Granddanois: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Tyskland: linkfix
skriv jf. RO, og brug "lige anførselstegn
Tag: 2017-kilderedigering
Linje 1:
{{Hunderace | racenavn =Granddanois<br />eller<br /> Grand Danois
| billede =Den danske Hund - Harlekin tæve og årets guldhund 2003.jpg
| navn =Granddanois eller Grand Danois
| Hundetype =[[Molosser]], Vagt- og vogterhunde
| oprindelsesland =[[Tyskland]] står anført som oprindelsesland,<ref name="DDK-GrandDanoisFCIStandard"/><ref name="GDK">http://www.granddanoisklubben.dk/FCI%20standard.html Grand Danois Klubben i Danmark. Hentet den 10. oktober 2013.</ref> men sagen verserer i øjeblikket for den internationale hundeorganisation, [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI), hvor [[Dansk Kennel Klub]] har indgivet indsigelser mod, at Tyskland er anført som oprindelseslandet i stedet for [[Danmark]]. Læs mere i artiklen.
Linje 17:
}}
 
En '''Granddanoisgranddanois'''<ref name="PolitikensOrdbog">Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2010, JP/Politikens Forlagshus A/S 4. udgave.</ref><ref name=":0">{{Citecite web |url = httphttps://sprogetroplus.dk/lookup?SearchableText=#ordbog/granddanois/ |title = granddanois — sproget.dk|accessdate work=[[Retskrivningsordbogen]] ''online'' 2014-03-29|publisher accessdate=4. Danskjuni Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab2020}}</ref> eller en '''Grand danois''',<ref name=":0" /> er en stor selskabshund, vagt- og forsvarshund,<ref name="DDK-GrandDanoisFCIStandard">http://www.dkk.dk/xdoc/120/Grand_Danois.pdf Dansk Kennel Klub - FCI Standard for Grand Danois. Hentet den 11. oktober 2013.</ref> der vejer op til 95&nbsp;kg.
 
Der fandtes ikke organiseret hundeopdræt i første halvdel af 1800 tallet, men i år 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund ("Den store danske Hund") blev formuleret.<ref name=autogeneret7>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1886, s. 114-115) i artiklen ”Racekjendetegn"Racekjendetegn paa forskjellige Hundearter”Hundearter" (undergruppe ”Doggen”"Doggen").</ref> Dansk Kennel Klub overtog varetagelsen af interesserne omkring Den danske Hund, da denne organisation blev etableret i år 1897.<ref>http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1507 Foreningen DDK - Dansk Kennel Klub.</ref>
 
== Navnet ==
Linje 27:
 
Hundens navn på forskellige sprog er:
* Engelsk: ”Great"Great Dane, Great Danish Dog, Danish Dog”Dog".<ref>Først attesteret hos Shakespeare: Hamlet, Prins af Danmark som ”Danish"Danish dogges”dogges" i 1604. Se William Shakespeare: THE Tragicall Historie of HAMLET, Prince of Denmarke (1604, quarto 43, The Huntington Library, San Marino, California). Senere tilpasset til ”danish"danish dogs”dogs".</ref>
* Fransk: ”Grand"Grand Danois",<ref>Attesteret som ”Le"Le Grand Danois”Danois" i [[George Louis Leclerc]] comte de Buffon (1707-1788): ''Histoire Naturelle, générale et particulière, Avec la description du cabinet du roi.'' Tome Cinquième. (1755), Le Chien avec ses variétés (s. 185-311).</ref> "chien Danois”Danois"<ref>Som ”chien"chien Danois”Danois" ses navnet først hos Jacques Christophe Valmont de Bomare (1731-1807): ''Dictionnaire raisonné universel d'histoire naturelle'' (Paris, 15 bind, 1761).</ref>
* Tysk: ”Dänischer"Dänischer Hund, der große dänische Hund og Dänische Dogge”Dogge", ”Der"Der grosse Dänifche”Dänifche",<ref>Johann Samuel Haller [Halle]: ''Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern'' (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482).</ref> ”Dänischer"Dänischer Hund”Hund",<ref>På hånkoloreret kobberstik (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s ''Thierreich'' (Thierbuch), Augsburg, 1768.</ref> ”Der"Der große dänische Hund”Hund",<ref>Johann Christoph Adelung: ''Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson'' (1783, Erster Band, s. 1310).</ref><ref>''Oeconomischen Encyclopädie'' (1773-1858).</ref> efter år 1880 også "Deutsche Dogge".<ref>http://www.ddc1888.de/ Deutscher Doggen Club. Hentet den 13. oktober 2013.</ref><ref>Attesteret som ”Daenischer”"Daenischer" på et kobberstik, platte Nr. 18 (185 x 153 mm) af Johann Elias Ridinger (Ulm 1698 – Augsburg 1767): ''Entwurf(f) einiger Thiere'' (1738-1755).</ref>
* Italiensk: ”danese"danese grande”grande".<ref>Først attesteret hos Innocente Alessandri og Pietro Scattaglia: ''Animali quadrupedi al naturale disegnati, incisi, e miniati con i loro veri colori'' (Venezia: Carlo Palese, 4 dele i 2 bind, 1771-75).</ref>
* Finsk: ”Tanskandoggi”"Tanskandoggi".<ref>http://greatdane.fi/JTO_19.10.06_Tanskandoggi1.pdf Hentet den 24. oktober 2013.</ref>
* Japansk: グレート・デーン (gureito dein = fonetisk oversættelse af Great Dane).{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
* I [[Sverige]] og [[Norge]] hedder hunden ''Grand Danois''.<ref>http://www.skk.se/Global/Dokument/RASdokument/RAS-grand-danois.pdf?epslanguage=sv Svensk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.</ref><ref>http://www.ngdk.no/ Norsk Grand Danois Klub. Hentet den 24. oktober 2013.</ref>
 
[[Fil:Dänischer Hund.jpg|thumb|Håndmalet tryk (28 x 45 cm) fra Johann Jakob Ridinger og Martin Elias Ridinger (1720-80)'s ”Thierreich”"Thierreich" (Thierbuch), Augsburg, 1768. (Håndkoloreret kobberstik på Honig-Bøttepapir). De to brødre var sønner af den absolut førende kunstner i rytter- og jagtbilleder, Johann Elias Ridinger (Ulm 1698-1767 Augsburg).]]
 
Betegnelsen ”dansk”"dansk" i forbindelse med hundens navn opstår uden for Danmark for at henvise til hundens ophav. Gennem oversættelser til dansk af udenlandske videnskabelige værker, tilføjes desuden ”dansk”"dansk" i daglig tale i 1800-tallet, da det organiserede opdræt af hunde flyttes fra kongehus og adel til borgerskabet. Det sker gradvist efter [[parforcejagt]]en endeligt blev nedlagt ved Kongelig Resolution 20. oktober 1777.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 451-454).</ref>
 
=== Danske betegnelser for store jagthunde ===
Betegnelsen ”miohund”"miohund" (myndehund) anvendes i [[Skånske Lov]] fra år 1200-1228<ref>P.G. Thorsen: Skånske Lov og Eskils skånske Kirkelov tilligemed Andreæ Sunonis lex Scaniæ prouincialis, Skånske Arvebog og det tilbageværende af Knud den 6.'s og Valdemar den 2.'s Lovgivning vedkommende skånske Lov (1853, Skånske Lov, Straffelov, s.58).</ref> Ordet "[[mynde]]hund”hund" oprinder fra det oldnordiske ”mjóhundr”"mjóhundr", der er forbundet med ordene ”mjódd”"mjódd" (tyndhed, smalhed) og ”mjóleitr”"mjóleitr" (som har et smalt, langtrukket ansigt). Sådan så den store jagthund formentlig ud fra [[arilds tid]] til slutningen af 1500 tallet.
”Myö"Myö hwndæ”hwndæ" (myndehunde) anvendes i ”Laalands"Laalands Vilkaar" (Art. 6) fra år 1446.<ref>C. F. Wegener: Aarsberetninger fra Det Kongelige Geheimearchiv (5. bind, 1871-1875, s. 62-64); A. Heise: Hundes Lemlæstelse for Jagtens Skyld (Historisk Tidsskrift, 1881-1882, 3. række, bind V. s. 331); Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 36-37), Landstingsloven "Laalands Vilkaar" stadfæstes først af Kong Hans (regent 1481-1513) i år 1504;</ref> ”myøhwnde”"myøhwnde" (myndehunde) i [[Christian 1.]]'s "Fynske Vedtægt" fra år 1473.<ref>Holger Fr. Rørdam (1830-1913): "Fyns Vedtægt og Adelens Landemode" i ''[[Danske Magazin]]'', 1884, 4. række, bind V, s. 146-152)</ref> og ”Mynder”"Mynder" Kong [[Christian 2.]]'s Gejstlige Lov af 1521 (kap. 4).<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 40)</ref> samt [[Frederik 2.]]'s forbud til nogle lensmænd fra året 1563.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 64)</ref> ”Mynder”"Mynder" anvendes ligeledes i [[Christian 5.]]'s [[Danske Lov]] (Femte Bog: Om Adkomst, Gods og Gield, X. Capitel: Om Jord, Ejendom, Fællet, Jagt, Fiskerj) fra år 1683.
 
