort Haar og stærke Lemmer.<ref>Jacob Nicolay Wilse: Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176)</ref>
Linje 241:
En stor jagthunds højde måles på samme vis som hesten; [[stangmål]] over skulder-kammen, der kaldes mankehøjde.
* Ca. år 400 f.Kr. – Mankehøjde 61 cm -
* Ca. 300-tallet – Mankehøjde 68 cm -
* År 1800-3 – Mankehøjde 71–79 cm.<ref>Sydenham Edwards: Cynographia Britannica(1800-1803), som beskrevet i Hother Tolderlund Borgen: Den Store Hundebog (København, 1938, s. 229-240)</ref>
* År 1854 – Mankehøjde 80 – Etatsraad Klemps Danske Hund
* År 1888 – Mankehøjde for hanhunden min. 78 cm og min. 74 cm for tæven.<ref name=autogeneret2>Lensbaron A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Den store danske Hund", s. 33-35)</ref>
Linje 262:
=== Vægt ===
År 1854 - 140 Pd. [70 kg] - Etatsråd Klemps Danske Hund
År 1888 – min. 60 kg for hanhunden og min. 50 kg for tæven.<ref name=autogeneret2 />
År 1935 –
En Dansk Hund vokser i sit først år 1 cm i højde og 1 kg pr. uge. Hunden er fuldvoksen i 3 års alderen, hvor hanhunden typisk vil veje 60–80 kg, mens tæven vil veje lidt mindre.
Linje 276:
=== Levetid ===
Den danske Hund bliver sjældent mere end 8-10 år gammel. I Grand Danois Klubben i Danmark opnår en hund
Grand Danois Klubben har et gammelt ordsprog der lyder, citat:<ref>J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn (Kiøbenhavn, C. A. Reitzels Forlag, 1860, 3. Deel, s. 54, Om Huusdyrene, nr. 249)</ref>
Linje 284:
=== Pelsfarver ===
Granddanois eksisterer med forskellige pelsfarver, som enten kan være godkendte eller ikke godkendte af FCI.{{kilde mangler|dato=Uge 30, 2014}}
==== Godkendte pelsfarver ====
''Gul'': Farven er gul med en sort maske.
Line 308 ⟶ 309:
''Gul mantle'': Bundfarven er hvid, ryggen er gul (ligner lidt en sadel).
=== Hundefoder ===
Det oprindelige oldnordiske ord var
I 1680 købte [[Christian 5.]] Engelske Hunde [ = Broholmeren] og sendte [[jægermester]] Røder, jagtpage F. Gram og overjæger Masmann til England for at hente hundene og deltage i jagterne i England, formodentlig for at opnå erfaring. Der blev også indkøbt særligt foder i England, kajebrød, der blev givet til hundene sammen med hjemmebagt rugbrød. Rugbrødet, senere garstenbrød (bygbrød), blev blødt op i varmt vand med det kogte kajebrød. Uden for jagtsæsonen, om vinteren, blev de fodret med billigt kød af gamle heste. Kajebrød menes at være kagebrød, og derfor det samme som fladkager.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 445-446); Henrik Andersson fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.</ref>
[[Fil:Wikipedia Great Dane Raro (alterated colours).jpg|thumb|Karel van Mander III's maleri fra ca. år 1665 af Den danske Hund
Den danske Hund
I dag spiser en fuldvoksen Grand Danois ca. 1 kg tørfoder pr. dag, dvs. meget tæt på hvad et voksent menneske indtager.
=== Salgspris i historisk perspektiv ===
Line 321 ⟶ 322:
* 500-1000 kr. i 1887 [= 28.151-56.302 2004-kroner].
* 400 kr. harlekin tævehvalp født 21.3.1933 tilbydes af fru Elisabeth Enemark, Kennel
* 300 kr. sort hanhvalp født 30.6.1933 tilbydes af grevinde Raben-Levetzau (Suzanne Lassen.)
Line 327 ⟶ 328:
* 200 kr. tævehvalp født 30.6.1933 tilbydes af grevinde Raben-Levetzau (Suzanne Lassen).
