Wikipedia

Aars: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
Kirkebillede findes i kirkeartikel, og byvåben findes i kommuneartikel - erstattes af bymidte og hotel. Galleri med faciliteter tilføjet. Faciliteter og Historie udbygget. Kommuneafsnit erstattet af link til Aars Kommune. Højsleth slettet fra Kendte personer - bør ikke stå der hvis der ikke kan skrives en artikel om ham. Kilder ordnet, skole og jernbane linkfixet.
Linje 1:
{{Infoboks by
| navn = Aars
| indfødtnavn = Års
| mindrebillede1type = Himmerlandsgade
| mindrebillede2type = Aars byvåbenHotel
| mindrebillede1 = Aars - hovedgaden.JPG
| mindrebillede2 = Aars Municipality shieldAarsHotel.pngjpg
| billede = Aars Kirke2AarsBymidten.JPGjpg
| billedtekst = [[Aars Kirke]]Bymidten
| motto = Kimbrernes by
| land = Danmark
Linje 38:
| coordinates = {{coord|56|48|11|N|9|30|46|E|type:city_region:DK|display=ti}}
}}
'''Aars''' eller '''Års'''{{efn|name=<ref>[[Retskrivningsreformen i 1948]] foreskrev bolle-å i stedet for dobbelt "a", så i sidste halvdel af 1900-tallet var stavemåden "Års" mest brugt, men nu bruges den gamle stavemåde}} "Aars" næsten altid.</ref> er en tidligere [[stationsby]] i Vest[[himmerland]] med {{vis indbyggere DK|820-10980
}}, centralt beliggende i [[himmerland|Vesthimmerland]] 43 km sydvest for [[Aalborg]], 44 km nord for [[Viborg]], 28 km nordvest for [[Hobro]] og 27 km sydøst for [[Løgstør]]. Byen hører til [[Region Nordjylland]] og er kommunesæde og den største by i [[Vesthimmerlands Kommune]]. I 1970-2006 var byen kommunesæde i [[Aars Kommune]].
 
== Sogn og kirke ==
Aars hører til [[Aars Sogn]], og [[Aars Kirke]] ligger midt i byen. Den er opført i [[granit]] i første halvdel af [[1200-tallet]]. Da Aars var blevet stationsby og begyndte at vokse, blev det nødvendigt at udvide kirken i [[1921]]-[[1922|22]], hvor den også blev kalket hvid, som den er nu.
 
Byen har desuden en [[evangelisk]] [[karismatisk]] [[frikirke]], der blev stiftet i 1989.<ref>[https://www.aarsfrikirke.dk/om.php Aars Frikirke: Om kirken]</ref>
Aars er den 96. største by i [[Danmark]] (2020)
 
== Seværdigheder ==
Line 53 ⟶ 54:
 
== Faciliteter ==
* Der er to folkeskoler i Aars, begge med fuld overbygning (0.-9. klassetrin). Aars Skole har 566ca. 575 elever, i 2-3 spor samt 10 specialklasser. Ca. 200 børn går i skolens SFO. Skolen har 90 ansatte.<ref>[httphttps://aars-skole.skoleportenaula.dk/spforside/37914/school/pupilnumbersskolen-med-hjerterum Aars Skole: Skolens elevtal]</ref> [[Østermarkskolen]] har 643ca. 660 elever, for det meste i 3 spor. NærGodt ved220 [[Østermarkskolen]]børn liggergår Idrætscenteri Østermarken,skolens derSFO. benyttesSkolen afhar 883 idrætsklubberansatte.<ref>[httphttps://wwwoestermarkskolen.idraetscenteroestermarkenaula.dk/foreningerom-skolen Østermarkskolen: IdrætscenterOm Østermarkenskolen]</ref>
* Nær ved Østermarkskolen ligger Idrætscenter Østermarken, der benyttes af 9 idrætsklubber og har to store haller, springsal, gymnastiksal, brydelokale, 2 aktivitetsrum, 4 mødelokaler, cafe og foyer med bordtennisbord, playstation og klatrevæg.<ref>[http://www.idraetscenteroestermarken.dk/ Idrætscenter Østermarken]</ref> Byen har også svømmehal og friluftsbad.<ref>[https://www.vesthimmerland.dk/kultur-fritid-og-turisme/kultur-og-fritid/fritidsfaciliteter/svoemmehaller-og-friluftsbade/aars-svoemmehal-og-friluftsbad Aars Svømmehal og Friluftsbad]</ref>
 