Men ellers glider betegnelsen mynder ud efter ca. 1600 og i sin latinske stilebog skriver [[Christian 4.]] slet og ret ”Jagthunde”"Jagthunde" (København 16. marts 1593)<ref>Troels Frederik Troels-Lund: Dagligt Liv i Norden i det sekstende århundrede (Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag, København, Kristiania, 1879-1901, Bog VI (af 14), Hverdag og Fest, s. 192),</ref> betegnelsen ”Jagt"Jagt Hundene”Hundene" bruges også i Refusionsopgørelsen af ejendomshandlen ”Beregning"Beregning af Hans Ko. Ma. Ratificerit den 27 9bris Aº 1673”1673" i forbindelse med Over- og Hofjægermester (ober Jegermester) [[Vincents Hahn|Vincentz Joachim Hahn]] (1632-1680)'s overtagelse af Abrumstorp (senere [[Jægerspris Slot]]) fra Kong [[Christian 5.]]<ref>Caspar Frederik Wegener: Historiske Efterretninger om Abrahamstrup Gaard i ældre og nyere tid (L. Levins Bogtrykkeri, Kjöbenhavn, 1855, Bind I, fodnote s. 238-240, 250, 252)</ref> og i jagtprotokollen fra Meutegaarden ved Jægersborg, således ”specification"specification paa Hans Kongel. Maits. Jagthunde saa og hvad Avl og Alder de kand være af. Forfattet den 14. Novembris 1725”1725".</ref> ”Mynde”"Mynde" opteræder dog i et naturvidenskabeligt værk fra år 1776 om Danmark-Norges dyreliv.<ref>Otto Friedrich Müller (Otho Fridericus Müller, Othone Friderico Müller, 1730-1784): Zoologiæ Danicæ Prodromus, seu Animalium Daniæ et Norvegiæ indigenarum characteres, nomina et synonyma imprimis popularium (Havniæ [København] 1776, 1. Mammalia, 2. Feræ, 4. Canis)</ref>
 
Betegnelen ”blendinge”"blendinge" var udbredt i første halvdel af 1700 tallet,<ref name=autogeneret4>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 446)</ref> ordet "[[blending]]" indføres på den kongelige hundekennel efter år 1585 (se under Beskrivelse). Ordet ”Blending”"Blending" er identisk med det engelske ord ”blend”"blend". Begge oprinder fra det oldnordiske ”blanda”"blanda" eller ”at"at sammenblande forskellige ting”ting". Betegnelsen ser ud til at være et veldefineret begreb i samtidens [[kynologi]], da den forekommer på tysk som ”Dänischer"Dänischer Blendling”Blendling" i naturvidenskabelige afhandlinger. Ordet betegner en krydsning af den oprindelige myndehund med en fra England i 1585 importeret mastiff. Denne nye ”blanding”"blanding" eller ”blending”"blending" er resultatet (se Beskrivelse).<ref>Johann Samuel Haller [Halle]: Die Naturgeschichte der Thiere in sistematischer Ordnung: Mit Kupfern. Die Vierfüssigen Thiere, welche lebendige Jungen zur Welt bringen, nebst der Geschichte der Menschen. Mit Kupfern (1757, Zweite Hauptabtheilung, Klasse 2., s. 482); Johan Christian Daniel von Schreber (1739-1810): Die Säugthiere in Abbildungen nach der Natur mit Beschreibungen (1775); Johann Christoph Adelung: Neues grammatisch-kritisches Worterbuch der Englischen Sprache für die Deutschen; vornehmlich aus dem größern englischen Werke des Hrn. Samuel Johnson (1783, Erster Band, s. 1310)</ref>
 
Betegnelsen ”danske"danske Hund”Hund" optræder i en beretning om Fredericia år 1767.<ref>Jacob Nicolay Wilse (1735 - 1801): Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176)</ref> og ”grand"grand Danois, stor Dansk Hund”Hund" i et naturvidenskabeligt værk fra år 1768 <ref>Hans von Aphelen (1719-1779): Valmont de Bomare: Den almindelige Natur-Historie, i Form af et Dictionnaire. Oversat, forøget og forbedret af H. von Aphelen (København, 1767–70, 8 bind; Tredje Tome, 1768, s. 553-579), </ref> ”store"store danske Hund”Hund" betegnelse for cand.jur. Klemps hund år 1854,<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn,P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", s.219-233)</ref> ”den"den store danske hund”hund" i 1864,<ref>Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning (1864),</ref> ”Grand"Grand Danois”Danois" i en artkel i ”Illustreret"Illustreret Tidende”Tidende" i 1886.<ref>"[[Illustreret Tidende]]" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 27, nr. 44, 01.08.1886, s. 534)</ref>. I 1886 bliver ”Den"Den store danske Hund”Hund" den officielle betegnelse, da standarden for racen skrives i 1886. ”Danske"Danske dogger”dogger" anvendes i en reklame i 1888.<ref>"[[Illustreret Tidende]]" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 29, nr. 36, 03.06.1888, s. 440 & Årgang 29, nr. 38, 17.06.1888, s. 464),</ref> ”Den"Den danske Hund, Danske Hunde”Hunde" på forsiden af og i reklame i ”Hunden”"Hunden" (Nr. 1., januar 1891, 1. årgang). ”Specialklubben"Specialklubben for den danske Hund”Hund" grundlægges i 1928, men skifter i 1951 navn til "Grand Danois Klubben i Danmark". Betegnelsen ”Grand"Grand danois”danois" anvendes i en artikel i ”Hunden”"Hunden" år 1934.<ref>”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, nov. 1934, s. 343-345, Ole Larsen: Danmarks ældste kendte Grand danois)</ref> Et støttefrimærke fremstillet i 1948 anvender dobbeltformen ”Grand"Grand Danois, Den danske Hund”Hund" støttefrimærke fremstillet i 1948.<ref>Grand Danois Klubben i Danmark's historiske arkiver.</ref> Skiftet til Grand Danois sker således i den første [[2 verdens krig|efterkrigstid]].
 
== Navneforvirring mellem Den danske Hund (Grand Danois) og øvrige hunderacer i 1800-tallet ==
I begyndelsen af 1800-tallet anvendtes betegnelsen den danske hund om to typer af hunde.
 
Viggo Møller kommenter i 1886 sprogbrugen i Hans Böchmann Melchiors ”Den"Den danske Stats og Norges Pattedyr”Pattedyr" (1834).<ref>Møller, Viggo. ''Dansk Jagttidende'', Nr. 6, september 1886, s. 86</ref>
 
{{citat|I Melchiors ”Den"Den danske Stats og Norges Pattedyr”Pattedyr" (1834) gives en koloreret afbildning af Hunden [[Broholmeren]], der i Texten beskrives som ”den"den store danske Hund eller Slagterhunden”Slagterhunden". Men Forfatteren holder i øvrigt ikke de to Racer af danske Hund, nemlig den, som han afbilder, og den, som Buffon beskriver under Navn af ”Le"Le grand Danois”Danois", ud fra hinanden, skjønt han gjør opmærksom paa, at de ikke stemme overens.|— Møller, Viggo. ''Dansk Jagttidende'', Nr. 6, september 1886, s. 86}}
 
I anden halvdel af 1800-tallet begynder hundeavl at blive organiseret og systematiseret i Europa og Nordamerika.
Linje 64:
Der nedsættes i 1887 et "Dansk Hundestambogsudvalg" under Dansk Jagtforening med henblik på at etablere en dansk hundestambog, oprettelsen af denne vedtages "19de April 1888 i Kjøbenhavn", men den første Danske Hund optages ikke i stambogen før 1890.<ref>A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Forordet"); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 12, marts 1888, forsiden & s. 199); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1888, s. 23); Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Bind I:25)</ref>
 
[[Dansk Kennel Klub]] etableres i 1897 for at varetage hundes interesser, herunder Den danske Hund. Antallet af Danske Hunde opnår et omfang der nødvendiggør en særskilt klub i 1928, hvis navn blev ”Specialklubben"Specialklubben for den danske Hund”Hund".
 
Navneforvirringen består i, at der i Danmark i begyndelsen af 1800-tallet fandtes 3 hundetyper af store jagthunde, der stammer fra den nedlagte kongelige hundekennel på Meutegaarden på Jægersborg (se afsnittet "Beskrivelse").
Linje 70:
Odin Jensen :<ref>Odin Jensen: ''Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning'', (1864).</ref>
 
{{citat|Den store danske Hund må ikke forveksles med den store, plumpe, gule engelske Mastif, en Tid i Danmark kaldet Broholmeren eller Dansk Jægerprishund.|— Odin Jensen: Vor Ven Hunden – hunderacer, avl og opdrætning”opdrætning", (1864).}}
 
Dansk Jagttidende blev udgivet af Dansk Jagtforening, der i samtiden er Danmarks øverste organ for hundeverdenen. I maj 1887 opsamles problemstilingen, hvorledes den blev løst, og ikke mindst, hvorfor det var nødvendigt at løse problemet, citat:<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887, Den store danske Hund, den tyske Dogge og den danske Hund)</ref> '''
 
{{citat|Før Udstillingen [i Rosenborg Have juli 1886] kjendte man her og i Udlandet 2 Hunderacer, der betegnedes som danske, nemlig den store danske Hund (Great Dane, Grand Danois, Groszer Däne) og den lille danske Hund (Petit Danois, Dalmatineren). Ved Udstillingen i Fjor blev endnu én dansk Race erklæres for rén, nemlig den danske Hund (Broholmracen), og der existerer altsaa nu 3 Hunderacer, der betegnes som danske. Af disse kaldes ”den"den lille Danske”Danske" dog kun sjældent med dette Navn, langt hyppigere kaldes den "[[Dalmatiner]]en”en" eller ”den"den dalmatiske Hund.
 
