Humanistisk psykologi: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Udbyg Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
Udbyg Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
||
Linje 1:
'''Humanistisk psykologi''' opstod i [[1950'erne]] som reaktion på de to dominerende skoler indenfor pyskologien på daværende tidspunkt, [[behaviorisme]] (adfærdspsykologi) og [[psykoanalyse]]. Humanistisk psykologi opstod på baggrund af den filosofiske retning [[eksistentiel filosofi]], og forfattere som [[Jean-Paul Sartre]] og [[Søren Kierkegaard]]. Med udgangspunkt i [[fænomenologi]] og [[intersubjektivitet]], forsøger den humanistiske psykologi at anskue personer i deres helhed, og ikke blot i delelementer som [[kognition]] eller [[Følelse|følelser]]. Humanistisk psykologi fokuserer på fundamentale emner i den menneskelige tilværelse, såsom [[identitet]], [[frihed]] og selv.
Af centrale tænkere indenfor humanistisk psykologi kan nævnes [[Abraham Maslow]], der formulerede et behovshieraki (kendt som behovspyramiden), [[Carl Rogers]] der udviklede den klient-centrerede terapi, og [[Fritz Perls]] der medvirkede til at skabe og udvikle [[gestaltterapi]]en. Psykologen [[Bo Jacobsen (psykolog)|Bo Jacobsen]] har skrevet en dansk introduktion til området<ref>Jacobsen 2011</ref>.
Humanistisk psykologi kaldes nogen gange den ''tredje kraft i psykologien'', da den udviklede sig i opposition til behaviorismen og psykoanalysen. Således er humanistisk psykologi et modsvar til opfattelsen af, at mennesket er bestemt af biologiske anlæg og opvækstvilkår<ref>http://denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologiske_termer/humanistisk_psykologi</ref>. Det er altså ikke arv eller miljø, der bestemmer, hvad mennesker kan blive til, for de er frie til selv at bestemme<ref>https://www.simplypsychology.org/humanistic.html</ref>. Derfor er barndommen heller ikke altafgørende som i psykoanalysen.
| |||