Dollerød: Forskelle mellem versioner

Bebyggelsen i Ravnkær Sogn hørte før under det danske [[krongods]] i [[Gelting]]. I 1500-tallet kom gården samen med en række strøgods til [[Satrupholm]], som havde fælles ejer med Gelting. Gården i Dollerød fungerede i denne tid som avlsgård under Satrupholm. I 1629 købte [[Frederik 3. af Slesvig-Holsten-Gottorp|Frederik 3. af Gottorp]] gården, som på dette tidspunkt var forbundet med spredtliggende ejendomme i [[Borne Sogn]] (Gyderød), [[Brodersby Sogn]] ([[Goltoft]]), [[Ravnkær Sogn]] ([[Ravnkær-Fovlløk|Ravnkær]]), [[Sønder Brarup Sogn]] ([[Notfeld|Notfeld/Nøddefjeld]], Plejstrup og [[Sønderbrarup]]), [[Nørre Brarup Sogn]] ([[Nørre Brarup|Nørrebrarup]], [[Skæggerød]]), [[Tumby Sogn]] (Snabdrup[[Snarup-Tumby|Snarup]]) og [[Tolk Sogn]] (Skolderup), hvoraf kun Skæggerød, Skolderup og SnabdrupSnarup kan føres tilbage til det forhenværende geltingske strøgods. I 1636 opnåede Dollerød satus som selvstændigt adelsgods under Angels godsdistrikt. I 1700-tallet skiftede gårdene i Goltoft til [[Ulsnæs]] fogderi og gårdene i Skolderup og SnabdrupSnarup til [[Mårkær]]. Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Dollerød som alle andre godser i Angels godsdistrikt under det nyoprettede Kappel Herred<ref>Gerret Liebing Schlaber: ''Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007'', Flensborg 2007, s. 311</ref>.