Misforstaaelserne, foraarsagede herhjemme af Navneligheden, lade sig altsaa let rette, men værre og farligere var det, at denne kunde bruges og virkelig blev brugt som Middel til at slaa ”dens"dens store Danske”Danske" ihjel, idet Tyskerne toge Anledning til igjennem Navneligheden at begrændse Betegnelsen af ”den"den store Danske”sDanske"s og ”deutsche"deutsche Dogge”sDogge"s Identitet.|— Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887.}}
 
Hele tanken bag indførelsen af det franske ord ”Grand"Grand Danois”Danois" som betegnelse for Den danske Hund sker af samme årsag som indførelsen af ”Broholmer”"Broholmer" – ønsket om at adskille de to hundetyper i sproget,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} dels for at undgå tysk misbrug af dette (se afsnittet "Striden med Tyskland om hundens stamland"). Tanken var ikke. at betegnelsen ”Grand"Grand Danois”Danois" skulle erstatte betegnelsen ”Den"Den danske Hund”Hund", hvilket fører til en artikel om denne problemstilling i ”Hunden”"Hunden" i år 1898, citat:<ref>”Hunden”"Hunden", udgivet af Dansk Kennel Klub. 1898, side 97.</ref>
 
{{citat|I alle Tilfælde burde det nu være trængt Ind i den almindelige Bevidsthed, at den danske Hund hedder saaledes og ikke Ulmerdogge eller tysk Dogge. Men under Bestræbelsen for at klargjøre dette har man begaaet en lignende Fejl, som den onde Tunger beskylde Lægerne for, nemlig, frembragt et nyt Onde ved at helbrede for et gammelt. Det lader sig ikke nægte, at Medicinen – i dette Tilfælde Grand Danois – har virket noget for kraftigt…[om 1880’erne]. I den Tid vare Navnene grand danois og Jægersprishund osv., næsten de eneste Midler til at skjælne mellem Mastiff og dansk Hund. Navnet Jægersprishund er nu gaaet ud af Sagaen, saa at sige; men det er desværre ikke Tilfældet med grand danois. Det breder sig snarere mere og mere. Er det ikke snart paa Tiden at tage Reb i Sejlene? Man maa dog indrømme, at det giver fremmede et løjerligt Indtryk af vor danske Hund, at de høre den til Stadighed omtalt med et fremmed Navn – her hjemme – hvor det al Tid vil gjøre Indtryk af en paaklæbet Etikette. Lad derfor blive enige om at nævne den smukke og yndede Race kun ved dens rigtige Navn – paa Dansk.|— ”Hunden”"Hunden", Dansk Kennel Klub, 1898, side 97.}}
 
== Oprindelse ==
Tamhundens oprindelse kan afgrænses i tid og sted til det sydøstlige Asien, syd for Yangtze floden for 16.300-5.400 år siden. Tæmningen sker fra mindst 51 ulvetæver, formentlig flere hundrede.<ref>Peter Savolainen m.fl.: mtDNA Data Indicates a Single Origin for Dogs South of Yangtze River, less than 16,300 Years Ago, from Numerous Wolves (Molecular Biology and Evolution, 2009 December; 26(12): 2849–2864)</ref>
 
Blandt de store jagthunde findes der grundliggende to typer; den ekstremt høje og slanke, de såkaldte ”myndehunde”"myndehunde"; og den mindre og mere muskuløse type, på dansk kendt som ”dogge"dogge, mastiff”mastiff".{{#tag:ref|Ordet ses som ”doggere”"doggere" hos [[Ludvig Holberg]]: ''Dannemarks Riges Historie'' (2. Edition. I-III. 1753-54, s. 540) og ”dogge”"dogge" hos [[Hans von Aphelen]] (1719-1779): ''Valmont de Bomare: Den almindelige Natur-Historie, i Form af et Dictionnaire.'' Oversat, forøget og forbedret af H. von Aphelen (København. 1767–70, 8 bind; Tredje Tome, 1768, s. 553-579). Det oldengelske ”docga”"docga" erstatter på et ukendt tidspunkt efter [[Knud den Store|Kong Knud I.]]’s ''Skovlov gældende for England fra ca. år 1031. e.Kr.'' ordet ”Greihounds”"Greihounds", forskelligt fra [[Greyhound]]. I dag bruges ordet [[Dogger|”dogge”"dogge"]] og ”mastiff”"mastiff" i flæng.|group=note}}<ref>http://www.ordnet.dk ; http://www.etymonline.com.</ref>
 
Den tidligst kendte afbildning af store jagthunde af myndetypen er en drikkeskål dateret år 4400-4000 f.Kr., i den før-egyptiske "[[Badari-kulturen]], hvor det ses, at hundene i snor må være tamhunde og brugt i jagten.<ref>Se ”Moskva"Moskva-skålen”skålen" (Moscow Cup, Moscow Bowl) på Pusjkin Museum of Fine Arts, Moskva; Béatrix Midant-Reynes: The Prehistory of Egypt (1999, The Predynastic Period (C. 4000-3000 BC), Preface XII, s. 171-2).</ref>
 
De tidligst kendte afbildninger af store jagthunde af myndetypen, hvor der fra den oprindelige farvebelægning kan observeres, at der er tale om tæmmede harlekin-hunde, det vil sige hvide med sorte markeringer, er følgende afbildninger:<ref>Mathaf Al-Misri: Egyptian Treasurer from the Egyptian Museum in Cairo (1999); T.G.H. James: Ancient Egypt: The Land and its Legacy (1988, s.90); National Archeology Museum, Athen</ref>
Linje 96:
Det var kun inden for et ganske snævert geografisk område på den nordlige halvkugle, at de store jagthunde havde værdi for mennesket; det vil sige, hvor et foderbehov som et menneske mere end modsvares af den gavn, jagthunden udgør som brugshund. Mod nord ses det, at [[spidshunde]]-typerne er langt overlegne som hyrdehund for rensdyr, slædehund og jagthund. Dette er gældende kloden rundt på den nordlige halvkugle. Alle hunde fundet i Danmark før den [[kimbriske]] indvandring i 500-tallet f.Kr. er af samme meget mindre [[spidshunde]]-type, der regnes for de ældste tamhunde i [[Norden]].<ref>De ældste hundefund i Danmark er gravgodset fra Hammelev ved Haderslev ([[Maglemosekulturen]]) dateret til 8250 f.Kr. jf. Ulla Lund Hansen: "VOV!" i ''Skalk'', 2:2000, s. 20-27; Haderslev Museum; Sandra L. Olsen, Section of Anthropology: Prehistory of Kazakstan, Carnegie Museum of Natural History.</ref>
 
De første store jagthunde af mynde-type i [[Skandinavien]] er ”Hansmark”"Hansmark"-hunden, [[Fyn]] fra år 5-400 f.Kr. ; ”Hjortsprings”"Hjortsprings"-hunden, [[Als]] fra ca. år 400 f.Kr., og ”Himlingøje”"Himlingøje"-hunden, Stevns fra ca. 300 tallet e.Kr. Alle de store myndehunde antages at være ankommet til det nuværende [[Danmark]] med folkevandringer fra øst for Tanais ([[Don]])-floden, den gamle grænse mellem [[Europa]] og [[Asien]].<ref>Ulla Lund Hansen: VOV! (Skalk, 2:2000, s.20-27); Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290); Anne-Sofie Gräslund: Damen med hunden (en del af ”Drik"Drik – og du vil leve skønt”skønt" et festskrift til Ulla Lund Hansen på 60-årsdagen 18. august 2002 (Nationalmuseet, 2002, s.263-274); Museumsbestyrer, Dr. Phil. [[Magnus Degerbøl]]: Vort ældste Husdyr, Hunden – og dens Skæbne i Danmark. Fra ”Dyr"Dyr i Natur og Museum”Museum" (1943). Gengivet i ”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1944, s. 42)</ref>
 
De store myndehunde er afbildet i kunst:
Linje 111:
* Guldskilling fra Bolbro-skatten (12 guldskillinger og 37 stykker ringguld), Odense Herred, Fyn (Bolbro C, IK30) – 1 jagthund gengivet i stil I.
 