* Aars har 3 daginsitutioner: Markvænget blev etableret i 1989 og skulle rumme 50 børnehavebørn. I 2013 blev den udvidet til en integreret institution med plads til 25 vuggestuebørn og 65 børnehavebørn. Den har 13 ansatte.<ref>[https://www.infoba.dk/web/default.aspx?iid=12291&p=fakta Markvænget: Om institutionen]</ref> Mejsevej er normeret til 65 børn, heraf enkelte under 3 år. Den har 17 ansatte.<ref>[https://www.infoba.dk/web/default.aspx?iid=12292&p=fakta Børnehaven Mejsevej]</ref> Bakgården har 48 børnehavebørn og 10 ansatte.<ref>[https://www.infoba.dk/web/default.aspx?iid=12288&p=fakta Børnehaven Bakgården]</ref>
* I [[1960]] blev [[Vesthimmerlands Gymnasium]] åbnet i Aars som Danmarks første [[sognekommune|sognekommunale]] [[gymnasium]]. Gymnasiet har senere også fået [[Højere forberedelseseksamen|HF]] og [[VUC]].<ref>[http://www.vucnordjylland.dk/himmerland/aars VUC&hf Nordjylland: Aars]</ref>
 
* Vesthimmerlands Musikhus ALFA stod færdigt i 2008 og rummer bl.a. en koncertsal med scene og plads til 420 tilskuere samt undervisningslokaler i varierende størrelser. Musikhuset ligger ved siden af gymnasiet og er i dagtimerne undervisningssted for gymnasium og HF samt Kulturskolen Vesthimmerland.<ref>[https://www.kulturskolenvesthimmerland.dk/ Kulturskolen Vesthimmerland]</ref> Huset er hele Vesthimmerlands kulturhus. Navnet ALFA er sammensat af forbogstaverne i kommunens fire hovedbyer: [[Aalestrup]], Løgstør, [[Farsø]] og Aars.<ref>[https://vmalfa.dk/om-alfa.aspx Vesthimmerlands Musikhus]</ref>
* Erhvervsskolerne Aars er Himmerlands største uddannelsescenter med over 1.000 elever på erhvervs- eller gymnasiale ungdomsuddannelser og 200 deltagere på voksen- eller efteruddannelser. Til skolerne hører et skolehjem, som eleverne kan bo på, hvis de har mere end 5 kvarters rejse. Skolehjemmet huser mere end 200 elever, hvoraf størstedelen er studerende på entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen.<ref>[http://www.erhvervsskolerne.dk/info/om-skolen/om-skolen Erhvervsskolerne Aars: Om skolen]</ref>
 
* Messecenter Vesthimmerland har et indendørs areal på 9.000 m² med 3 messehaller, møde- og konferencerum samt et udendørs areal på 38.000 m².<ref>[http://messecenteret.dk/faciliteter/oversigtplan/ Messecenter Vesthimmerland: Oversigtsplan]</ref>
* Aars Hotel, grundlagt [[1897]], har 27 værelser og 6 selskabslokaler med plads til i alt 220 personer.<ref>[http://www.aarshotel.dk/ Aars Hotel]</ref>
* Aars Teater Bio er en foreningsdrevet [[biograf]], hvor opgaverne hovedsageligt udføres af frivillige. Den har to sale med 104 og 32 stole samt 5 kørestolspladser.<ref>[http://www.aarsteaterbio.dk/ProTickets/php/ShowCMSPage.php?CMSPageID=4 Aars Teater Bio]</ref>
* [[Jutlander Bank]] har hovedsæde i Aars. Den blev dannet i 2014 ved fusion mellem Sparekassen Hobro og [[Sparekassen Himmerland]], der blev etableret i 1871 og også havde hovehttps://vmalfa.dk/om-alfa.aspxdsæde i Aars.
 
* [[Aars Avis]] er udgivet i byen siden 1927 og dækker et stort lokalområde med over 17.000 eksemplarer hver uge.
[[Jutlander Bank]] har hovedsæde i Aars. [[Aars Avis]] udgives i byen.
 