* 1200 kr. hvalp med Harlekin-hunden
* 35 guineas [£37= US$ 105] harlekin tævehvalp, 8 uger gammel, tilbydes af miss Lomar, England 8.1.1949.
* 200 US$ pr. hvalp, 8 uger gammel, tilbydes Rosemary B. Bojesen, Wisconsin, USA af Kennel Blaaholm i august 1951.<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227); "Illustreret
== Grand Danois i dansk og udenlandsk kultur ==
Nedenfor er opført eksempler på, at Grand Danois optræder i danske og udenlanske kulturelle sammenhænge.
*
* Logo for [[Dansk Kennel Klub]] fra klubben blev grundlagt i 1897 frem til 1995 (på Kennelmærker).
* Helhunden
*
* ''Dronning Christina'' (1933) med [[Greta Garbo]] i hovedrollen. To danske hunde ses sammen med [[Kristina af Sverige|Dronning Christina]], da hun rider ind på slottet.
* [[Marmaduke]] Dansk Hund i avistegneseriestribe.
* Victor Barky i tegnefilmen [[Dog Tales (film fra 1958)|"Dog
* Scooby-Doo dansk hund i tegne- og spillefilm. Ikke verdens modigste hund.
* Brutus – Den grimme gravhund (The Ugly Dachshund). Spillefilm fra 1966. Med udgangspunkt i [[H.C. Andersen]]s [[Den Grimme Ælling]], vokser Grand Danois-hvalpen op med et kuld gravhunde.
* Chestnut dansk hund i spillefilmen
== Striden med Tyskland om stamlandet for Grand Danois ==
Den østrigske Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884) var zoologi-professor ved
• XXI. Sitzung vom 25. Juli 1867: Übersicht
Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (I. Abtheilung) s. 377.
Line 357 ⟶ 358:
I beskrivelsen af Den danske Hund, af Dr. L. Fitzinger betegnet "''Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus)''" angives 24 samtidige og ældre kildehenvisninger, hvoraf ingen er danske. Alle, uden undtagelse, beskriver Den danske Hund som en dansk hund.<ref>Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V., s. 479-480). Samlingen findes på Harvard University Library, USA.</ref> På denne baggrund hersker der enighed om, at op til år 1880 er Den danske Hund (Grand Danois, Great Dane) den store jagthund, der er avlet i de danske landskaber fra arilds tid.
Den første hundeudstilling fandt sted 14. til 20. juli 1863 i St. Pauli-Turnhalle i [[Hamborg]], hvor hundene var opdelt i "Klasse 26 Dänische
Det dansk-tyske forhold - herunder magtforhold - ændredes markant i denne periode. Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig og Holsten i [[2. Slesvigske Krig]] 1864 og blev dermed en stat uden et tysktalende befolkningselement,<ref>[[Inge Adriansen|Adriansen, Inge]]. (2003) ''Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, Volume 2''. [[Museum Tusculanuns Forlag]] s. 262. ISBN 87-7289-794-5</ref> og det [[Tyske Kejserrige]] etableres i 1871 med [[Otto von Bismarck]] som kansler 1871-1890.<ref>Fischer, Wolfgang Chr. (ed., 2010) ''German Hyperinflation 1922/23: A Law and Economics Approach.'' Side 72. ISBN 978-3-89936-931-1</ref> Det nye samlede Tyskland havde behov for nationale symboler til at markere den nye stormagts styrke og position.