(b) [[Guldhornene]], fundet ved Gallehus ved Møgeltønder i Sønderjylland, dateret til 400 tallet e.Kr.:<ref>[[Ole Worm]]: De Aureo Cornu (1641) hvor det ”lange"lange/store”store" guldhorn af gengivet, samt i Jul.Schiøtt: Danmarks Folk – I skildringer af danske videnskabsmænd”videnskabsmænd" (København, Det Nordiske Forlag, 1901, Nordens Oldtid, s. 221-222), hvor arkivar, kammerråd [[Joachim Richard Paulli]] (Jochum Pauliis)’s gengivelse af det ”korte”"korte" guldhorn er gengivet.</ref>
 
* 4. række på Ole Worms tegning af det "lange/store”store" [[Guldhornene|guldhorn]] i skriftet ”De"De Aureo Cornu”Cornu" (1641) – jagthund vist omkring vilddyr.
* 1. række af det "korte”korte" [[Guldhornene|guldhorn]] tegnet af arkivar, kammerråd Jochum Pauliis 1734 – to jagthunde omkredsende en kronhjort med kalv.
 
(c) Den Gyldne Tavle fra Maglemose ved Gummersmark, Præstø Amt, Sjælland, dateret til 385-670 e.Kr. – to kobbel, det vil sige fire jagthunde, værnende mærket og dermed ejeren i stil I.<ref>Mogens B. Mackeprang: De Nordiske Guldbrakteater (Jysk Arkæologisk Selskabs Skrifter, Bind II, Aarhus, 1952, planche 6:3, 6:25, 7:4, 8:20-21, 9:25, 22:1, 25:1)</ref>
Linje 153:
På baggrund af disse afbildninger kan der formentlig sluttes, hvor kongerne havde deres foretrukne vildtbaner.
 
I 1500-tallet foregik mange forandringer af vore landområder herunder [[Reformationen]], der vinder indpas år 1526-36 e.Kr. De store forandringer gik ikke jagten forbi, og den kongelige jagt bliver nu også en sport. Efter udenlandsk skik skabtes en ny jagtform, kaldet ”La"La Chasse Par Force Du Cerf”Cerf" (Jagt med styrke efter Kronhjort) og ”La"La Chasse Par Force de chiens”chiens" (Jagt med styrke af hunde). Forskellen er, at ikke alle jagter var efter hjorte. Man havde også vildsvine- og ulvejagter. I dag kendes denne type jagt under dens kortere navn "[[Parforcejagt]]".
 
Kernen i Parforce-jagten var at stress-jage vildtet og gennemføre en omkredsning, herunder ved brug af jagttøj. En gruppe på 50-60 store jagthunde, ”meuten”"meuten" (løbende hunde), skulle nedlægge vildtet ved at gribe fat i ørerne og nakken uden at dræbe det.
 
Denne jagtopgave var Den danske Hund ikke avlet til, og den kunne derfor ikke løse denne opgave. Ud fra samtidige afbildninger havde Den danske Hund et udpræget myndepræg, men manglede vægt til at kunne holde levende vildt nede. Derfor sender Kong [[Frederik 2]]. 1585 e.Kr. et skib til England efter hunde. Nogle måneder senere takkede han [[Elizabeth 1. af England|Dronning Elizabeth 1.]] af England for de tilsendte jagthunde. I 1587 blev en stald i [[Ringsted Kloster]] ombygget til kongens hunde. De ”unge"unge Englands Hvalpe”Hvalpe", der hentes hjem over de næste mange generationer, er den hund vi i dag kender som [[Broholmeren]]. Et eksemplar af den nyankomne ”Englandshvalp”"Englandshvalp" kan ses som unghund på kongetapetet fra 1585-86 ([[Kronborgtapeterne]]), visende kong [[Frederik 2.]] og hans søn, den senere [[Christian 4.]] Den fra England importerede dogge (mastiff) krydses nu med Den danske Hund i myndeudgaven. Den nye hund kaldes i Jagtprotokollerne for en ”Blending”"Blending" (blanding). Den er grundlaget for udseendet og opbygningen af den nuværende Danske Hund (Grand Danois).<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 441)</ref>
 
[[Fil:Fredstaflet på Frederiksborg Slot ved Freden i Roskilde 3. marts 1658.jpg|thumb|18. februar 1658 førtes forhandlingerne i Høje Taastrup Præstegaard, og 26. februar 1658 underskrives Freden i Roskilde, hvorunder Frederik 3. (regent 1648-1670) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len til Karl X. Gustav. Efter selve fredsunderskrivelsen afholdt Frederik III. 3. marts 1658 et fredstaffel for Karl X Gustav på Frederiksborg Slot. Det er dette taffel, der er gengivet ovenfor. Taflet foregik i Englesalen (den nuværende stue 37), der var udsmykket med silketæpper og afbildninger af våbenskjoldene for de forskellige dele af det danske monarki. Til venstre ses opgangen til Riddersalen. Totalt ydmyget sidder Dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg for bordenden mod læseren. På sin højre side har hun Karl X. Gustav og kong Frederik III. Prominent placeret i midten af dette kobberstik ser vi Frederik III's Danske Hunde. Stikket er spejlvendt og udført efter tegning af [[Erik Dahlberg]].]]
Linje 168:
* 25 kobbel ( = 50 hunde) + 3 jagthorn til Markgreven af Culmbach, [[Frederik af Brandenburg-Bayreuth]].
* 6 kobbel ( = 12 hunde) til [[Hertug]]en af Plön, [[Frederik Carl af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön|Frederik Carl von Carlstein]], hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön.
* ”fire"fire store hunde af de danske Blendinge”Blendinge" til Den Sardiniske Majestæt, [[Charles Emmanuel III]], Hertug af Savoyen og Konge af Sardinien
 
Først nu findes Den danske Hund i konge- og hertugdømmerne syd for [[Ejderen]]. [[Christian 6.]] dør 6. august år 1746, og allerede 1. oktober år 1746 e.Kr. genopretter [[Frederik 5.]] Parforce-jagten med et årligt budget på 10.000 Rigsdaler. En måned senere, 1. november 1746, var der 82 ”brogede"brogede hunde”hunde", dvs. Blendinge i harlekin, til Parforce-jagten.<ref name=autogeneret3 />
 
Mange af disse Blendinge i harlekin kan ses på et maleri i [[gouache]]teknik af [[Johan Jacob Bruun]] fra 1746. Maleriet tilhører kongefamilien og hænger på [[Eremitageslottet]], der er kongefamiliens private jagtslot.
Linje 180:
== Kendte navne for Den danske Hund ==
 
* ”Raro”"Raro" gengivet på Karel van Mander III's maleri fra ca. 1665. Hænger på [[Statens Museum for Kunst]].
 
* “Sultan”“Sultan" [[Frederik 4.]]'s favorithund, gengivet på Bendix Grotschilling Juniors maleri fra 1706. Hænger på [[Rosenborg Slot]].
 
[[Fil:Den danske Hund Sultan under Frederik IV’s kroning 25. august 1699.jpg|thumb|Frederik IV's kroning 25. august 1699 i Frederiksborg Slotskirke. Malet af Bendix Grotschilling Junior 15. april 1706. Maleriet måler 29,7 x 81,7 cm i gouache-teknik og er meget detaljeret. Det kom til Rosenborg Slot 1838 fra Frederiksborg Slot (inv.nr. 8-23). Mellem de to tæpper, alter og trone, står foran kongen en dreng af afrikansk herkomst med Den danske Hund, Sultan.]]
 
* ”Bounce”"Bounce" tilhørte den engelske digter [[Alexander Pope]] (1688-1744) i 1718
 
* "Sioler"
* ”Sioler”
 
* "Borman"
* ”Borman”
 
* "Fender"
* ”Fender”
 
* "Makin"
* ”Makin”
 
* "Slatterman"
* ”Slatterman”
 
* ”Deiman”"Deiman" og de foran nævnte fem var i 1723-24 kronprins Christian senere [[Christian 6]].'s favorithunde, jf. påtegninger på De Kongelige Jagtprotokoller for årene 1710-36 på Meutegaarden ved Jægersborg.<ref name=autogeneret6 />
 
* ”Gourmand”"Gourmand" [[Christian 7.]]'s favorithund i 1766.<ref>John Brown: The Northern Courts; Containing Original Memoirs of the Sovereigns of Sweden and Denmark Since 1766 (Edinburgh, Archibald Constable & Co, 1818, Vol. I, chap. VI. s. 99-100); Aage Friis: Tilskueren (1900, Breve fra [[Louise Gram]] til Fru Løvenskjold, s. 790), hvilken kilde er gengivet i Robert Neiiendam: Kong Christian den Syvende som Skuespiller (Historisk Tidsskrift, Bind 8. række, 2 (1909-1910) 1, s. 304-313).</ref>
 
* “Skjold”“Skjold" Hr. Cand.jur. Klemps store danske hund år 1854.<ref name=autogeneret5>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", s.219-233)</ref>
 
* ”Rolf”"Rolf" tilhørte Boghandler Johannes Gravenhorst, Kgs. Lyngby. Det var den første Danske Hund udstillet med naturlige ører, dvs. uden kupering. Det skete på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København juli 1886.<ref>”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, sept. 1934, s. 288-289, Ole Larsen: Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer)</ref>
 
