Granddanois: Forskelle mellem versioner

* "Rolf" tilhørte Boghandler Johannes Gravenhorst, Kgs. Lyngby. Det var den første Danske Hund udstillet med naturlige ører, dvs. uden kupering. Det skete på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København juli 1886.<ref>"Hunden" (Dansk Kennel Klub, sept. 1934, s. 288-289, Ole Larsen: Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer)</ref>

 

 

* "Marco" og "Jan" (tæve) tilhørte [[Carl Brosbøll]] (Carit Etlar) i 1894-96.<ref>Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Nr. 1854, Bind IV:30) og [[Siden Saxo]] (Statens Arkiver, Syddansk Universitetsforlag, 2:2003).</ref>

År 1935 – "Jo større, jo bedre".<ref name=autogeneret8 />

 

 

=== Løbehastighed ===

 

 

=== Levetid ===

* 200 US$ pr. hvalp, 8 uger gammel, tilbydes Rosemary B. Bojesen, Wisconsin, USA af Kennel Blaaholm i august 1951.<ref>Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne (Kjøbenhavn, P.G. Philipsens Forlag, 1887, Ellevte Kapitel, "Vagthundene", "Den store danske Hund", s.227); "Illustreret Tidende" (Forlagsbureauet i Kjøbenhavn, Årgang 28, nr. 20, 13.2.1887, s. 246); Grand Danois Klubben i Danmark’s historiske arkiver.</ref>

 

Nedenfor er opført eksempler på, at Grand Danois optræder i danske og udenlanske kulturelle sammenhænge.

* "Danish dogs" (Danish dogges) i Shakespeare: [[Hamlet]], Prins af Danmark.

* "Grand Danois" i "Ølhunden Glammer", skrevet af [[Poul Henningsen]] (P.H.) til hans revy "På Ho’det". Opført på [[Nørrebros Teater]] 1929 og sunget af [[Oswald Helmuth.]]

* ''Dronning Christina'' (1933) med [[Greta Garbo]] i hovedrollen. To danske hunde ses sammen med [[Kristina af Sverige|Dronning Christina]], da hun rider ind på slottet.

* Brutus – Den grimme gravhund (The Ugly Dachshund). Spillefilm fra 1966. Med udgangspunkt i [[H.C. Andersen]]s [[Den Grimme Ælling]], vokser Grand Danois-hvalpen op med et kuld gravhunde.

* Chestnut dansk hund i spillefilmen "Tøser & Hund" (Chestnut: Hero of Central Park) fra 2004.

På Bismarcks foranledning nedsættes i 1878 en kommission under ledelse af Heinrich Bodinus, direktør i [[Berlin Zoo|Berlins Zoologiske Have]] (Direktor des Zoologischen Gartens von Berlin) samt 6 øvrige tyske hundekyndige. Kommissionen fik navnet "''Kynologischer Verein Hektor''", hvor denne kommission navngiver "den tyske rigshund" med betegnelsen "Deutsche Dogge". Fra 1880 er det kun tilladt at omtale Den danske Hund med dette navn i det nyskabte Tyske Rige.<ref>Dr. A. Ströse: Unsere Hunde - Form und Leben des Hundes" (Erster Band, Neudamm 1902, Der Dänische Hund); "Brehms Tierleben" i 3. udgave (Säugetiere - Zweiter Band, s. 125-126), der udkom 1890-93; Verband für das Deutsche Hundewesen (VDH): Chronik des Deutschen Hundewesens (2006, s. 4)</ref>

 

 

{{citat2|Men nu vil Tyskerne se at faa Benævnelsen "stor dansk Hund" ud af Verden. De har i de sidste 8-10 Aar begyndt at drive Hundesport, og om end deres Kynologi endnu staar paa Begyndelsesstandpunktet, arbejdes der dog meget ihærdig, og de er ikke bange for at annektere ogsaa paa dette Omraade [...] Bestræbelserne i saa Henseende gjøres især af den tyske Forening "Hector", og ved Artikler og Afbildninger søger man at slaa fast, at den store danske Hund skal kaldes "Deutsche Dogge" [...] Skal den store danske Hund bevares for os, er det paa høje Tid. Hovedsagen er naturligvis, at vi kjende Hunden og hjælpe Englænderne, Franskmændene og i det hele taget Evropa at holde paa Navnet lige over for Tyskernes, særlig Foreningen "Hector"'s Forslugenhed.|Viggo Møller: Hunden og Hunderacerne, 1887, Ellevte Kapitel; etc.}}