== Historie ==
Line 67 ⟶ 70:
Navnet "Aars" optræder den 5. maj [[1394]] i formen ''Arsoghæreth''. Stednavneforskeren [[Svend Aakjær]]s udlægning var at det stammer fra det [[Norrønt|oldnorske]]/oldislandske ord ''árr'' eller ''ármadr'', på oldengelsk ''ar'', som på dansk betyder kongens ombudsmand eller [[Jarl (titel)|jarl]]. En anden udlægning er at det kommer af mandsnavnet ''Aar/Ar'' eller olddansk ''ar'' (tjener).<ref>''Nudansk Ordbog'', 13. udgave, Politikens Forlag, 1989</ref> Efterleddet er [[-høj]]<ref>Dalberg og Sørensen, s. 170</ref>, mens [[herred]] er en administrativ tilføjelse.
 
[[Ludvig Holberg]] lader sin hovedperson Peder Paars i skæmtedigtet af samme navn rejse fra [[Kalundborg]] ad søvejen til "Aars", som her naturligvis betyder [[Aarhus]].
== Landsbyen ==▼
 
Aars landsby bestod i 1682 af 6 gårde og 4 huse med jord. I tilknytning til landsbyen lå Aars mølle. Det samlede dyrkede areal udgjorde 238,8 [[tønder land]] skyldsat til 30,99 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 284</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]] med tægter.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>▼
▲=== Landsbyen ===
▲Aars [[landsby]] bestod i 1682 af 6 gårde og 4 huse med jord. I tilknytning til landsbyen lå Aars mølleMølle. Det samlede dyrkede areal udgjorde 238,8 [[tønder land]], skyldsat til 30,99 tønder [[hartkorn]].<ref>Pedersen, s. 284</ref> Dyrkningsformen var [[græsmarksbrug]] med tægter.<ref>Frandsen, bilagskort</ref>
 
I [[1875]] var der 782 beboere i [[Aars Sogn]]., Iog enbyen beskrivelseblev af byenbeskrevet sigessåledes: "''Aars med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Kjøbmandshandel, Bageri og Maltgjøreri''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0385.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 309]</ref> I [[1880]] var der endnu en købmand mere og en manufakturhandler. Målebordsbladet fra slutningen af [[1800-tallet]] viser også et postkontor.▼
 
=== Stationsbyen ===
I [[1893]] fik byen statsbanestation på [[Himmerlandsbanerne]] fra Hobro/Viborg via [[Aalestrup]] til Løgstør. I [[1899]] blev Aars Himmerlands jernbaneknudepunkt., da [[Privatbaneprivatbane]]n [[Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane|Aars-Nibe-Svenstrup]](-Aalborg) fik endestation her og blev i [[1910]] blev forlænget fra Aars til [[Hvalpsund]]. Den store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]] åbnede endda mulighed for, at der også skulle være en himmerlandsk tværbane Aars-[[Arden]]-[[Bælum]]-[[Øster Hurup]], men denne bane blev – som de fleste projekter i denne lov – aldrig anlagt.▼
▲I [[1875]] var der 782 beboere i [[Aars Sogn]]. I en beskrivelse af byen siges: "''Aars med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro med Kjøbmandshandel, Bageri og Maltgjøreri''".<ref>[http://runeberg.org/trap/2-5/0385.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 2. Udgave 5. Deel. Amterne Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers; Kjøbenhavn 1875; s. 309]</ref> I [[1880]] var der endnu en købmand og en manufakturhandler. Målebordsbladet fra slutningen af [[1800-tallet]] viser også et postkontor.
 
I [[1901]] blev byen beskrevet således: "''Aars, ved Landevejen, stor Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus (opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for A.-Havbro S. (opr. 14/12 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 134,041 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2527 Kr., Antal af Konti 684), Bank for A. og Omegn (opr. 25/5 1899), Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri, Maltgøreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Farveri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr., Sept., Okt. og Nov.), Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. udkommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg)''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0543.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 511]</ref>▼
▲I [[1893]] fik byen statsbanestation på [[Himmerlandsbanerne]] fra Hobro/Viborg via [[Aalestrup]] til Løgstør. I [[1899]] blev Aars Himmerlands jernbaneknudepunkt. [[Privatbane]]n [[Aars-Nibe-Svenstrup Jernbane|Aars-Nibe-Svenstrup]](-Aalborg) fik endestation her og blev i [[1910]] forlænget fra Aars til [[Hvalpsund]]. Den store [[Jernbaneloven af 20. marts 1918|jernbanelov fra 1918]] åbnede endda mulighed for, at der også skulle være en himmerlandsk tværbane Aars-[[Arden]]-[[Bælum]]-[[Øster Hurup]], men denne bane blev – som de fleste projekter i denne lov – aldrig anlagt.
 