* ”Minka”"Minka" var ejet af Godsejer Niels Juel Lund, [[Julianelyst]] Gods ved Horsens og var den første Danske hund optaget i Dansk Hunde-Stambog i 1890.<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 11, februar 1890, forsiden). Hunden er nr. 1791.</ref>
 
* ”Marco”"Marco" og ”Jan”"Jan" (tæve) tilhørte [[Carl Brosbøll]] (Carit Etlar) i 1894-96.<ref>Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Nr. 1854, Bind IV:30) og [[Siden Saxo]] (Statens Arkiver, Syddansk Universitetsforlag, 2:2003).</ref>
 
* ”Gorm”"Gorm" tilhørte Fru Sagfører Nancy Madsen i 1897. Gorm ser ud til at være stamfader til den nuværende harlekin-æt.<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 4, juli 1897, s. 55); Forsiden af ”Vore"Vore Hunde”Hunde" (redaktør Eugen Colding, Nørre Allé 49, st., København N., 1. årgang, nr. 1, 15. april 1898); ”Vore"Vore Hunde" (redaktør Eugen Colding, 2 Årgang, nr. 9, december 1899); "Vore Hunde" (I. Fr. Clausen , 1915, s. 16).</ref>
 
* ”Rufus”"Rufus" tilhørte familien Lassen til [[Bækkeskov]] Gods, Sydsjælland og var bedste ven med [[Anders Lassen]] og dennes lillesøster Bente (Bernstorff-Gyldensteen).<ref>Suzanne Lassen: Bente og Rufus (Gyldendal, 1933); Suzanne Lassen: Bente og Skovens Dyr (Gyldendal, 1936), samt Suzanne Lassen: Bentes veninde (Gyldendal, 1938). Endelig Suzanne Lassen: Anders Lassen – Sømand og soldat (Gyldendal, 1949)</ref>
 
== Beskrivelse ==
Linje 224:
''Errindlev hunden, Sydlolland, dateret til ca. 950.''<ref>Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290).</ref>
* nogle meget lange lemmeknogler, der er fundet sammen med et langt og smalt kranium. Disse dele viser, at vi her har en mynde for os, dog ikke den russiske [[Barzoi]] med den ejendommeligt hvælvede øvre Profillinje, men et dyr, der ligesom den engelske mynde har en normal pandeafsats.
''Næsholm hunden, Odsherred, dateret til år 1240-1340''<ref>Museumsbestyrer, Dr. Phil. Magnus Degerbøl: Vort ældste Husdyr, Hunden – og dens Skæbne i Danmark. Fra ”Dyr"Dyr i Natur og Museum”Museum" (1943). Gengivet i ”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1944, s. 42)</ref>
* Kongelig resolution 24 marts 1764 fremhævede at hundenes farve kunne være ligegyldig, blot de var gode.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 452, 557). Originalkilden er "Parforcejagtssager 1686-1768. Pk. IV. 13-2-1764" i Rigsarkivet.</ref>
* Af Egnens tamme Dyr [i 1767] erindres her fornemlig om den ægte danske Hund af den store Slags, som Bønderne holde her omkring. De have sort Haar og stærke Lemmer.<ref>Jacob Nicolay Wilse: Fuldstændig beskrivelse af stapelstaden Fridericia – efter pålidelige underretninger og egne undersøgninger (Kiøbenhavn, 1767, s. 176)</ref>
Linje 241:
En stor jagthunds højde måles på samme vis som hesten; [[stangmål]] over skulder-kammen, der kaldes mankehøjde.
 
* Ca. år 400 f.Kr. – Mankehøjde 61&nbsp;cm - ”Hjortsprings”"Hjortsprings"-hunden ([[Hjortspringsbåden]]), Als.<ref name=autogeneret1>Ulla Lund Hansen: VOV! (Skalk, 2:2000, s.20-27)</ref>
 
* Ca. 300-tallet – Mankehøjde 68&nbsp;cm - "[[Himlingøje]]"-hunden, Stevns.<ref name=autogeneret1 />
 
* År 1800-3 – Mankehøjde 71–79&nbsp;cm.<ref>Sydenham Edwards: Cynographia Britannica(1800-1803), som beskrevet i Hother Tolderlund Borgen: Den Store Hundebog (København, 1938, s. 229-240)</ref>
 
* År 1854 – Mankehøjde 80 – Etatsraad Klemps Danske Hund ”Skjold”"Skjold".<ref name=autogeneret5 />
 
* År 1888 – Mankehøjde for hanhunden min. 78&nbsp;cm og min. 74&nbsp;cm for tæven.<ref name=autogeneret2>Lensbaron A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Den store danske Hund", s. 33-35)</ref>
Linje 262:
 
=== Vægt ===
År 1854 - 140 Pd. [70&nbsp;kg] - Etatsråd Klemps Danske Hund ”Skjold”"Skjold".<ref name=autogeneret5 />
 
År 1888 – min. 60&nbsp;kg for hanhunden og min. 50&nbsp;kg for tæven.<ref name=autogeneret2 />
 
År 1935 – ”Jo"Jo større, jo bedre”bedre".<ref name=autogeneret8 />
 
En Dansk Hund vokser i sit først år 1&nbsp;cm i højde og 1&nbsp;kg pr. uge. Hunden er fuldvoksen i 3 års alderen, hvor hanhunden typisk vil veje 60–80&nbsp;kg, mens tæven vil veje lidt mindre.
Linje 276:
 
=== Levetid ===
Den danske Hund bliver sjældent mere end 8-10 år gammel. I Grand Danois Klubben i Danmark opnår en hund ”veteran”"veteran"-status som 10-årig.<ref>Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 2:2005, s.43).</ref>
 
Grand Danois Klubben har et gammelt ordsprog der lyder, citat:<ref>J. M. Thiele: Danmarks Folkesagn (Kiøbenhavn, C. A. Reitzels Forlag, 1860, 3. Deel, s. 54, Om Huusdyrene, nr. 249)</ref>
Linje 284:
=== Pelsfarver ===
Granddanois eksisterer med forskellige pelsfarver, som enten kan være godkendte eller ikke godkendte af FCI.{{kilde mangler|dato=Uge 30, 2014}}
 
==== Godkendte pelsfarver ====
''Gul'': Farven er gul med en sort maske.
Line 308 ⟶ 309:
''Gul mantle'': Bundfarven er hvid, ryggen er gul (ligner lidt en sadel).
=== Hundefoder ===
Det oprindelige oldnordiske ord var ”sollr”"sollr" (søle), der betegnede hunde- og svineføde bestående af brækket brød, udblødt i mælk eller vand.<ref>Erik Jonsson: Oldnordisk Ordbog (Kjöbenhavn, Det Kongelige Nordiske Oldskrift-selskab, 1863, s. 526).</ref>
 
I 1680 købte [[Christian 5.]] Engelske Hunde [ = Broholmeren] og sendte [[jægermester]] Røder, jagtpage F. Gram og overjæger Masmann til England for at hente hundene og deltage i jagterne i England, formodentlig for at opnå erfaring. Der blev også indkøbt særligt foder i England, kajebrød, der blev givet til hundene sammen med hjemmebagt rugbrød. Rugbrødet, senere garstenbrød (bygbrød), blev blødt op i varmt vand med det kogte kajebrød. Uden for jagtsæsonen, om vinteren, blev de fodret med billigt kød af gamle heste. Kajebrød menes at være kagebrød, og derfor det samme som fladkager.<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 445-446); Henrik Andersson fra Det Danske Sprog- og Litteraturselskab.</ref>
 
[[Fil:Wikipedia Great Dane Raro (alterated colours).jpg|thumb|Karel van Mander III's maleri fra ca. år 1665 af Den danske Hund ”Raro”"Raro". Hunden menes foræret af Frederik III (år 1609-1670) til prinsesse Magdalena Sibylle, der 5. oktober 1634 blev gift med Christian, anden søn af Christian IV og kronet tronfølger 1610. Maleriet kan ses på Statens Museum for Kunst]]
 
Den danske Hund ”Campus"Campus Fürst”Fürst" (mankehøjde på 92&nbsp;cm, vægt 82&nbsp;kg), af Turistforeningen for Danmark i England og Amerika markedsført som ”verdens"verdens største hund”hund", blev som 4,5 årig i 1948 fodret med rugbød og hestekød.
I dag spiser en fuldvoksen Grand Danois ca. 1&nbsp;kg tørfoder pr. dag, dvs. meget tæt på hvad et voksent menneske indtager.
=== Salgspris i historisk perspektiv ===
Line 321 ⟶ 322:
* 500-1000 kr. i 1887 [= 28.151-56.302 2004-kroner].
 
* 400 kr. harlekin tævehvalp født 21.3.1933 tilbydes af fru Elisabeth Enemark, Kennel ”Kongshøj”"Kongshøj", Terslev, Haslev.
 