Line 363 ⟶ 364:
[[Fil:Den danske Hund Christian IX 1861.jpg|thumb|Fra venstre ses [[prinsesse Dagmar]], [[Georg 1. af Grækenland|prins Vilhelm]] og [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]]. Siddende [[Christian 9.|kronprins Christian]] (senere kong Christian 9.) med sin harlekin Grand Danois i 1861. Fra "Vore Hunde" (Dansk Racehunde Klub, 16. årgang, nr. 7, juli 1935, forsiden og s. 116). Billedet er taget af kgl. hoffotograf Georg Emil Hansen i København]]
Ud fra "Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside" og det satiriske ugeblad Kladderadatsch fra august 1878 kan der udledes,{{#tag:ref|Fra Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside, findes følgende uddrag af en artikel skrevet af Dr. Ulf Morgenstern 19.12.2011:
I Kladderadatsch (Humoristisch-Satirisches Wochenblatt, Berlin, Nr. 39, XXXI. Jahrgang, 25.8.1878) forekommer det satiriske digt „An den Reichshund“ i en beskrivelse af Den danske Hund Sultan, der tilsyneladende skambed den russiske udenrigsminister Alexander Mikhailovich Gorchakovs
På Bismarcks foranledning nedsættes i 1878 en kommission under ledelse af Heinrich Bodinus, direktør i [[Berlin Zoo|Berlins Zoologiske Have]] (Direktor des Zoologischen Gartens von Berlin) samt 6 øvrige tyske hundekyndige. Kommissionen fik navnet
Redaktør af "Dansk Hundestambog" og medstifter af [[Dansk Kennel Klub]] Viggo Møller beskrev i 1887, hvad der var undervejs i samtiden, citat:<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.218-233), og samme Viggo Møller i "Illustreret
{{citat2|Men nu vil Tyskerne se at faa Benævnelsen "stor dansk Hund" ud af Verden. De har i de sidste 8-10 Aar begyndt at drive Hundesport, og om end deres Kynologi endnu staar paa Begyndelsesstandpunktet, arbejdes der dog meget ihærdig, og de er ikke bange for at annektere ogsaa paa dette Omraade [...] Bestræbelserne i saa Henseende gjøres især af den tyske Forening "Hector", og ved Artikler og Afbildninger søger man at slaa fast, at den store danske Hund skal kaldes "Deutsche Dogge" [...] Skal den store danske Hund bevares for os, er det paa høje Tid. Hovedsagen er naturligvis, at vi kjende Hunden og hjælpe Englænderne, Franskmændene og i det hele taget Evropa at holde paa Navnet lige over for Tyskernes, særlig Foreningen "Hector"'s Forslugenhed.|Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne, 1887, Ellevte Kapitel; etc.}}
Kaptajn [[Wilhelm Dinesen]], [[Karen Blixen]]s far, var også stærkt hundekyndig og –interesseret.<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1892, s. 119-120 ) i artiklen
{{citat2|Jeg skal da først bemærke, at Navnet paa den berømte Hunderace, som Tydskerne nu ville have døbt om til den tydske Dogge, hele Jorden over i alle civiliserede Sprog ikke er eller har været den danske Hund, men den store danske Hund […]|Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 7, oktober 1892, forsiden).}}
Line 380 ⟶ 381:
Problemstillingen ligger i dvale indtil nazisterne overtager magten i Tyskland i 1933. Ved en ordre fra [[Gestapo]] dateret 20. juli 1935 opløses alle hundeklubber i [[Det Tredje Rige]]. Mod slutningen af 1936 er det organiserede tyske hundevæsen blevet underlagt Rigsernæringsministeriet (Reichsernährungsministerium) og Hærens Overkommando (Oberkommando des Heeres) under SA ([[Sturmabteilung]]).
