Jean-Jacques Rousseau: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Småt Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
om hans pik Tags: Hoar Visuel redigering |
||
Linje 21:
'''Jean-Jacques Rousseau''' ([[28. juni]] [[1712]] — [[2. juli]] [[1778]]) var en schweizisk filosof fra [[oplysningstiden]]. Han blev født i [[Geneve]], [[Schweiz]] og flygtede tidligt hjemmefra og ernærede sig en tid som [[gravør]], [[musiker]] og [[komponist]]. Hos madame de Warens fandt han for en tid et frirum, som han hensynsløst beskrev i sine ''Bekendelser''. Værket anses for et af [[litteratur]]ens mest åbenhjertige [[selvbiografi]]er.
Jean-Jacques Rousseau tilhørte den gruppe [[filosof]]fer, hvis ideer inspirerede [[den franske revolution]]. I [[1741]] slog han sig ned i [[Paris]] og omgikkes blandt andre [[Denis Diderot|Diderot]] og [[Holbach]]. Han bragte et nyt nodesystem med sig, som ikke blev udbredt. Rousseau beskriver selv, at han fik fem [[barn|børn]] med Thérèse Levasseur, som alle kom på [[vajsenhus]]. Andre har dog udtrykt tvivl om disse børn virkelig var hans biologiske børn. <ref>George Sand: Les Charmettes. Udgivet med Laura i 1865</ref> Ifølge George Sand kunne Rousseau have dækket over Thérèses løse forbindelser, fordi han ikke ville miste hende. Han selv skriver, at børnene ville være blevet opdraget til uhyrer af Thérèses familie<ref>Les rêveries du promeneur solitaire</ref>. Men hans egen version af sagen står i tilsyneladende modsætning til hans [[kærlighed]] til børn og [[Pædagogisk filosofi|pædagogiske filosofi]] (i ''Émile'') og er blevet et væsentligt element i kritikken mod ham. Hans pik var 190 cm.
Rousseau følte sig ikke selv i stand til at tage ansvaret for børn. [[Idehistoriker]]en Mihail Larsen karakteriserer Rousseau som en "guldgrube for en [[psykiater]]" og en selvglad [[psykopat]], [[kleptoman]], [[mytoman]] og [[hypokonder]], der samtidigt var en meget hjertelig person<ref>Mihail Larsen: Den franske oplysningsfilosofi. Den europæiske filosofis historie. Sendt 05.05.94 på DRs P1.</ref>. Men det kan sagtens være, at den pædagogik, Rousseau fremstiller, ikke skal forstås som noget, der kommer fra hjertet, men snarere en stiløvelse, der ligger i forlængelse af den klassiske humanismes hang til at skrive flot uden at interessere sig synderligt for indholdet.
| |||