* 300 kr. sort hanhvalp født 30.6.1933 tilbydes af grevinde Raben-Levetzau (Suzanne Lassen.)
Line 327 ⟶ 328:
* 200 kr. tævehvalp født 30.6.1933 tilbydes af grevinde Raben-Levetzau (Suzanne Lassen).
 
* 1200 kr. hvalp med Harlekin-hunden ”Campus"Campus Fürst”Fürst" som avlshund i 1948.
 
* 35 guineas [£37= US$ 105] harlekin tævehvalp, 8 uger gammel, tilbydes af miss Lomar, England 8.1.1949.
 
* 200 US$ pr. hvalp, 8 uger gammel, tilbydes Rosemary B. Bojesen, Wisconsin, USA af Kennel Blaaholm i august 1951.<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227); "Illustreret Tidende”Tidende" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, s. 246); Grand Danois Klubben i Danmark’s historiske arkiver.</ref>
 
== Grand Danois i dansk og udenlandsk kultur ==
Nedenfor er opført eksempler på, at Grand Danois optræder i danske og udenlanske kulturelle sammenhænge.
* ”Danish"Danish dogs”dogs" (Danish dogges) i Shakespeare: [[Hamlet]], Prins af Danmark.
* Logo for [[Dansk Kennel Klub]] fra klubben blev grundlagt i 1897 frem til 1995 (på Kennelmærker).
* Helhunden ”Black"Black Shuck”Shuck" i [[Sherlock Holmes]]-mysteriet “The Hound of the Baskervilles”Baskervilles" (Baskervilles Hund), skrevet af Sir [[Arthur Conan Doyle]] i 1902
* ”Grand"Grand Danois”Danois" i ”Ølhunden"Ølhunden Glammer”Glammer", skrevet af [[Poul Henningsen]] (P.H.) til hans revy ”På"På Ho’det”Ho’det". Opført på [[Nørrebros Teater]] 1929 og sunget af [[Oswald Helmuth.]]
* ''Dronning Christina'' (1933) med [[Greta Garbo]] i hovedrollen. To danske hunde ses sammen med [[Kristina af Sverige|Dronning Christina]], da hun rider ind på slottet.
* [[Marmaduke]] Dansk Hund i avistegneseriestribe.
* Victor Barky i tegnefilmen [[Dog Tales (film fra 1958)|"Dog Tales”Tales" (1958)]]; en parodi på [[Victor Borge]] spillet af en dansk hund. Victor Borge blev ofte kaldt en ”Great"Great Dane”Dane".
* Scooby-Doo dansk hund i tegne- og spillefilm. Ikke verdens modigste hund.
* Brutus – Den grimme gravhund (The Ugly Dachshund). Spillefilm fra 1966. Med udgangspunkt i [[H.C. Andersen]]s [[Den Grimme Ælling]], vokser Grand Danois-hvalpen op med et kuld gravhunde.
* Chestnut dansk hund i spillefilmen ”Tøser"Tøser & Hund”Hund" (Chestnut: Hero of Central Park) fra 2004.
 
== Striden med Tyskland om stamlandet for Grand Danois ==
Den østrigske Dr. Leopold Joseph Franz Johann Fitzinger (1802-1884) var zoologi-professor ved ”Kaiserlich"Kaiserlich-königlichen Naturalien-Cabinetes zu Wien”Wien" (Naturhistorisches Museum) og var tillige direktør for de nyoprettede zoologisk haver i [[München]] ([[Englischer Garten]]) og [[Budapest]]. Dr. L. Fitzinger afholder i 1867 3 foredrag på det østrigske modsvar til ”Kongelige"Kongelige danske videnskabernes selskab”selskab" ([[Videnskabernes Selskab]]); i samtiden kaldt ”Kaiserlichen"Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften”Wissenschaften" (i dag ”ÖAW”"ÖAW"). De tre forelæsninger er en doktorafhandling, der senere bliver til hans bog "''Der Hund und seine Racen. Naturgeschichte des zahmen Hundes, seiner Formen, Racen und Kreuzungen''" (Tübingen, 1876). Hans afhandling, og bog, anses som et af hovedværkerne omkring hunde, ikke mindst fordi al kendt viden om hunde er afdækket i afhandlingen, hvis indhold er en opdeling af samtlige (180) hundetyper i syv grundtyper.<ref>Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V.). Samlingen findes på Harvard University Library, USA.
• XXI. Sitzung vom 25. Juli 1867: Übersicht
Fitzinger, Die Raçen des zahmen Hundes (I. Abtheilung) s. 377.
Line 357 ⟶ 358:
I beskrivelsen af Den danske Hund, af Dr. L. Fitzinger betegnet "''Der grosse dänische Hund (Canis leporarius, danicus)''" angives 24 samtidige og ældre kildehenvisninger, hvoraf ingen er danske. Alle, uden undtagelse, beskriver Den danske Hund som en dansk hund.<ref>Sitzungsberichte der Kaiserlichen Akademie der Wissenschaften (Mathematisch-Naturwissenschaftliche Classe, Sechs und Fünfzigster Band, Wien, I. Abtheilung, Jahrgang 1867, Heft I. bis V., s. 479-480). Samlingen findes på Harvard University Library, USA.</ref> På denne baggrund hersker der enighed om, at op til år 1880 er Den danske Hund (Grand Danois, Great Dane) den store jagthund, der er avlet i de danske landskaber fra arilds tid.
 
Den første hundeudstilling fandt sted 14. til 20. juli 1863 i St. Pauli-Turnhalle i [[Hamborg]], hvor hundene var opdelt i "Klasse 26 Dänische Doggen”Doggen" (8 hunde deltog) og "Klasse 27 Ulmer Doggen”Doggen" (7 hunde deltog). Denne opdeling fortsatte på hundeudstillingerne i 1869 og 1876 i [[Hamborg]], og var gældende til og med hundeudstillingen i [[Hannover]] 1879.<ref>"Vore Hunde" (redaktør Eugen Colding, januar 1901, s. 79).</ref>
 
Det dansk-tyske forhold - herunder magtforhold - ændredes markant i denne periode. Danmark tabte hertugdømmerne Slesvig og Holsten i [[2. Slesvigske Krig]] 1864 og blev dermed en stat uden et tysktalende befolkningselement,<ref>[[Inge Adriansen|Adriansen, Inge]]. (2003) ''Nationale symboler i det Danske Rige, 1830-2000, Volume 2''. [[Museum Tusculanuns Forlag]] s. 262. ISBN 87-7289-794-5</ref> og det [[Tyske Kejserrige]] etableres i 1871 med [[Otto von Bismarck]] som kansler 1871-1890.<ref>Fischer, Wolfgang Chr. (ed., 2010) ''German Hyperinflation 1922/23: A Law and Economics Approach.'' Side 72. ISBN 978-3-89936-931-1</ref> Det nye samlede Tyskland havde behov for nationale symboler til at markere den nye stormagts styrke og position.
Line 363 ⟶ 364:
[[Fil:Den danske Hund Christian IX 1861.jpg|thumb|Fra venstre ses [[prinsesse Dagmar]], [[Georg 1. af Grækenland|prins Vilhelm]] og [[Alexandra af Danmark|prinsesse Alexandra]]. Siddende [[Christian 9.|kronprins Christian]] (senere kong Christian 9.) med sin harlekin Grand Danois i 1861. Fra "Vore Hunde" (Dansk Racehunde Klub, 16. årgang, nr. 7, juli 1935, forsiden og s. 116). Billedet er taget af kgl. hoffotograf Georg Emil Hansen i København]]
 
Ud fra "Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside" og det satiriske ugeblad Kladderadatsch fra august 1878 kan der udledes,{{#tag:ref|Fra Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside, findes følgende uddrag af en artikel skrevet af Dr. Ulf Morgenstern 19.12.2011: ”daß"daß Bismarcks Doggen bald die "Reichshunde" hießen, war da nur eine Frage der Zeit. Bismarck war hier ganz Kind seiner Zeit, die schichtübergreifend auf den Hund kam. Bewußt oder unbewußt wählte er die seinerzeit größte Rasse aus, die erst Dänische, dann nach 1864 Ulmer und später Deutsche Dogge hieß." http://www.bismarck-stiftung.de/index.php/aktuelles/item/137-bismarck-und-der-dgb .<br />
I Kladderadatsch (Humoristisch-Satirisches Wochenblatt, Berlin, Nr. 39, XXXI. Jahrgang, 25.8.1878) forekommer det satiriske digt „An den Reichshund“ i en beskrivelse af Den danske Hund Sultan, der tilsyneladende skambed den russiske udenrigsminister Alexander Mikhailovich Gorchakovs ”Galahose“"Galahose“ under Berlinerkongressen.|group=note}} at Bismarck udnævner Den danske Hund til ”Reichhund”"Reichhund" på eller umiddelbart efter [[Berlinerkongressen]] juni-juli 1878;<ref>http://www.bismarck-stiftung.de/index.php/aktuelles/item/137-bismarck-und-der-dgb "Otto von Bismarck Stiftungs hjemmeside". I Humoristisch-Satirisches Wochenblatt, Berlin, Nr. 39, XXXI. Jahrgang, 25.8.1878.</ref> Tanken var, at Det Tyske Rige med sine nye landvindinger og stormagtsstatus skulle have en rigshund, der kunne afspejle det nyskabte riges storhed og styrke.
 