Det nye nazi-kontrollerede tyske hundevæsen
Brevet fra RDH blev behandlet på bestyrelsesmødet i [[Dansk Kennel Klub]] den 5. december 1936. Af dette bestyrelsesmødereferat fremgår det, at [[Dansk Kennel Klub]] som svarskrivelse havde afsendt en
I løbet af foråret og forsommeren 1937 behandlede [[Dansk Kennel Klub]] sagen på yderligere to bestyrelsesmøder. Bestyrelsesreferatet af den 30. marts 1937 viser, at man vedtog at spørge den danske presse- og kulturattaché, [[Helge Wamberg]], ved den danske legation i Paris, hvorvidt han ville forsvare [[Dansk Kennel Klub]]s interesser i denne sag. Dette blev imidlertid afslået af attachéen. Bestyrelsesreferatet af 29. maj 1937 viser, at man i stedet for anmodede Henry Larsen, medlem af bestyrelsen i [[Dansk Kennel Klub]] om bistand, som på dette tidspunkt boede i Genève.<ref>Dansk Kennel Klubs historiske arkiver; Dansk Kennel Klub’s 100 års jubilæumsskrift (1997, s. 13); C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om
Udover Henry Larsen, bestod den danske delegation af Ferdinand Prior, honorær generalkonsul for Frankrig og bankdirektør i Banque des Pays du Nord i Paris. Ferdinand Prior var lillebroder til [[H.P. Prior (NKT)|Hans Peter Prior]], fhv. Handelsminister. Desuden deltog C. Hagbarth Christensen, som formand for Specialklubben for Den danske Hund (i 1951 omdøbt til Grand Danois Klubben i Danmark).<ref>"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, august måned, s. 143)</ref>
Line 390 ⟶ 391:
Fra det franske referat fra FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fremgår det, citat:<ref name="FCI-GF-220737">Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris. Tilstillet af FCI til Dansk Kennel Klub i fax dateret 9.5.2003.</ref>
{{citat2|Hr. Ferdinand Prior, der repræsenterede [[Dansk Kennel Klub]] i forsamlingen, holdt et kyndig foredrag, hvori det af adskillige citater fremgik, at pågældende race allerede fra gamle tider af, såvel i videnskabelige afhandlinger som i dagligsproget, var blevet kaldt
Generalsekretær Baron Albert Houtart for den internationale hundeorganisation, [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI), tilføjede og underskrev følgende tekst til referatet, citat:<ref name="FCI-GF-220737"/>
{{citat2|Foredraget blev ikke efterfulgt af nogen debat eller beslutning, som følge af en udtalelse fra hr. Glockner, R.D.H.’s formand og repræsentant for foreningen på generalforsamlingen. ... Hr. Glockner erklærede, at spørgsmålet var blevet sat på dagsordenen ved en fejltagelse og at RDH ikke havde fremsat nogen officiel anmodning om at ændre benævnelsen
Forklaringen til Verbandsführer Hans Glockners udtalelse gives af C. Hagbarth Christensen,<ref>Iflg.
{{citat2|Et overvældende Bifald, der gjalt saavel Indlægget som Taleren, brød løs og den myndige Dirigent formaaede kun langsomt at genoprette Roen. Formanden for Reichsverband, Hans Glockner, bad straks om Ordet og oplyste, at Reichsverband aldrig havde skrevet eller afsendt dette Brev, som var Indledningen til hele denne Sag. Det var efter hans Mening ogsaa det dummeste Brev, han nogensinde havde hørt. Omgaaende greb Dirigenten ind og fastslog, at Danmark i et og alt havde Ret i sin Paastand, thi selv om Tyskerne havde forædlet Racen, berettigede dette dem ikke til at ændre Hundens Nationalitet og Navn.|C. Hagbarth Christensen: ''Danmark vandt Kampen om
Med andre ord, FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fastslog at
Tiden går, Tyskland tabte [[2. verdenskrig]]; en krig der havde negativ indvirkning på mennesker og dyr, herunder hundeopdræt. Genopretningen af det organiserede hundeopdræt og –udstillinger begyndte så småt at komme på fode igen i 1947-48.
Line 406 ⟶ 407:
Den hollandske kynolog, P.M.C. Toepoel, var en aktiv forfatter i tidsrummet 1942-49, og anses for værende autoritet i bevarelsen af hollandske hundetyper,{{#tag:ref|The canine authority, P.M.C. Toepoel, is the founder of this breed. During the second World War, he knew how to rouse interest in the breed.|group=note}} herunder særligt den hollandske fårehund [[Schapendoes]].<ref>FCI-Standard N° 313 / 14.04.1999.</ref>
Toepoel udgiver blandt andet opslagsværket
[[Fil:Letter from Baron Albert Houtart dated 1948-11-15.jpg|thumb|Uddrag af brev på samlet 5 sider, dateret 15111948. Brevet er skrevet af generalsekretæren for FCI, Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Modtageren er den hollandske kynolog P.M.C. Toepoel. Brevet er kopieret til Dansk Kennel Klub.]]
