Alexander den Store: Forskelle mellem versioner

Der findes en dagbog fra 323 og 322 f.Kr., der fortæller om Alexanders død. Den er i dag på [[British Museum]] i [[London]]. Ifølge den blev Alexander på dødslejet udspurgt af sine generaler, til hvem han testamenterede sit kongedømme. Da Alexander ikke havde nogen arving (hans søn [[Alexander 4. af Makedonien|Alexander IV]] var endnu ikke født, og han alligevel først kunne arve når han blev 20), var det et vigtigt spørgsmål. DetDer er nogen debat om, hvad Alexander svarede til arvefølgen. Nogle mente, at Alexander sagde "Kratitso" (det betyder "til den stærkeste.") Det skulle vise sig at være vigtigt, hvordan han sagde dette, for andre mente, at han måske havde sagt "til Kraterus"; grækerne udtaler "den stærkeste" og "Kraterus" på samme måde. Det er kun trykket, der er anderledes. De fleste mener, at Alexander havde til hensigt at vælge én af sine generaler. Et oplagt valg kunne have været Kraterus, der var leder af den største del af Alexanders hær, (infanteriet), og fordi han havde vist sig som en glimrende strateg og havde de ideelle makedonske karaktertræk. Hvad entenHvadenten Alexander havde ment det ene eller det andet, overgik kongetitlen til deling mellem Alexanders halvbror, [[Filip 3. af Makedonien|Filip III]], og Alexanders søn med [[Roxana]], [[Alexander 4. af Makedonien|Alexander IV]], med Perdikkas udpeget som de meget unge kongers regent og formynder.

Alexanders rige omfattede foruden Grækenland det nuværende Egypten, [[Syrien]], [[Libanon]], [[Israel]], [[Jordan]], [[Tyrkiet]], [[Irak]], [[Iran]], [[Afghanistan]] og [[Pakistan]]. Som enehersker gjorde han meget for at tilpasse sig de forskellige kulturer og lade sig hylde som gudefyrste af de lokale folkeslag. Om det skyldtes et forsøg på at skabe [[tværkulturelt]] sammenhold om herskeren eller blot var udtryk for egen magtlyst, erstår ikke klart. Desuden tog han i vidt omfang lokale officerer og stormænd i sin tjeneste, hvis de viste sig loyale. Hans kurs var ikke altid populær hos hans makedonske landsmænd, idet nogle af dem følte, at han svigtede sin baggrund. Endelig grundlagde han hektisk en lang række byer.

Efter Alexanders død brød riget hurtigt sammen under stridigheder mellem forskellige makedonske generaler, der alle ville være hans arvtagere. Derved opstod de diadokiske kongedømmer, hvoraf de tre største var Det Seleukidiske Rige, Makedonien og Det Ptolemæiske Egypten. Dette medførte at hellenismen blev udbredt og fik samfundspolitisk indflydelse på riget. Alexander den stores efterkommere satte hans værker og poltiskeholdningerpolitiske høj,holdninger højt for at dermed at kunne plante hans idéer i rigets kultur og samfund.