[[Aalborg-Hvalpsund Jernbane]] blev nedlagt i [[1969]]. Allerede i [[1966]] var DSB's persontrafik på Aars Station ophørt. Godstrafikken Viborg-Løgstør fortsatte med ekspeditionssted i Aars, men ophørte i [[1999]]. Stationen er revet ned, sporet blev taget op i [[2006]] og det tidligere stationsterræn er nu butikstorv.<ref>[http://www.banerjernbaner-omkring-aalborgnordjylland.dk/?Hvalpsundbanen:Stationer%26nbsp%3BLundb%E6k_-_Holmepage_id=733 Nordjyllands jernbaner: StationerHvalpsundbanen Lundbæk-Holmestrækning og stationer] – med billeder fra stationsterrænet i Aars [[2003]]-[[2004|04]], da skinnerne stadig lå der</ref> Udenfor stationsterrænet er banetracéet bevaret i alle fire retninger. Det bliver benyttet af [[Himmerlandsstien]] til Viborg og Løgstør. Naturstien Nibe-Hvalpsund benytter banetracéet til [[Nibe]], men følger Løgstørvej på de første 2 km mod [[Havbro]].▼
▲I [[1901]] blev byen beskrevet således: "''Aars, ved Landevejen, stor Landsby med Kirke, Præstegd., Skole, Folkehøj- og Landbrugsskole (opr. 1899), Forsamlingshus (opf. 1892), Missionshus (opf. 1897), Lægebolig, Dyrlægebolig, Sparekasse for A.-Havbro S. (opr. 14/12 1871; 31/3 1898 var Sparernes Tilgodehav. 134,041 Kr., Rentef. 4 pCt., Reservef. 2527 Kr., Antal af Konti 684), Bank for A. og Omegn (opr. 25/5 1899), Andelsmejeri, Mølle, Bryggeri, Maltgøreri, Maskinbyggeri (særlig Landbrugsmaskiner), Maskinsnedkeri, Farveri, Uldstrikkeri, Bagerier, Købmandsforretninger, Haandværkere, m. m., Gæstgiveri, Markedsplads (Marked i Feb., Apr., Sept., Okt. og Nov.), Station paa Hobro-Løgstør Banen og Endepunkt for Svenstrup-Nibe-Aars Banen, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition (i A. udkommer Aars Adresseavis; ved Byen et lille Anlæg)''".<ref>[http://runeberg.org/trap/3-4/0543.html J.P. Trap: ''Kongeriget Danmark''; 3. Udgave 4. Bind : Hjørring, Thisted, Aalborg, Viborg og Randers Amter; Kjøbenhavn 1901; s. 511]</ref>
 
▲[[Aalborg-Hvalpsund Jernbane]] blev nedlagt i [[1969]]. Allerede i [[1966]] var DSB's persontrafik på Aars Station ophørt. Godstrafikken Viborg-Løgstør fortsatte med ekspeditionssted i Aars, men ophørte i [[1999]]. Stationen er revet ned, sporet blev taget op i [[2006]] og det tidligere stationsterræn er nu butikstorv.<ref>[http://www.baner-omkring-aalborg.dk/?Hvalpsundbanen:Stationer%26nbsp%3BLundb%E6k_-_Holme Nordjyllands jernbaner: Stationer Lundbæk-Holme] – med billeder fra stationsterrænet i Aars [[2003]]-[[2004|04]], da skinnerne stadig lå der</ref> Udenfor stationsterrænet er banetracéet bevaret i alle fire retninger. Det bliver benyttet af [[Himmerlandsstien]] til Viborg og Løgstør. Naturstien Nibe-Hvalpsund benytter banetracéet til [[Nibe]], men følger Løgstørvej på de første 2 km mod [[Havbro]].
<gallery>
Fil:AalestrupLøgstør28Banegårdsvej.JPG|Banestien fra Viborg syd for den tidligere station
Line 84 ⟶ 89:
</gallery>
 
=== KommunenKendte personer ===
* [[Tordenkalven]] (1816-1891), en krøbling og vagabond fra Himmerland.▼
Aars var hovedby i [[Aars Kommune]], der blev dannet ved [[Kommunalreformen (1970)|kommunalreformen i 1970]] ved sammenlægning af Aars Sogn med 8 omkringliggende [[sognekommune]]r. Aars Kommune indgik ved [[Kommunalreformen (2007)|kommunalreformen i 2007]] i Vesthimmerlands Kommune.
 