På Bismarcks foranledning nedsættes i 1878 en kommission under ledelse af Heinrich Bodinus, direktør i [[Berlin Zoo|Berlins Zoologiske Have]] (Direktor des Zoologischen Gartens von Berlin) samt 6 øvrige tyske hundekyndige. Kommissionen fik navnet "''Kynologischer Verein Hektor''", hvor denne kommission navngiver "den tyske rigshund" med betegnelsen ”Deutsche"Deutsche Dogge”Dogge". Fra 1880 er det kun tilladt at omtale Den danske Hund med dette navn i det nyskabte Tyske Rige.<ref>Dr. A. Ströse: Unsere Hunde - Form und Leben des Hundes”Hundes" (Erster Band, Neudamm 1902, Der Dänische Hund); "Brehms Tierleben" i 3. udgave (Säugetiere - Zweiter Band, s. 125-126), der udkom 1890-93; Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH): Chronik des Deutschen Hundewesens (2006, s. 4)</ref>
 
Redaktør af "Dansk Hundestambog" og medstifter af [[Dansk Kennel Klub]] Viggo Møller beskrev i 1887, hvad der var undervejs i samtiden, citat:<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.218-233), og samme Viggo Møller i "Illustreret Tidende”Tidende" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, "Store danske Hunde", s. 244-246).</ref>
 
{{citat2|Men nu vil Tyskerne se at faa Benævnelsen "stor dansk Hund" ud af Verden. De har i de sidste 8-10 Aar begyndt at drive Hundesport, og om end deres Kynologi endnu staar paa Begyndelsesstandpunktet, arbejdes der dog meget ihærdig, og de er ikke bange for at annektere ogsaa paa dette Omraade [...] Bestræbelserne i saa Henseende gjøres især af den tyske Forening "Hector", og ved Artikler og Afbildninger søger man at slaa fast, at den store danske Hund skal kaldes "Deutsche Dogge" [...] Skal den store danske Hund bevares for os, er det paa høje Tid. Hovedsagen er naturligvis, at vi kjende Hunden og hjælpe Englænderne, Franskmændene og i det hele taget Evropa at holde paa Navnet lige over for Tyskernes, særlig Foreningen "Hector"'s Forslugenhed.|Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne, 1887, Ellevte Kapitel; etc.}}
Kaptajn [[Wilhelm Dinesen]], [[Karen Blixen]]s far, var også stærkt hundekyndig og –interesseret.<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1892, s. 119-120 ) i artiklen ”Om"Om den store danske Hund”Hund".</ref> W. Dinesen udtalte sig følgende om sagen i 1892, citat:<ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 7, oktober 1892, forsiden)</ref>
 
{{citat2|Jeg skal da først bemærke, at Navnet paa den berømte Hunderace, som Tydskerne nu ville have døbt om til den tydske Dogge, hele Jorden over i alle civiliserede Sprog ikke er eller har været den danske Hund, men den store danske Hund […]|Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 5, august 1892); Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 7, oktober 1892, forsiden).}}
Line 380 ⟶ 381:
Problemstillingen ligger i dvale indtil nazisterne overtager magten i Tyskland i 1933. Ved en ordre fra [[Gestapo]] dateret 20. juli 1935 opløses alle hundeklubber i [[Det Tredje Rige]]. Mod slutningen af 1936 er det organiserede tyske hundevæsen blevet underlagt Rigsernæringsministeriet (Reichsernährungsministerium) og Hærens Overkommando (Oberkommando des Heeres) under SA ([[Sturmabteilung]]).
 
Det nye nazi-kontrollerede tyske hundevæsen ”Reichsverband"Reichsverband für das Deutsche Hundewesen”Hundewesen" (RDH) sendte herefter et brev til [[Dansk Kennel Klub]],{{#tag:ref|Fra bestyrelsesreferatet i Dansk Kennel Klub datered 5.12.1936 under Punkt 3, fremgår det, at Dansk Kennel Klub op til dette møde har modtaget to skrivelser fra RDH. Ingen af disse breve findes længere i arkiverne hos hverken Dansk Kennel Klub eller Grand Danois Klubben i Danmark, hvorfor den nøjagtige dato for modtagelse af brevene ikke kendes. Hovedbrevets indhold fra RDH til Dansk Kennel Klub er skrevet på fransk i FCI’s referat fra generalforsamlingen 22.7.1937, jf. fax fra FCI til Dansk Kennel Klub dateret 9.5.2003. Det fremgår af det citerede brev, at kravet fra RDH til Dansk Kennel Klub var: ”beder"beder vi Dem derfor om at erklære, hvorvidt De accepterer at anerkende Deutsche Dogge som sådan og undlade at bruge betegnelsen ”Grand"Grand Danois””Danois"".|group=note}} hvori RDH meddelte, at organisationen på den kommende generalforsamling 22. juli 1937 i den internationale hundeorganisation [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI) i Paris ville udbede sig, at Den danske Hund (Grand Danois, Great Dane) blev omdøbt til Deutsche Dogge; denne gang på verdensplan.<ref>Bestyrelsesreferat, Dansk Kennel Klub, den 5.12.1936.</ref>
 
Brevet fra RDH blev behandlet på bestyrelsesmødet i [[Dansk Kennel Klub]] den 5. december 1936. Af dette bestyrelsesmødereferat fremgår det, at [[Dansk Kennel Klub]] som svarskrivelse havde afsendt en ”Standard"Standard for den danske Hund (Grand Danois, Great Dane)- Stamland: Danmark”Danmark" til RDH. Denne standardbeskrivelse af den danske Hund var blevet udarbejdet og godkendt på [[Dansk Kennel Klub]]s bestyrelsesmøde, den 18. marts 1935.<ref>Dansk Kennel Klubs historiske arkiver.</ref>
 
I løbet af foråret og forsommeren 1937 behandlede [[Dansk Kennel Klub]] sagen på yderligere to bestyrelsesmøder. Bestyrelsesreferatet af den 30. marts 1937 viser, at man vedtog at spørge den danske presse- og kulturattaché, [[Helge Wamberg]], ved den danske legation i Paris, hvorvidt han ville forsvare [[Dansk Kennel Klub]]s interesser i denne sag. Dette blev imidlertid afslået af attachéen. Bestyrelsesreferatet af 29. maj 1937 viser, at man i stedet for anmodede Henry Larsen, medlem af bestyrelsen i [[Dansk Kennel Klub]] om bistand, som på dette tidspunkt boede i Genève.<ref>Dansk Kennel Klubs historiske arkiver; Dansk Kennel Klub’s 100 års jubilæumsskrift (1997, s. 13); C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om ”Grand"Grand danois”danois" Navnet i ”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 167).</ref>
 
Udover Henry Larsen, bestod den danske delegation af Ferdinand Prior, honorær generalkonsul for Frankrig og bankdirektør i Banque des Pays du Nord i Paris. Ferdinand Prior var lillebroder til [[H.P. Prior (NKT)|Hans Peter Prior]], fhv. Handelsminister. Desuden deltog C. Hagbarth Christensen, som formand for Specialklubben for Den danske Hund (i 1951 omdøbt til Grand Danois Klubben i Danmark).<ref>"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, august måned, s. 143)</ref>
Line 390 ⟶ 391:
Fra det franske referat fra FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fremgår det, citat:<ref name="FCI-GF-220737">Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris. Tilstillet af FCI til Dansk Kennel Klub i fax dateret 9.5.2003.</ref>
 
{{citat2|Hr. Ferdinand Prior, der repræsenterede [[Dansk Kennel Klub]] i forsamlingen, holdt et kyndig foredrag, hvori det af adskillige citater fremgik, at pågældende race allerede fra gamle tider af, såvel i videnskabelige afhandlinger som i dagligsproget, var blevet kaldt ”dansk"dansk hund”hund", ”dansk"dansk dogge, grand danois”danois" eller blot ”Dansk”"Dansk", og dét i hele Europa uden undtagelse, også i Tyskland.|Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris.}}
 
Generalsekretær Baron Albert Houtart for den internationale hundeorganisation, [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI), tilføjede og underskrev følgende tekst til referatet, citat:<ref name="FCI-GF-220737"/>
 
{{citat2|Foredraget blev ikke efterfulgt af nogen debat eller beslutning, som følge af en udtalelse fra hr. Glockner, R.D.H.’s formand og repræsentant for foreningen på generalforsamlingen. ... Hr. Glockner erklærede, at spørgsmålet var blevet sat på dagsordenen ved en fejltagelse og at RDH ikke havde fremsat nogen officiel anmodning om at ændre benævnelsen ”Grand"Grand Danois”Danois"."|Referat fra FCIs generalforsamling 22. juli 1937 i Paris.}}
 