Line 412 ⟶ 413:
Den 5. november 1948 skriver Toepoel et brev til generalsekretæren for [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Svarskrivelsen fra [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], underskrevet af Baron Houtart, med kopi til [[Dansk Kennel Klub]], er dateret 15. november 1948. I dette brev gennemgås [[Fédération Cynologique Internationale|FCIs]] generalforsamling 22. juli 1937 samt striden mellem [[Dansk Kennel Klub]] og den tyske hundeorganisation om Den danske Hund.<ref name="GDK-Arkiv">Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.</ref> P.M.C. Toepoel havde i sit brev stillet følgende spørgsmål til FCI, citat:<ref name="GDK-Arkiv"/>
{{citat2|Er den såkaldte
Til dette brev svarede [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], som [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] ligeledes havde redegjort for tidligere i år 1937, citat:<ref name="GDK-Arkiv"/>
Line 418 ⟶ 419:
{{citat2|For FCI har denne race altid været – og forbliver – en national, dansk race, og kun den af [[Dansk Kennel Klub]] registrerede standard er officiel i vores øjne.|Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.}}
Den internationale hundeorganisation [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] er reguleret af et sæt af vedtægter.{{#tag:ref|FCIs vedtægter (Articles of Association, Les statuts) frem til januar 2010 definerede i Artikel 12 at alene en beslutningsdygtig generalforsamling kan beslutte at indføre en ny standard for en given hunderace:
Gældende fra januar 2010 er regelsættet er siden blevet omskrevet og opdateret, og kaldes nu
I Artikel 2 (g) er det FCIs formål at udforme og offentligøre en standard for en hunderace (godkendt af generalforsamlingen eller bestyrelsen) efter stamlandets standard. Enhver ændring af en eksisterende standard anerkendes kun som fastsat i reglerne under FCIs Stående Ordre (se side 3 i FCIs vedtægter).
Line 434 ⟶ 435:
[[Fédération Cynologique Internationale|FCIs]] vedtægter stipulerer ligeledes, at kun stamlandet (oprindelseslandet) for en hunderace er berettiget til at indsende en hundestandard til [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]].<ref>FCIs vedtægter (Artikel 2 (g)) og FCIs Stående Ordre (Artikel 7 – standarder for hunderacer).</ref>
Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen i [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] i 1957, at Standardkommissionen nu er genaktiveret, underforstået efter at have været nedlagt siden, og på grund af [[2. verdenskrig]].<ref>FCI: 1911-2011 FCI Centenary Book (Pixels Prepress, Belgium, 2011): "The FCI standards commission appears for the first time in the minutes of the General Assembly 1957 although this body might have been created before".</ref> Den tyske hundeorganisation, nu kaldet Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), indsender uopfordret en ny standard for Grand Danois dateret 18. november 1961 til FCI. Denne standard bliver først stemplet
[[Fil:Den danske Hund standard 235 1961 & 1988.jpg|thumb|Uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af den tyske hundeorganisation, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), den 18. november 1961 til FCI. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 17. marts 1976 + uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af VDH, den 31. maj 1988. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 22. juni 1988.]]
Line 443 ⟶ 444:
FCI gav resultatet af undersøgelsen i en tilbagemelding til [[Dansk Kennel Klub]] den 11-12. september 2012,{{#tag:ref|Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 3:2013, s.5), hvor Formandens Leder havde følgende bemærkning:
Til trods for at FCI ikke har modtaget indsigelser fra VDH, fremgår det af hjemmesiden for den tyske Grand Danois Klub (''Deutscher Doggen Club''), at den tyske Grand Danois klub er af en anden holdning end [[Dansk Kennel Klub]], citat:<ref name="DeutscherDoggenClub-History">http://www.ddc1888.de/Great-Dane-History.227.0.html Deutscher Doggen Club - History on the „Deutsche Dogge“ (Great Dane). Hentet den 10. oktober 2013.</ref>
| |||