== Kendte personer fra Aars ==
Inkluderer folk fra Aars sogn
* [[Per Pallesen]] ([[1942]]-), [[skuespiller]] og teaterdirektør.
* [[Niels Holck]] ([[1961]]-), dansker involveret i illegal våbennedkastning i Indien.
* [[Gert Bo Jacobsen]] (1961-), var en dansk professionel bokser og tidligere europa- og verdensmester▼
* [[Kasper Risgård]] ([[1983]]-), tidligere professionel dansk fodboldspiller
▲* [[Tordenkalven]] (1816-1891), en krøbling og vagabond fra Himmerland.
▲* [[Gert Bo Jacobsen]] (1961-), var en dansk professionel bokser og tidligere europa- og verdensmester
* [[Andreas Højsleth]] (1995-), professionel Counter-Strike spiller der også er kendt under aliaset "[[Xyp9x]]" , han spiller for [[Astralis]].
 
== Venskabsbyer ==
Linje 102:
* {{Flag icon|Latvia}}[[Sigulda]]
 
== HenvisningerGalleri ==
<gallery>
=== Noter ===
Fil:AarsSkoleMMadsensVej.jpg|Aars Skole
{{notelist|refs=
Fil:AarsIdrætscenterØstermarken.jpg|Idrætscentret
{{efn|name=stavemåde|''Års'' er også korrekt ifølge ''[[Retskrivningsordbogen]]'',<ref>{{cite web|url=https://dsn.dk/retskrivning/retskrivningsregler/a7-1-6/a7-3|title=Retskrivningsordbogen § 3.2 |publisher=[[Dansk Sprognævn]]|website=dsn.dk}}</ref> men både de lokale og myndighederne benytter ''Aars''. Det navn har tidligere også været betegnelse for [[Ārōs|Aarhus]], fx lader [[Ludvig Holberg]] sin hovedperson Peder Paars i skæmtedigtet af samme navn rejse fra [[Kalundborg]] til ''Aars''.{{kilde mangler|dato=marts 2019}}}}
Fil:AarsSvømmehal.jpg|Svømmehallen
}}
Fil:AarsVesthimmerlandsGymnasium.jpg|Gymnasiet/HF/VUC
Fil:AarsMusikhus.jpg|Musikhuset ALFA
Fil:AarsTeater.jpg|Aars Teater Bio
</gallery>
 
=== ReferencerNoter ===
{{Reflist|2}}
 
=== Eksterne kilder/henvisninger ===▼
=== Litteratur ===▼
{{commonscat}}
* [http://www.aars.dk/ aars.dk]
* [https://sdfekort.dk/spatialmap GeodatastyrelsenSDFE kortviser: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]▼
 
▲=== Litteratur ===
* Vibeke Dalberg og John Kousgård Sørensen: ''Stednavneforskning 2: Udnyttelsesmuligheder''; København 1979; ISBN 87-500-1891-4
* [[Karl-Erik Frandsen]]: ''Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83'' (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
* [[Henrik Pedersen (landbrugshistoriker)|Henrik Pedersen]]: ''De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet'' (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5
* Hans Jørn Fredborg og Poul Thor Hansen: ''Aalborg-Hvalpsund Jernbane''. Dansk Jernbane-Klub nr. 58 2009, s. 211-214
 
▲=== Eksterne henvisninger ===
* [http://www.aars.dk/turist Aars.dk: Turist] – med fyldige historie-afsnit
▲* [https://sdfekort.dk/spatialmap Geodatastyrelsen: Høje målebordsblade 1842-1899 og lave målebordsblade 1901-1971]
 
{{Områder i Vesthimmerlands Kommune}}
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Aars"