Forklaringen til Verbandsführer Hans Glockners udtalelse gives af C. Hagbarth Christensen,<ref>Iflg. ”Delegierten"Delegierten Commission e.V. Hundeverband für Deutschland”Deutschland" i brev til Det Jødiske Centralråd i Berlin (Zentralrat der Juden in Deutschland)</ref> formand for ”Specialklubben"Specialklubben for den danske Hund”Hund", i hans efterfølgende indberetning om begivenheden i oktober 1937. Efter afslutningen af Ferdinand Prior’s foredrag foran den samlede bestyrelse af [[Fédération Cynologique Internationale]] (FCI) blev der hørt, citat:<ref>C. Hagbarth Christensen: Danmark vandt Kampen om ”Grand"Grand danois”danois" Navnet - Den største Opgave, Dansk Kennelklub har været stillet overfor i hele sin Levetid, blev en stor Sejr for Klubben; artikel i ”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 165-173).</ref>
 
{{citat2|Et overvældende Bifald, der gjalt saavel Indlægget som Taleren, brød løs og den myndige Dirigent formaaede kun langsomt at genoprette Roen. Formanden for Reichsverband, Hans Glockner, bad straks om Ordet og oplyste, at Reichsverband aldrig havde skrevet eller afsendt dette Brev, som var Indledningen til hele denne Sag. Det var efter hans Mening ogsaa det dummeste Brev, han nogensinde havde hørt. Omgaaende greb Dirigenten ind og fastslog, at Danmark i et og alt havde Ret i sin Paastand, thi selv om Tyskerne havde forædlet Racen, berettigede dette dem ikke til at ændre Hundens Nationalitet og Navn.|C. Hagbarth Christensen: ''Danmark vandt Kampen om ”Grand"Grand danois”danois"'',”Hunden”"Hunden" (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 165-173).}}
 
Med andre ord, FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fastslog at ”Standard"Standard for den danske Hund (Grand danois, great dane)- Stamland: Danmark”Danmark", der var blevet godkendt på Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmøde den 18. marts 1935 var og er den rette standard.
 
Tiden går, Tyskland tabte [[2. verdenskrig]]; en krig der havde negativ indvirkning på mennesker og dyr, herunder hundeopdræt. Genopretningen af det organiserede hundeopdræt og –udstillinger begyndte så småt at komme på fode igen i 1947-48.
Line 406 ⟶ 407:
Den hollandske kynolog, P.M.C. Toepoel, var en aktiv forfatter i tidsrummet 1942-49, og anses for værende autoritet i bevarelsen af hollandske hundetyper,{{#tag:ref|The canine authority, P.M.C. Toepoel, is the founder of this breed. During the second World War, he knew how to rouse interest in the breed.|group=note}} herunder særligt den hollandske fårehund [[Schapendoes]].<ref>FCI-Standard N° 313 / 14.04.1999.</ref>
 
Toepoel udgiver blandt andet opslagsværket ”Toepoel’s"Toepoel’s Hondenencyclopaedie" (Amsterdam, 1949).
 
[[Fil:Letter from Baron Albert Houtart dated 1948-11-15.jpg|thumb|Uddrag af brev på samlet 5 sider, dateret 15111948. Brevet er skrevet af generalsekretæren for FCI, Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Modtageren er den hollandske kynolog P.M.C. Toepoel. Brevet er kopieret til Dansk Kennel Klub.]]
Line 412 ⟶ 413:
Den 5. november 1948 skriver Toepoel et brev til generalsekretæren for [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], Baron Albert Houtart, guvernør af provinsen Brabant, Belgien. Svarskrivelsen fra [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], underskrevet af Baron Houtart, med kopi til [[Dansk Kennel Klub]], er dateret 15. november 1948. I dette brev gennemgås [[Fédération Cynologique Internationale|FCIs]] generalforsamling 22. juli 1937 samt striden mellem [[Dansk Kennel Klub]] og den tyske hundeorganisation om Den danske Hund.<ref name="GDK-Arkiv">Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.</ref> P.M.C. Toepoel havde i sit brev stillet følgende spørgsmål til FCI, citat:<ref name="GDK-Arkiv"/>
 
{{citat2|Er den såkaldte ”tyske"tyske dogge”dogge" og den såkaldte ”Grand"Grand Danois”Danois" to forskellige racer? Er der tale om en hund, som Danmark (Danmark som oprindelsesland, RED.) kan gøre krav på eller om en national, tysk race?|Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.}}
 
Til dette brev svarede [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]], som [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] ligeledes havde redegjort for tidligere i år 1937, citat:<ref name="GDK-Arkiv"/>
Line 418 ⟶ 419:
{{citat2|For FCI har denne race altid været – og forbliver – en national, dansk race, og kun den af [[Dansk Kennel Klub]] registrerede standard er officiel i vores øjne.|Historiske arkiver ved Grand Danois Klubben i Danmark.}}
 
Den internationale hundeorganisation [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] er reguleret af et sæt af vedtægter.{{#tag:ref|FCIs vedtægter (Articles of Association, Les statuts) frem til januar 2010 definerede i Artikel 12 at alene en beslutningsdygtig generalforsamling kan beslutte at indføre en ny standard for en given hunderace: ”The"The competences of the general assembly are as follows : decisions concerning the introductions of new standards”standards".
 
Gældende fra januar 2010 er regelsættet er siden blevet omskrevet og opdateret, og kaldes nu ”Statutes"Statutes of the FCI, Statuts de la FCI”FCI". http://www.fci.be/uploaded_files/97-2009-annex1-en.pdf
 
I Artikel 2 (g) er det FCIs formål at udforme og offentligøre en standard for en hunderace (godkendt af generalforsamlingen eller bestyrelsen) efter stamlandets standard. Enhver ændring af en eksisterende standard anerkendes kun som fastsat i reglerne under FCIs Stående Ordre (se side 3 i FCIs vedtægter).
Line 434 ⟶ 435:
[[Fédération Cynologique Internationale|FCIs]] vedtægter stipulerer ligeledes, at kun stamlandet (oprindelseslandet) for en hunderace er berettiget til at indsende en hundestandard til [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]].<ref>FCIs vedtægter (Artikel 2 (g)) og FCIs Stående Ordre (Artikel 7 – standarder for hunderacer).</ref>
 
Det fremgår af referatet fra generalforsamlingen i [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] i 1957, at Standardkommissionen nu er genaktiveret, underforstået efter at have været nedlagt siden, og på grund af [[2. verdenskrig]].<ref>FCI: 1911-2011 FCI Centenary Book (Pixels Prepress, Belgium, 2011): "The FCI standards commission appears for the first time in the minutes of the General Assembly 1957 although this body might have been created before".</ref> Den tyske hundeorganisation, nu kaldet Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), indsender uopfordret en ny standard for Grand Danois dateret 18. november 1961 til FCI. Denne standard bliver først stemplet ”Modtaget”"Modtaget" i Dansk Kennel Klub den 17. marts 1976. VDHs handling sker i strid med [[Fédération Cynologique Internationale|FCIs]] vedtægter. Hvorfor den af VDH til FCI indsendte standard først modtages af [[Dansk Kennel Klub]] 15 år senere kan hverken [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] eller [[Dansk Kennel Klub]] give en forklaring på.
 
[[Fil:Den danske Hund standard 235 1961 & 1988.jpg|thumb|Uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af den tyske hundeorganisation, Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH), den 18. november 1961 til FCI. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 17. marts 1976 + uddrag af standard for Grand Danois, indsendt af VDH, den 31. maj 1988. Modtaget af Dansk Kennel Klub den 22. juni 1988.]]
Line 443 ⟶ 444:
 
FCI gav resultatet af undersøgelsen i en tilbagemelding til [[Dansk Kennel Klub]] den 11-12. september 2012,{{#tag:ref|Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 3:2013, s.5), hvor Formandens Leder havde følgende bemærkning:
”Stamlandssagen"Stamlandssagen: Efter at vi sidste år [11-12 september 2012] har modtaget svar fra (DDC) Deutscher Doggen Club og FCI om at der ikke var kommet noget, der kunne bibringe nyt om at Grand Danois stamland ikke skulle være dansk, har vi nu sendt bolden videre til DKK. Vi (Grand Danois Klubben i Danmark, RED) henviser i brevet til DKK, til det dokument af 1948 der fastsætter at Grand Danois er dansk og kan kun være dansk. Vi har endvidere anmodet DKK om ikke at godkende den tyske standard af Grand Danois, da det er det forkerte land (Deutscher Doggen Club, RED) der har udstedt den”den".|group=note}} hvor FCI meddelte, at intet er fremkommet, der modsiger [[Dansk Kennel Klub]] påstand om, at stamlandet for Den danske Hund (Grand Danois) er Danmark.<ref>Grand Danois-bladet (Grand Danois Klubben i Danmark, 3:2013, s.5)</ref>
 
Til trods for at FCI ikke har modtaget indsigelser fra VDH, fremgår det af hjemmesiden for den tyske Grand Danois Klub (''Deutscher Doggen Club''), at den tyske Grand Danois klub er af en anden holdning end [[Dansk Kennel Klub]], citat:<ref name="DeutscherDoggenClub-History">http://www.ddc1888.de/Great-Dane-History.227.0.html Deutscher Doggen Club - History on the „Deutsche Dogge“ (Great Dane). Hentet den 10. oktober 2013.</ref>